Neurofysiologisk Friklinik
Vi undersøger dig for sygdomme hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Her kan du læse om din undersøgelse og finde praktiske informationer.
Om friklinikken
Sygdomme vi undersøger for
Vi er en del af Neurologi, som er den afdeling, der f.eks. behandler epilepsi, muskelsygdomme, parkinson, sklerose og søvnforstyrrelser, og vi deler lokaler med Neurofysiologisk Klinik.
Vi undersøger dig, hvis du har symptomer på sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.
Vi bruger forskellige elektriske målemetoder for at afklare og diagnosticere sygdomme eller skader i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.
Læs mere om de enkelte undersøgelser i vores patientvejledninger:
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og forberede dig på, hvad der skal ske.
Elektroencefalografi (EEG)
EEG - elektroencefalografi (med søvn)
EEG - elektroencefalografi på børn
EEG - elektroencefalografi på børn (med søvn)
Nerve- og muskelundersøgelser
Elektromyografi (EMG) og nerveledningsundersøgelse
Personale du møder
Når du kommer i friklinikken kan du møde forskellige faggrupper.
Du kan f.eks. møde:
- Neurologiassistenter
- Bioanalytikere
- Læger
- Sekretærer
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Dit besøg
Før du kommer
Henvisning
Du bliver henvist til Neurofysiologisk Friklinik i enten Aarhus, Viborg eller Gødstrup af din egen læge, en privatpraktiserende speciallæge eller af andre hospitalsafdelinger.
Du bliver henvist til undersøgelse i Neurofysiologisk Friklinik, hvis der er lang ventetid på det nærmeste hospital.
Indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse. Du modtager et indkaldelsesbrev som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet kan du finde information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op til undersøgelsen
- Eventuel forberedelse inden undersøgelsen
- Hvad du skal gøre, når du kommer
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i møde op til din aftalte tid
- Hvor og hvordan du får svar på undersøgelsen
Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag. Du finder blandt andet en beskrivelse af den konkrete undersøgelse, du skal have lavet.
Det vil sige:
- hvordan undersøgelsen foregår
- hvor længe undersøgelsen varer
- hvordan du forbereder dig til undersøgelsen
Læs mere om henvisning og indkaldelse:
Pårørende
Du må gerne tage en pårørende med til undersøgelsen, men det er ikke sikkert, at din pårørende kan være med til hele undersøgelsen.
Afbud og ændring af tid
Afbud
Hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid, vil vi meget gerne vide det så hurtigt som muligt, så vi kan tilbyde tiden til en anden. I dit indkaldelsesbrev kan du se, hvem du skal ringe til.
Ændring af tid pr. telefon
Du er som patient velkommen til at ringe til Neurofysiologisk Klinik, hvis du ønsker at ændre den tid, du har fået. I dit indkaldelsesbrev kan du se, hvem du skal ringe til.
Kørsel
Du kan være berettiget til tilskud til transporten, hvis du
- er indkaldt til undersøgelse i Neurofysiologisk Friklinik på Aarhus Universitetshospital på grund af lang ventetid på dit nærmeste hospital
- opfylder visse betingelser.
Læs mere om reglerne her: Få tilskud til egen kørsel - Sundhed - Region Midtjylland (rm.dk)
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort og tag plads i venteområdet
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret i venteområdet ved indgangen til klinikken.
Du får et ventenummer og kan, på ankomsttavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.
Når dit nummer bliver kaldt på ankomsttavlen, kan du se, hvilket rum du skal gå til.
Ventetid
Vi tilstræber, at du kommer ind til undersøgelsen til den planlagte tid, men vi kan blive forsinket, når der kommer akutte og uforudsete undersøgelser.
Brug af mobiltelefon
Du må gerne bruge din mobiltelefon i venteområdet, men du må ikkebruge den, når du skal ind til undersøgelsen, da den kan påvirke funktionen af vores tekniske udstyr.
Svar på undersøgelsen
Efter undersøgelsen skal målingerne analyseres. Herefter sender vi svaret til den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.
Til pårørende
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra
Adresse og kort
Adresse
Neurofysiologisk Klinik
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 165
Indgang J, Plan 2, J209
8200 Aarhus N
Kort
Neurofysiologisk Klinik ligger ved Indgang J.