Det er komplekse beslutninger, du skal træffe i dit sygdomsforløb. Derfor vil vi gerne hjælpe dig i beslutningsprocessen.

Samtaler

Du får tilbudt samtaler om valgene efter behov. Ofte vil der være brug for flere samtaler, før du er klar til at træffe dine valg. Samtalerne kan være med forskellige sundhedspersoner afhængigt af, hvilket valg du står overfor at skulle træffe. Nogle af samtalerne vil foregå hjemme hos dig.

Vi vil gerne give dig et realistisk billede af, hvad de forskellige behandlinger indebærer. Det kan virke overvældende, men patienter og pårørende, der tidligere har truffet disse valg, har givet udtryk for, at de gerne ville have haft mere information, som stemmer overens med den hverdag, de efterfølgende har oplevet.

Det er vigtigt, at du får snakket med dine pårørende om jeres forventninger til behandlingen og til hinanden og om de bekymringer, der kan være forbundet med valgmulighederne.

Skema til beslutningsstøtte

Vi har lavet et skema, du kan bruge til at reflektere over, hvad de forskellige valgmuligheder betyder for dig. 

Du skal udfylde skemaet og medbringe det, når du skal til samtale.

Hent skemaerne:

NB. Du skal gemme skemaet på din computer eller printe det ud. Herefter kan du løbende skrive eller ændre i det.

Vejledning: Sådan åbner og indtaster du i skemaet på din tablet

Når du vil åbne og indtaste i skemaet på din tablet, skal du:

  1. hente app'en Adobe Acrobat i App Store eller Google Play
  2. tjekke, hvilken browser, du bruger. Fremgangsmåden afhænger nemlig af browseren.

Når du har fundet ud af, hvilken browser, du bruger, kan du hente den rette vejledning her:

Safari: vejledning i at åbne og indtaste i en pdf-fil
Firefox: vejledning i at åbne og indtaste i en pdf-fil
Google Chrome: vejledning i at åbne og indtaste i en pdf-fil