Behandling med Emgality gives til patienter med kronisk migræne. Det er lægen der vurderer, om behandling kan tilbydes. Behandlingen gives ikke til gravide og ammende.

Formålet med behandlingen er:

  • at reducere hyppigheden og intensiteten af migræneanfald
  • at forebygge migræneanfald

Forbered dig til behandlingen

Medbring din hovedpinekalender

En konsultation kan vare fra 15 til 60 minutter

Første konsultation kan tage op til en time. De efterfølgende konsultationer varer 15-30 minutter.

Du kan selv køre hjem efter behandlingen


Om behandlingen

Behandlingen foregår med en pen (autoinjektor)

Ved første konsultation, vil du blive lært op i at bruge pennen og blive instrueret i at føre hovedpinekalender og opbevaring af medicin.

Du vil få penne med hjem til selv injektion hver måned.


Sådan virker medicinen

Emgality kan nedsætte hyppigheden og styrken af migræneanfald

Emgality virker ved at blokere calcitonin-gen-relateret peptid (CGRP), et molekyle i hjernen, der menes at spille en rolle i udviklingen af migræne. Ved at binde sig til og blokere CGRP's aktivitet kan Emgality hjælpe med at reducere hyppigheden og styrken af migræneanfald hos voksne.


Risici og bivirkninger

Bivirkningerne er beskedne

De mest almindelige bivirkninger ved anti-CGRP behandling er forstoppelse, kløe, ømhed eller rødme og hævelse omkring indstiksstedet. Andre mulige bivirkninger kan omfatte muskelsmerter, træthed, tilstoppet næse eller ondt i halsen.

Langtidseffekterne er ikke fuldt ud kendte

Allergiske reaktioner er sjældne

Allergiske reaktioner kan vise sig som åndedrætsbesvær eller hævelse


Videre forløb

Fremmødekontroller afhænger af, om du opfylder kriterierne for behandling

Du vil blive indkaldt til kontrol de første 1½ år, hver 3., 6., 12. og 17. måned, hvis du fortsat opfylder kriterierne for behandlingen. Kriterierne er, at der skal være effekt af medicinen, ingen bivirkninger og ingen medicinoverforbrugs-hovedpine (MOH).

Efter 17 måneder pauseres behandlingen

Der er én måneds obligatorisk pause efter 17 måneders behandling. Under pausen skal der fortsat føres hovedpinekalender.

Efter pausen vil du overgå til kontroller via PRO, som er et elektronisk patient rapporterings system via e-boks.


Kontakt

Har du spørgsmål bedes du booke en telefonkonsultation ved sygeplejersken på booking.rm.dk eller skrive en mail til: auh.neurologi.smerteteamet@rm.dk

Afbud kan ske ved sekretæren på tlf.nr. 7845 4211 ml. klokken 8-11

 

Gå direkte til

Direkte link til denne side: auh.dk/1695488

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.