Behandlingen GON blokade (Greater Occipital Nerve Block) tilbydes til patienter med Hortons hovedpine, der har svært ved at bryde anfaldene med vanlig medicin.

Behandlingen tilbydes ikke til patienter der:

  • er allergiske overfor lidokain eller diprophos
  • er i behandling med blodfortyndene medicin
  • har infektion
  • har en hjertelidelse eller en ukontrolleret diabetes

Forbered dig til behandlingen

Der er ingen forberedelser til behandlingen

De fleste kan selv køre hjem efter endt behandling


Om behandlingen

Læs her hvordan behandlingen foregår

En GON blokade er en behandling med Lidokain eller lidokain og binyrebarkhormon

Behandlingen kan gives hver 3. måned


Sådan virker medicinen

Lokalbedøvelsen virker rundt om nerven - binyrebarkhormonet reducerer hævelsen omkring nerven


Risici og bivirkninger

Behandling med binyrebarkhormon kan påvirke huden omkring indstiksstedet

Generelt er behandlingen risikofri, men det er normalt, at der opleves ømhed ved indstiksstedet

Bivirkninger med infektion, blødning fra indstiksstedet og forværring af din hovedpine forekommer sjældent


Når du kommer hjem

Tag det med ro et par timer efter behandlingen

Læg is på injektionsområdet ved behov

Hvis der ikke er komplikationer efter behandlingen, må du gerne gå på arbejde


Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte personalet på tlf. 7845 4211 på hverdage mellem kl. 08 og 09.30.

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.