Kunstner: Simone Aaberg Kærn

Titel: Hjerterum, 2026

Erhvervet: Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Knud Høgaards Fond, Statens Kunstfond

En hyldest til behandling af hjertepatienter

Hjerterummet omfavner patienter, besøgende og medarbejdere.

Værket er en hyldest til behandlingen, forskningen og udviklingen på Hjerteafdelingen. Kunstværkerne er bestilt af Hjerteafdelingen med støtte fra en række fonde og er skabt af billedkunstner Simone Aaberg Kærn i tæt samarbejde med medarbejdere og patienter på afdelingen. Udgangspunktet til værket var en hyldest til Hjerteafdelingens læge og udvikler Henning Rud Andersen hvis ideer har revolutioneret flere af de måder vi behandler patienter på i Danmark og Internationalt.

Man kan få en idé, gå hjem, nørkle lidt på køkkenbordet, teste på et grisehjerte henne fra slagteren og så kan den grove prototype efter utroligt meget arbejde blive til en ny behandlingsform der redder tusindvis af liv.

Udviklingen af TAVI-behandlingen

Værket består af to store billedværker omfavnet af bløde, farveafstemte læderbænke. Billedværkerne kredser om udviklingen af TAVI – en behandling, hvor en kunstig hjerteklap med et minimalt indgreb føres gennem en pulsåre og placeres i hjertet, mens patienten er vågen og selv trækker vejret.

Ved en TAVI-behandling slår hjertet hele tiden, og patienten trækker selv vejret, er vågen og kan følge med på skærmen under indgrebet. Det mindre indgreb står i tydelig kontrast til den traditionelle åbne hjerteoperation, hvor brystkassen åbnes, hjertet standses medens en hjerte-lunge-maskine midlertidigt overtager blodets cirkulation.

Se video om TAVI-behandlingens udvikling

Om værket

Værket er skabt af Simone Aaberg Kærn i tæt dialog med læger og andre involverede og i samarbejde med hospitalets tekniske afdeling, håndværkere, værksteder, arkitekter og specialister i LED-skærme og programmering.

Værket består af to store billedværker omfavnet af bløde, farveafstemte læderbænke. Billedværkerne kredser om udviklingen af TAVI – en behandling, hvor en kunstig hjerteklap med et minimalt indgreb føres gennem en pulsåre og placeres i hjertet, mens patienten er vågen og selv trækker vejret.

Ved en TAVI-behandling slår hjertet hele tiden, og patienten trækker selv vejret, er vågen og kan følge med på skærmen under indgrebet. Det mindre indgreb står i tydelig kontrast til den traditionelle åbne hjerteoperation, hvor brystkassen åbnes, hjertet standses medens en hjerte-lunge-maskine midlertidigt overtager blodets cirkulation.

Begge værker er bygget op omkring en rund videoskærm bag et hørlærred. Vi fornemmer bevægelse bag lærredet. Vi ser i videoværket, helt bogstaveligt ind i hjertet, med røntgen. Vi aner, hvordan hjerteklappen føres frem med et kateter, åbnes med en ballon og sætter sig på plads i aorta.

Billedet flettes sammen med livet på den anden side af indgrebet. Skyggerne fra haven, filmet gennem et gardin, bevæger sig let i vinden, ånder. Planter, blomster, fugle og insekter glider forbi. Det er livet, som skal leves og nydes.

Til venstre for Indgang F

Til venstre for indgangen er et fortællende maleri, der i en billedmosaik giver hints fra historien om udviklingen af TAVI. Vi ser en ung Henning Rud Andersen hjemme ved sit køkkenbord med ståltråd, et grisehjerte hentet hos den lokale slagter, et urinkateter og et kondom, der må gøre det ud for ballon – ideen skal prøves af. Herfra udviklede arbejdet sig gennem forsøg, forskning og samarbejde til en højteknologisk behandling i samarbejde.

Udviklingen af TAVI var, ligesom anden forskning, samarbejde. Læger, sygeplejersker, teknikere, forskere og andre fagfolk har bidraget undervejs nationalt og internationalt. Kun få er afbildet som genkendelige personer i værket. Masker, briller og hænder i arbejde gør det muligt at se billederne som en fortælling om den kollektive indsats, der skal til for at udvikle en ny behandlingsform. Det skal være muligt at identificere sig og læse mange personer ind.

Samtidig rummer værket en personlig historie. Henning Rud Andersens egen far fik senere en TAVI-klap. Både faren og moren indgår i det fortællende værk, og en af de røntgenoptagelser, der ligger til grund for videodelen, stammer fra farens behandling. Indgrebet gav ham efterfølgende mange gode og aktive år sammen med familien og børnebørnene.

Værket til højre for indgangen er malet mere abstrakt og et væld af rørføring og stadier af en ny hjerteklap på vej. I toppen af maleriet ses hjerteklapper med fine, næsten organiske former, som kan minde om kroner eller insektvinger. Over for dem står Henning Rud Andersens første grove, tydeligt håndlavede model med en særlig taktilitet på det fortællende maleri til venstre for indgangen.

Til højre for Indgang F

I højre side af det højre værk fra indgangen ses en åben hjerteoperation. Her sys en kunstig klap fast i aorta med et kompliceret system af tråde. Det fine arbejde kan næsten minde om gammelt kniplingsarbejde og viser, hvor meget håndværk og præcision der ligger i den traditionelle operation.

Malerierne er koloristisk en hyldest til de farver kunstneren har fundet i rummet og på operationsstuerne. Hjerterummet er en hyldest til den forskning og udvikling på Hjerteafdelingen, som var med til at skabe en behandlingsform, der siden er blevet udbredt over hele verden og i dag hjælper patienter langt ud over det sted, hvor arbejdet begyndte. Det er også en hyldest til alle hænder, der arbejder for liv og livskvalitet for patienterne.