Inden behandlingen kommer du ind til bedøvelseslægen, her gennemgår I den medicin, du får og aftaler, hvis du skal holde pause med noget af det.

Forbered dig på, at du ikke må køre bil 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen.

Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.

Så ved vi, du er kommet.

Plejepersonalet i afdelingen gør dig klar til indgrebet:

• Du får hospitalstøj på
• Målt blodtryk og puls
• Hvis du har vandladningsproblemer kan det være, at du skal have et blærekateter. Det kan fjernes igen, når du kommer tilbage til afdelingen.

Efterfølgende sendes du til Røntgen og Skanning, hvor undersøgelsen/behandlingen foregår.

Når du ankommer på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen. Bedøvelseslægen er på stuen for at give medicin under behandlingen. I særlige tilfælde kan det aftales, at du sover helt.

For at forebygge infektion giver personalet dig penicillin, lige inden behandlingen.

Du kommer til at ligge på et røntgenleje, og lægen bruger ultralyd og røntgengennemlysning til at finde galdevejene og til at placere drænet korrekt.

For at se galdevejene bruges der røntgenkontrast. 

Inden drænet bliver lagt, vaskes huden med en desinficerende væske i området, og afdækkes med et sterilt grønt stykke.

Drænet du skal have lagt for at aflaste leveren, anbringes gennem huden ned i galdegangene og udmunder i tolvfingertarmen, så galden kan løbe direkte i tarmene.

Udvendigt fastgøres drænet til huden med et plaster, og forbindes evt. med en pose eller lukkes med en prop.

Du observeres på enten observationsafsnittet eller på den afdeling du er indlagt på, når behandlingen afsluttes.

For at mindske risikoen for blødning, skal du ligge stille i sengen i 4 timer efter behandlingen.

Du får målt blodtryk og puls med mellemrum i de 4 timer.

Det er lægen på sengeafsnittet, der vurderer, hvornår du kan udskrives efter de 4 timer. Det afhænger af, hvordan du ellers har det, og ikke selve behandlingen.

Når du har fået anlagt et dræn i galdegangen, skal du passe på, at der ikke bliver trukket i det. Afdelingen vil være behjælpelig med at planlægge, hvordan dit dræn bedst bliver passet efter udskrivelsen.

Hvis det bliver nødvendigt med smertestillende medicin, når du kommer hjem, kan du f.eks. tage Panodil eller lignende.

Det kontraststof, som vi bruger, giver sjældent bivirkninger såsom:

• kvalme
• hudkløe
• forbigående varmefornemmelse

Disse bivirkninger optræder normalt hurtigt efter undersøgelsen, men de kan vise sig efter flere dage.

I sjældne tilfælde kan der ses allergiske reaktioner.

Hvis der opstår bivirkninger, skal du kontakte læge eller vagtlægen. Kontakt personalet, hvis du er indlagt.

Den afdeling du tilhører vil, med blodprøver, kontrollere om dit dræn er velfungerende. Hvis drænet ikke længere fungerer tilfredsstillende f.eks. ved sivning af galde på huden, kan det være, at du kommer til en røntgenkontrol af dit dræn.

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig