Hvem kan vi hjælpe?
Vi kan hjælpe, hvis du har særlige former for hovedpine, som påvirker din daglige funktionsevne, og hvor det kan være nødvendigt med en tværfaglig behandlingsindsats.
Du kommer fx til os med:
- Migræne
- Kronisk spændingshovedpine
- Hortons hovedpine
- Trigeminusneuralgi
- Atypiske ansigtssmerter
- Andre sjældnere hovedpinesygdomme
Undersøgelse
Du bliver undersøgt af en læge, som laver en neurologisk journal og foretager en neurologisk undersøgelse.
Undersøgelsen foregår i Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter.
En neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på:
- Bevidsthedstilstand
- Sprog
- Kranienervefunktion
- Lammelser og motorik
- Nakkestivhed og reflekser
- Gangfunktion
- Koordination (Ataksi)
- Sensibilitet
Efter undersøgelserne er afsluttet, bliver du orienteret om resultatet enten i e-Boks eller ved en kontrolundersøgelse.
Behandling
Blandt behandlingsmulighederne er:
- Medicinsk forebyggende behandling
- Anfaldsbehandling
- Ilt-inhalation
- Botulinum-toxin behandling af kronisk migræne samt
- Nerveblokade ved Hortons hovedpine
- Fysioterapeutisk vurdering
- Psykologisk behandling
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse mere om vores undersøgelser og behandlinger. Du får at vide, hvilke vejledninger der er relevante for dig, men her kan du se hele listen.
Botulinumtoksin, behandling af kronisk migræne
Botulinumtoksin, behandling ved ansigtssmerter
Fysioterapeutisk behandling til patienter med hovedpine eller andre smertetilstande (Neurologi)
Hortons hovedpine, anfaldsbehandling med ilt (Neurologi)
Hovedpineskole, AUH (Neurologi)
Idiopatisk Intrakraniel Hypertension - IIH (Neurologi)
Indlæggelse i forbindelse medicinoverforbrugshovedpine - MOH (Neurologi)
Medicinoverforbrugshovedpine - MOH (Neurologi)
Psykologisk behandling af smertetilstande
Rådgivning til patienter med medicinoverbrugshovedpine - MOH (Neurologi)
Recepter og medicin
Med betaling
Du kan forny dine recepter med appen MineAftaler eller på booking.rm.dk. Det kræver, at du har MitID, og at du har en bookingkode.
Bookingkoden, du skal bruge, hedder: AUH-NEU-R2
Forvent op til 5 hverdages ekspeditionstid fra bestilling til recepten er effektueret.
Medicinen henter og betaler du på et almindeligt apotek.
Vær opmærksom på, at du kun kan bestille medicin specifikt til behandling af den sygdom, som bliver fulgt hos os. Recepter på anden medicin skal fornyes via egen læge.
Har du ikke MitID, kan du forny din recept ved at ringe til Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter.
Uden betaling (Vederlagsfri medicin)
Patienter der er i et forløb i Tværfaglig Smerte- og Hovedpinecenter og er i behandling med Aimovig, Emgality eller Ajovy, er berettiget til vederlagsfri medicin.
Du vil modtage besked i eBoks om afhentning af din medicin, efter du har udfyldt spørgeskemaet PRO/ambuflex. Udlevering foregår via Regionsapoteket Midtjylland. Du vil få information om, hvor din medicin kan afhentes.
Husk at bestille medicin til afhentning i god tid - mindst 1 måned før, du kommer til at mangle medicin. Medicin bestilles via appen ’Mine aftaler’ eller booking.rm.dk. Vær opmærksom på, at du kun kan bestille medicin specifikt til behandling af den sygdom, som bliver fulgt hos os. Recepter på anden medicin skal fornyes via egen læge.
Har du brug for hjælp til bestilling af medicin eller er du løbet tør for medicin, kan du kontakte Tværfaglig Smerte- og Hovedpinecenter.
Læs mere om udlevering af vederlagsfri medicin på sundhed.rm.dk
Netværk og støtte
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til både patienter og pårørende.
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk f.eks.:
- Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
- Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende (FAKS)
- Hovedpineforeningen.dk
- Trigeminusforeningen
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra
Find vej
Adresse og kort
Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter
Palle Juul-Jensens Boulevard 165
Indgang J, plan 2, J201