Søvnapnø - Vejledning til brug af ApneaLink apparat
Gå direkte til
Du har fået udleveret et ApneaLink apparat for at få undersøgt, om du har søvnapnø (søvnrelateret vejrtrækningsbesvær). Apparatet samler oplysninger om, hvor meget og hvor godt du trækker vejret, mens du sover.
Sådan gør du
Følg nedenstående trin i rækkefølge, lige inden du skal sove:
Fastgør apparatet på brystet Sæt apparatet fast på en T-shirt, undertrøje, top eller bh på brystkassen ved hjælp af de to klemmer.
Anbring brystbæltet Placér brystbæltet under armhulerne. Det skal sidde stramt nok til ikke at glide. Klik bæltet fast på de yderste knapper bag på apparatet.
Anbring mavebæltet Placér mavebæltet i navlehøjde. Det skal også sidde stramt nok til ikke at glide. Klik bæltet fast på den store, sorte monteringsplade.
Anbring næsekateteret Placér det gennemsigtige næsekateter som en brille omkring ørerne. Spidserne skal sidde let inde i næseborene. Justér med glidestykket under hagen, så det sidder til uden at stramme. Du kan evt. sætte et stykke plaster på hver kind for ekstra støtte.
Sæt aflæseren på håndleddet Fastgør aflæseren omkring håndleddet.
Se figur 1 og 2.
Figur 1
Figur 2
Aktiver ved at holde afbryderknappen midt på apparatet inde i ca. 3 sekunder til lampen lyser gønt.
Hvis apparatet lyser rødt, er tilbehøret ikke tilsluttet korrekt, så kontroller om fingersensoren sidder rigtigt.
Afmonter alt udstyr
Læg apparat og tilbehør i den medfølgende Nox Medical transportkasse.
Vigtigt: Når mavebæltet tages af, skal det gøres forsigtigt. Støt godt på den sorte monteringsplade, da den ellers let kan gå i stykker.
Videre forløb
Apparatet afleveres i receptionen på Steno Diabetes Center Aarhus som aftalt.
Mere information
Du får som regel svar på undersøgelsen ved din næste konsultation i klinikken.
Hvis målingen viser tegn på svær søvnapnø, vil du blive kontaktet med henblik på videre udredning.
Kontakt
Steno Diabetes Center Aarhus - Afsnit for voksne med diabetes
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.