Har du diabetes og bliver syg eller får meget højt blodsukker, kan du risikere at få syreforgiftning (ketoacidose). Her kan du læse om symptomer, forløb m.m.
Gå direkte til
Symptomer
Symptomer på syreforgiftning:
Kvalme og opkast
Mavesmerter
Træthed og evt. omtågethed
Tørst
Hyppig vandladning
Acetonelugt fra munden
Blussende ansigtskulør.
Syreforgiftning kan udvikle sig over timer eller dage
Årsag
Insulinmangel kan opstå ved:
Vedvarende blodsukker over 15 mmol/l
Sygdom med feber
Sygdom med opkast og/eller diarre (omgangssyge)
Om forløbet
Mål dit blodsukker mindst hver 3.-4. time
Undersøg din urin eller blod for ketoner. Der er risiko for udvikling af syreforgiftning:
hvis der ved måling med urinstix er ketoner på 1 og derover
eller ved måling med blodstix er ketoner på over 0,6 mmol/l
Gentag måling for ketoner hver 3.-4. time, til der ikke længere er ketoner (blodketoner under 0,6 mmol/l og urin keton-negativ)
Mål din temperatur
Kontakt eventuelt til din diabetesbehandler
Hvis du har maksimum af ketoner i urinen eller ketoner i blodet på over 1,5 mmol/l må du ikke motionere, da det forværrer tilstanden.
Hvis du ikke har et måleapparat til måling af ketoner i blodet, kan du få et apparat udleveret af din diabetesbehandler, som også kan hjælpe dig med at søge bevilling på teststrimlerne
Ved sygdom med feber stiger dit insulinbehov med cirka 25 procent for hver grad, temperaturen stiger over 37,5
Beregn dosis af ekstra hurtigtvirkende insulin ud fra døgndosis insulin og sammenhold det med det aktuelle blodsukker, og om der er ketoner
Det øgede insulinbehov skyldes, at din krops følsomhed for insulin er nedsat under feber.
Ved forkølelse og anden let infektion kan dit insulinbehov stige med ca. 10 procent.
Det er vigtigt, at du tager insulin, selvom du har svært ved at holde maden i dig
Kan du slet ikke kan holde maden i dig på grund af opkastninger, kan det blive nødvendigt at indlægge dig på sygehuset.
Om behandlingen
Tag ekstra hurtigtvirkende insulin (4-6 ie) ud over det sædvanlige, når du har målt ketoner
Drik rigeligt med væske
Fortsæt med at tage ekstra hurtigvirkende insulin hver 3. time, indtil ketonerne er væk. Dit blodsukker vil falde hurtigt, men det er nødvendigt at tage ekstra insulin, til ketonerne er væk. For at kunne fortsætte med at tage insulin, skal du spise eller drikke, gerne kulhydratrigt og stile mod, at dit blodsukker er over 10 mmol/l
Forsøg at spise din sædvanlige mad eller lidt frugt så hurtigt som muligt.
Kontakt
Steno Diabetes Center Aarhus - Afsnit for voksne med diabetes
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.