Amelogenesis Imperfecta er en tandsygdom med ufuldstændig emaljedannelse.

Tilstanden er arvelig, og tandsygdommen kan inddeles i tre hovedtyper.

1. Hypoplastiske typer: Emaljelaget er ved tandfrembrud tyndt på hele eller dele af tandoverfladen. Emaljens farve og hårdhed er varierende, men næsten normal. Afvigelserne i emaljetykkelsen skyldes manglende opbygning af emaljeproteinerne.
2. Hypomineraliserede typer: Emaljelaget har ved tandfrembrud normal tykkelse, men afviger i farve og hårdhed. Emaljen er relativ blød og tænderne har nedsat slidstyrke i forhold til tænder med normal emalje. Afvigelserne skyldes mangelfuld mineralisering af emaljen.
3. Kombinationer af 1) og 2): Man ser emaljemisdannelserne i både mælketandsættet og det blivende tandsæt.

Tændernes yderste lag er emaljen, der har til formål at beskytte tænderne og gøre dem stærke mod ydre påvirkninger, syreskader(caries), kulde, varme, slitage fra tygning og tænderskæren.

1. De hypoplastiske typer kendetegnes ved delvis manglende emalje. Det viser sig som fordybninger i emaljen, furer eller et generelt tyndt emaljelag. Furer og fordybninger kan dække hele eller dele af tandens overflade, og den hvide tandfarve er dominerende evt. med pletvise misfarvninger. Ved et generelt tyndt emaljelag kan emaljen være så tynd, at dentinens (tandbenets) gule farve skinner igennem og bliver dominerende. Tænderne fremtræder i disse tilfælde små og med mellemrum.
2. De hypomineraliserede typer kendetegnes ved et mat og opakt (uigennemsigtigt) udseende. Farven varierer fra mathvid til gullig, til brunlig. Pga. den manglende mineralisering vil emaljen være blød, hvorved ekstaordinært slid og emaljeafskalning hyppigt ses.

Uanset type, kan tændernes udseende variere i tandsættet og fra person til person, selv i samme familie.

I nogle tilfælde kan tænderne have vanskeligt ved at bryde frem af sig selv, og der kan være tendens til generelt sent tandfrembrud.

Åbent bid med manglende sammenbid på fortænder er en almindelig tandstillingsfejl ved AI.

Tænderne er udsatte for slidskader og er som regel følsomme for koldt og varmt. Den øgede følsomhed besværliggør tandbørstning og indtag af visse fødeemner. Ru og ujævne emaljeoverflader kan yderligere gøre det svært at opretholde en god mundhygiejne. Dette kan give sig udslag i øget forekomst af tandsten, tandkødsbetændelse og evt. caries.

I nogle tilfælde kan tændernes udseende og funktion påvirke patienten psykisk. På et tidspunkt oplever de fleste med AI, at der er behov for behandling, som forbedrer tændernes udseende.

Patienter med AI har ofte behov for lokalbedøvelse hos tandlægen og kan i nogle tilfælde have gavn af beroligende medicin forud for behandling.

Førskolebørn (Mælketandsættet)
Det er vigtigt at bevare mælketænderne til naturlig fældning. De fungerer som pladsholdere for de blivende tænder, skal kunne klare tygning, og de har betydning for tale og udseende. Ved behov for behandling, vil den ofte bestå af en beskyttelse af kindtænderne med stålkroner. Det sker for at nedsætte følsomhed og for at undgå udtalt slid.

Skolebørn og teenagere (Det blivende tandsæt)
Stålkroner på 6-års tænderne vil ofte være relevant. Fortænderne kan behandles med plast eller plastkroner afhængig af tændernes tilstand. Dette vurderes individuelt.

Tandretningsbehandling (”bøjlebehandling”) kan være nødvendig for at hjælpe tænderne frem på deres rigtige plads og give et godt sammenbid.

Voksne
Den endelige behandling gennemføres, når patienten er udvokset. Det sker efter en individuel vurdering af kronebehovet på hver enkelt tand. Behandlingen kan være kroner på kindtænder og porcelænsfacader på fortænder. Kronebehandling gennemføres kun på udvalgte ”nøgletænder” i tandsættet. I mange tilfælde vil plast være tilstrækkelig behandling.

Ved et meget mangelfuld sammenbid kan en kombination af tandretning og kæbekirurgi være nødvendig.

Behandling før det 18. år
Behandling gennemføres i den kommunale tandpleje, som en del af det frie tandplejetilbud til børn. Dele af behandlingen kan i nogle tilfælde udføres på Tandlægeskolens Børneafdeling.

Behandling efter det 18. år
Krone- og facadebehandling foretages normalt efter det 18. år. Det er vigtigt for patienten, at den kommunale tandpleje inden det 18. år har henvist patienten til Regionstandplejen, og at der foreligger en plan for den behandling, der kan tilbydes af Regionstandplejen.

Regionstandplejen tilbyder behandling af de tænder, der efter en tandlægefaglig vurdering ikke kan klare sig uden krone eller facade. Regionstandplejen yder betaling for en kronebehandling pr. tand, mens senere reparation eller nye kroner vil ske for egen regning.

Øvrig behandling gennemføres på normale sygesikringsvilkår hos privat praktiserende tandlæge.