Om centeret

Vi hjælper dig, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller et forsøg på det.

Du behøver ikke en henvisning eller at anmelde overgrebet til politiet for at få hjælp. Tilbuddet er gratis og henvender sig til personer over 12 år.

 

Akut hjælp

Kontakt os gerne hurtigst muligt efter overgrebet på tlf. 78 46 35 43 (døgnåben).

Du kommer til at tale med en sygeplejerske med særlige kompetencer indenfor seksuelle overgreb, som fortæller dig om dine muligheder for hjælp, og hvordan du finder vej til centret.

Hvis overgrebet lige er sket, er det en fordel, hvis du inden undersøgelsen undgår at vaske/tørre dig i skridtet, gå på toilet eller skifte tampon/bind, skifte tøj, børste tænder, spise eller drikke.

Det tilbyder vi

Inden for 7 døgn efter overgrebet tilbyder vi:

  • Hjælp til at kontake politiet, hvis du overvejer at anmelde overgrebet
  • Retsmedicinsk undersøgelse, hvis du har anmeldt eller overvejer at anmelde overgrebet til politiet
  • Sygeplejefaglig rådgivning og behandling (undersøgelse for kønsoverførte sygdomme, fortydelsespille m.m.)
  • Henvisning til samtaler med psykolog og socialrådgiver

Når du ankommer til centret

Når du ankommer til centret bliver du taget imod af en sygeplejerske, som hjælper dig igennem det videre forløb. Du må gerne have en pårørende med.

Senere hjælp

Hvis der er gået mere end 7 døgn siden overgrebet, kan du kontakte os på tlf. 30 38 71 91 (hverdage kl. 8-11) eller skriv til aarhus.cfv@rm.dk.

Uanset hvor lang tid der er gået siden overgrebet, tilbyder vi:

  • Rådgivningssamtaler
  • Psykologrådgivning
  • Socialrådgivning 
  • Pårørendesamtaler for dine nærmeste pårørende

Læs mere om seksuelle overgreb og senere hjælp på www.voldtægt.dk.

Find vej

Find vej (Akut hjælp inden for 7 dage)

Find vej (Senere hjælp efter 7 dage)

Kontakt

Akut hjælp inden for 7 døgn

Adresse

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 161

Indgang J2 (sygeplejersken fortæller dig, hvor du finder indgangen, når du ringer)

8200 Aarhus N

Telefon

78 46 35 43 (døgnåben)

Senere hjælp efter 7 døgn

Adresse

Nørre Boulevard 1

Bygning 31, 2. etage, Indgang B

8000 Aarhus C

Telefon 

30 38 71 91 (hverdage kl. 8.00-11.00)

Mail

Skriv sikker mail til Center for Voldtægtsofre (Du skal logge på med nem-id)