Hvis den afdeling, der har henvist dig ikke er informeret om, at du er gravid, skal du kontakte dem, så de kan notere det i din journal.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før undersøgelsen/behandlingen.

Hvis den afdeling, der har henvist dig, ikke har aftalt med dig eller gennemgået nedenstående punkter, skal du kontakte dem:

• Hvilken medicin skal du holde pause med?
• Skal du tage en anden form for medicin i stedet, imens du holder pause?
• Hvor længe inden undersøgelsen/behandlingen skal du holde pause?
• Skal du have taget en blodprøve inden undersøgelsen?

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse/behandling bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 4 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 4 timer før dit mødetidspunkt.
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.

Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.

Så ved vi, du er kommet.

Hvis det er din højre nyre der skal have kateter, skal du ligge på ryggen med skråpude under din højre skulder og højre balle.

Hvis det er din venstre nyre der skal have kateter, skal du ligge på maven med skråpude under din venstre side af maven og hofte. 

Når du ankommer på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.

Behandlingen foregår sterilt. Personalet på stuen som skal behandle dig, har hue, mundbind, handsker og kittel på. For at beskytte dig mod infektion. Din hud desinficeres, i det område kateteret skal lægges, hvorefter du får lagt steril afdækning på.

Lægen giver dig lokalbedøvelse på det sted, hvor kateteret skal føres gennem huden. Herefter føres nyrekateteret ind i nyrebækkenet via en nål og en meget tynd metaltråd. Når kateteret er placeret i nyren, får du kontrast i kateteret for at kontrollere om kateteret ligger korrekt. For enden af nyrekateteret tilkobles en urinpose og du får en forbinding over kateteret. 

I nogle tilfælde kan du mærke:

• Lokalbedøvelsen kan svie og spænde når den sprøjtes ind, men kun kortvarigt. Kun smertesansen er bedøvet, ikke følesansen.
• Når der bliver sprøjtet kontrast ind i kateteret, kan du få trykkende fornemmelse i ryggen.
• Den måde du skal ligge på er ikke altid komfortabel, men vi gør vort
  bedste i samråd med dig.

Du kan i reglen genoptage dit arbejde dagen efter indgrebet.

Kontakt din egen læge/vagtlæge/hjemmesygeplejerske:

• Hvis du føler dig utilpas med feber, mavesmerter eller svie ved vandladning
• Hvis du har mange smerter over lænden (flankesmerter)
• Hvis der er store mængder blod i urinen i urinposen (let rødlig urin er normalt lige efter du har fået lagt kateter)
• Hvis der ikke kommer noget urin ud i posen

Hvis kateteret er gledet ud, kan vi i nogle tilfælde lægge et nyt kateter gennem den eksisterende kanal, uden at skulle lave en ny kanal.

Er kateteret gledet helt ud?

• Kontakt hurtigst muligt egen læge, hjemmesygeplejerske eller vagtlæge med henblik på at få genanlagt kateter, før kanalen lukker til.

Er kateteret gledet delvis ud?

• Lad det sidde og kontakt egen læge, hjemmesygeplejerske eller vagtlæge med henblik på at få genanlagt kateter.

Fjern aldrig et kateter, der ikke fungerer, fordi det delvis er gledet ud eller knækket.

Kateterkanalen lukker hurtigt til, men hvis kanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte anlægges uden større gener. 

Kontroller altid om den manglende funktion af kateteret kan skyldes:

• Knæk på kateter/slange
• Snoning af kateter
• Er kateteret gledet ud/displaceret?
• Tilstoppet kateter (blod, pus/materie, kalk)
• Nedsat eller manglende væskeindtagelse/ dehydrering
• Lukket trevejshane
• Overstrakt kateter
• Forbinding for stram

Fungerer kateteret ikke, skal hjemmesygeplejersken kontaktes mhp. tjek af kateter, forbinding og evt. skylning. Hvis ikke hjemmesygeplejersken kan få kateteret til at fungere, kan der tages kontakt til Urinvejskirurgisk Modtagelse (Dagtid på hverdage) eller Urinvejskirurgisk Sengeafsnit (aften, nat, weekend og helligdage) mhp. den videre plan.

