Denne vejledning er til dig, som skal udredes for søvnapnø. Her kan du læse om, hvad søvnapnø er, hvordan udredningen foregår, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Formålet med en udredning for søvnapnø er at finde ud af, om dine symptomer eventuelt skyldes søvnapnø, og i så fald hvor udtalt tilstanden er, så den rette behandling kan planlægges.
Symptomer
Årsag
Søvnapnø er en tilstand, hvor man holder pauser med at trække vejret, når man sover.
Ved søvnapnø sker der en tillukning i de øvre luftveje. Svælget lukker sig sammen. Dermed kommer der ikke luft ned i lungerne under en indånding, dette kaldes en obstruktiv apnø.
En apnø er en vejrtrækningspause, der varer i mere end 10 sekunder. Oftest mellem 10-30 sekunder, men den kan vare længere.
Trækker du vejret overfladisk på grund af delvis aflukning i de øvre luftveje kaldes det en hyponø. Vejrtrækningen er reduceret og dermed ikke tilstrækkelig.
Søvnapnø kan blandt andet skyldes anatomiske forhold, såsom snævre luftveje. Arvelige faktorer kan også øge risikoen for at udvikle søvnapnø.
Overvægt er en hyppig årsag til søvnapnø, da fedtvæv omkring hals og svælg kan gøre luftvejene smallere under søvn.
Risikoen for søvnapnø stiger desuden med alderen, og tilstanden ses derfor oftere hos ældre voksne.
Hvor svær en grad af søvnapnø man har, vurderes ud fra antallet af vejrtrækningspauser på en time og angives ud fra et indeks antal pauser/apnøer pr. time.
AHI, som står for Apnø-Hypopnø-Indeks. AHI < 5: normal/ingen søvnapnø AHI 6-14: mild søvnapnø AHI 15-29: moderat søvnapnø AHI > 30: svær søvnapnø
Behovet for behandling vurderes ud fra AHI, søvnighed og dine symptomer på natlig utilstrækkelig vejrtrækning.
Risikofaktorer ved ubehandlet søvnapnø
Ubehandlet søvnapnø kan være en medvirkende årsag til forhøjet blodtryk, diabetes, hjerte- og karsygdomme, blodpropper, depression, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og en øget risiko for trafikulykker på grund af nedsat koncentration og/eller træthed, ved kørsel.
Ved en velbehandlet søvnapnø kan man
Reducere dagtrætheden
Får en mere rolig og sammenhængende søvn
Mindske eller fjerne morgenhovedpine
Mindske snorken
Opnå en bedre koncentration og hukommelse
Mindske belastningen af hjerte og kredsløb, dermed nedsættes risikoen for hjerte- og karsygdomme og blodpropper
Bedre stabilisering af blodsukkerniveauet
Få en bedre søvn og hermed kan man opleve større psykisk overskud
Om forløbet
Du er blevet henvist med en allerede diagnosticeret og behandlingskrævende obstruktiv søvnapnø.
Da du allerede har fået diagnosen, er der mulighed for at starte CPAP-behandling med det samme.
Du er blevet henvist til os med mistanke om obstruktiv søvnapnø og skal derfor udredes. Du vil modtage to tider til et første og et andet besøg hos os.
Første besøg
Du får udleveret udstyr til søvnmonitorering, som du skal sove med én nat derhjemme.
Andet besøg
Udstyret bliver aflæst, og du kommer til samtale med en sundhedsperson, som gennemgår resultatet af undersøgelsen med dig. Hvis undersøgelsen viser, at du har en behandlingskrævende obstruktiv søvnapnø, kan du starte CPAP-behandling med det samme.
Om behandlingen
CPAP-behandling- den mest brugte behandling til af moderat eller svær søvnapnø
CPAP står for Continous Positive Airway Pressure.
Det er en maskine, som kontinuerligt blæser luft via en maske og derved skaber et positivt lufttryk (overtryk), som holder luftvejene åbne.
CPAP'en blæser med et variererene tryk og registrerer selv, hvor meget tryk der skal til for at holde dine luftvejene åbne.
Hvis apparatet mærker øget modstand, vil det selv øge trykket på luftstrømmen.
CPAP-apparat og tilhørende udstyr udleveres og udlånes gennem vores ambulatorium.
Hvis det viser sig, at CPAP-behandling ikke er den rette løsning for dig, vil vi sammen med dig vurdere mulighederne for det videre behandlingsforløb. I så fald skal det udlånte CPAP-apparat returneres til ambulatoriet.
MAD-Tandskinne(Mandibular Advancement Device) kan også være en mulig behandling.
En MAD-tandskinne er en specialfremstillet bideskinne, som bruges til behandling af søvnapnø. Skinnen fører underkæben let frem og bidrager til at holde luftvejene åbne under søvn.
En MAD-tandskinne fås hos din tandlæge, og du skal selv betale for den.
Ikke alle vil have gavn af en tandskinne.
Obstruktive apnøer og hypopnøer kan være lejringsbestemt. Det betyder, at hvis din søvnapnø kun forekommer, når du ligger på ryggen, så kan du prøve at undgå at sove i denne sovestilling.
Det er kun de færreste patienter med søvnapnø, der er kandidater til en operation. Kirurgi overvejes som regel kun i særlige tilfælde, eller hvis standardbehandlingen ikke virker for dig. En eventuel vurdering af, om kirurgi kan hjælpe på dine luftveje, foretages af en øre-næse-halslæge (ØNH-læge). Dette sker altid i et tæt sammenråd med din behandlende læge på Respirationscenter Vest.
Gode råd
Hvis du er overvægtig, kan et vægttab muligvis bedre din søvnapnø.
Minimer alkohol, da det gør din snorken og længden af dine vejrtrækningspauser værre.
Reducer brug af sovemedicin, beroligende og stærk smertestillende medicin i samråd med din læge.
Undgå rygning, da det giver dårligere luftpassage og nedsat iltniveau i blodet.
Dyrk motion (dog ikke lige før sengetid, da det nedsætter søvnkvaliteten).
Apnøer kan være lejringsbestemt. Det betyder, at hvis din søvnapnø kun forekommer, hvis du ligger på ryggen, så kan du prøve at undgå at sove i denne stilling.
Hvis du oplever nedsat luftpassage i næsen, kan du bestille tid til at blive undersøgt af en øre-, næse- halslæge, da du kan have polypper, forstørrede mandler eller eventuelt en skæv næseskillevæg.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.