Nyfødte og småbørn undersøges lige inden næste måltid. Hvis barnet bruger sutteflaske, er det en god idé at tage en med til røntgenundersøgelsen.

Mindre børn skal være fastende og tørstende. Hvor lang tid skal du nok få besked om.

Større børn skal være fastende og tørstende 4 timer før undersøgelsen.

Spædbørn og mindreårige skal have lagt en sonde igennem næsen ned til mavesækken før undersøgelsen. Den skal vi bruge til at give kontrastvæske igennem, så vi kan se tyndtarmen på billederne.

Når barnet er stort nok, til at samarbejde om at drikke kontrasten under undersøgelsen, kan vi undlade at lægge en sonde.

Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.

Du må gerne tage mobiltelefon med, hvor du kan se film eller andet du kender i ventetiden og til undersøgelsen

Vi beder dig om at tage noget af dit tøj af, så det ikke bliver beskidt og fordi knapper og lynlåse kan ses på billederne. Vi beder dig om at ligge ned på røntgenlejet og du får et lille tæppe over dig.

Lægen (radiolog) hilser på dig, og beder dig om at drikke kontrastvæsken. Har du sonde sprøjtes kontrasten igennem den. Kontrasten er kold, lidt tyktflydende og det smager af vanilie eller rød saft.

Efter et stykke tid kan du se kontrasten løbe fra din mavesæk til din tyndtarm på en skærm. Vi beder dig om at flytte dig fra side til side, så kontrasten inden i maven kommer rundt i hele tyndtarmen. Vi tager billeder af din tarm ind imellem. 

Der kan være pauser, hvor du kan høre musik eller se på din egen mobil.

Men saften kan godt smage lidt bittert og kan klistre lidt i munden.

Din mor eller far kan blive hos dig, mens du bliver undersøgt

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give en forøget risiko for senere at få skader.

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne – fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer.

Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til nogle års naturlig baggrundsstråling.

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Større undersøgelser som CT-scanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til nogle års baggrundsstråling.

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, vi får gennem hele livet. Jo ældre vi er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for en evt. kræft at udvikle sig i.

Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.

Noget væv i kroppen, fx æggestokke og testikler, er særligt følsomt overfor røntgenstråler. Hvis du er i den fertile alder, anvender vi derfor blybeskyttelse ved undersøgelser, hvor røntgenstrålerne rammer tæt på æggestokke og testikler.

Blybeskyttelse anvendes dog ikke, hvis det forringer billedkvaliteten.

Hvis du har fået anlagt en sonde op i næsen, fjernes den igen efter undersøgelsen eften på røntgenafdelingen eller på børneafdelingen.

Næste gang du går på toilettet, kan din afføring være lidt hvid. Det er kontrastvæsken, der kommer ud af din tarm. Det er helt normail. Det skal du ikke være bange for.

Efter undersøgelsen kommer du enten tilbage til børneafdelingen eller må tage hjem.

Det er vigtigt du drikker rigeligt efter undersøgelsen, så du hjælper kontrasten til at komme ud af tarmen igen og undgår forstoppelse.

Du kan læse mere om at være på besøg på røntgenafdelingen på siden information i børnehøjde

Du kan læse mere om røntgenstråler og risici på sundhed.dk