Når kateteret anlægges giver vi hjemmesygeplejersken i din kommune besked om, at du har behov for at få skiftet forbinding.

Herefter aftaler du selv, om de skal komme hjem til dig, eller om du kan komme i fx et Sundhedscenter til skift af forbinding. 

Kateteret skal typisk skiftes efter ca. 3 måneder. I nogle tilfælde oftere. Når og hvis kateteret skal skiftes, vil du blive indkaldt til at møde enten direkte på Røntgen og Skanning eller via sengeafdelingen.

Der benyttes vandskyende forbinding, så forbindingen ikke bliver våd ved brusebad. I starten kan det sive fra indstiksstedet, hvorfor det er nødvendigt med hyppigere skift af forbinding og/eller absorberende forbinding.

På sygehuset anvendes steril teknik ved forbindskift, men i hjemmet kan ren teknik benyttes, såfremt andre forhold ikke taler imod dette.
Forbindsstoffer skal medbringes af hjemmesygeplejersken, mens dag- og natposer oftest bestilles på hospitalet.

Skylning på kateter ved hjemmesygeplejerske:

1. Connection/trevejshane sprittes af med spritswabs
2. Via trevejshane aspireres forsigtigt på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, småkoagler eller luft retur.
3. Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen.
4. Er der frit ind- og udløb? Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten.
5. Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved den lilla/hvide/blå connection og 5 ml's sprøjte påsættes. Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i funktion igen. Der benyttes steril teknik. Skal der skylles ofte, skal der påsættes trevejshane.
6. Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske". Der skal benyttes sprøjte (5 ml), og der skal skylles via trevejshane/connection ved behov for skylning ofte.
7. Brug en swabs til rengøring af kateter/connections, inden kateteret samles igen.
8. Hvis kateteret fortsat ikke fungerer kontaktes egen læge eller Urinvejskirurgisk Modtagelse.
9. Ved silikonekateter i nyren er dette oftest fikseret med ballon med 3 ml glycerol. Skylning på silikonekateter foretages med janetsprøjte. Ellers samme procedure. 

Udover en forbinding over indstiksstedet er det vigtigt, at kateteret er fikseret hen over maven/abdomen for at undgå træk/knæk på kateteret.

• Det er vigtigt, at nyrekateteret ikke sidder
  for stramt fra kanalen/indstikssted på huden og hen over maven. Kateteret skal ligge i en blød bue, så du kan bevæge dig uden træk på kateteret.
  
  
• Fiksationen skal påsættes, så der ikke kommer træk eller vrid på kateteret, når du bevæger dig. Når fikseringen er korrekt, vil fysisk aktivitet være mulig uden gener.
  
  
• Kateteret og mellemstykket skal fikseres, så hofte-kammen ikke generes og bukserne kan lukkes.
  
  
• Posen sættes på modsatte lår, således at slangen løber skråt hen over maven. Dette sikrer det bedste afløb og hindrer knæk eller vrid på kateteret.

Der kan være mange grunde til at få anlagt et nyrekateter.

Årsagen og hvor længe du skal have kateteret, vil lægen på din sengeafdeling informere dig om.

På www.nyrekateter.dk findes nyttig viden for både borger og hjemmepleje vedrørende pasning af nyrekateter samt de mest almindelig problemer, der kan opstå, når man har et nyrekateter.

Ja, i de fleste tilfælde. Men undgå træk, vrid og knæk i kateteret. Er du i tvivl kontakt sengeafdelingen.

Nej. Vi tilstræber at placere kateteret, hvor det generer dig mindst muligt. Når du er oppegående/siddende kan nyrekateter og urinposen skjules under dit private tøj, da urinposen placeres i en lille stofpose på låret.

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig