Denne handleguide er et redskab til dig, der har fået en kikkertoperation i hofteleddet.
Du skal bruge handleguiden, hvis du bliver i tvivl om, hvordan du skal handle på eventuelle afvigelser for et normalt forløb efter en kikkertoperation i hoften.
Handleguiden skal hjælpe dig med at observere, reagere og handle i forhold til de symptomer, du måtte have.
Den beskriver eventuelle reaktioner og symptomer efter din operatione og er delt op i en grøn, gul og rød zone:
- Den grønne farve beskriver en almindelig tilstand efter en kikkertoperation i hoften.
- Den gule farve beskriver, hvordan du selv skal handle, hvis dine symptomer bevæger sig væk fra den grønne zone.
- Den røde farve beskriver, hvornår du skal være opmærksom på at tage kontakt til hospitalet.
Handleguiden er således tænkt som et støtteredskab for dig efter operationen.
Såfremt du ikke finder svar på dit symptom i handleguiden, bør du tage kontakt til sygehuset.
Normalt |
Det første døgn vil dit ben være følelsesløst på grund af nerveblokaden.
Når du kan begynde at mærke dit ben igen og har taget den anbefaldede smertebehandling, har du i aktivitet moderate smerter (3-4 på smerteskalaen) og i hvile lidt ondt (1-2 på smerteskalaen)
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du ved aktivitet har mange smerter i knæet (mere end 5-6 på smerteskalaen), skal du supplere smertebehandlingen med tablet morfin 10 mg, indtil smerterne aftager og er nede på 3-4 på smerteskalaen.
Vær opmærksom på at nedsætte dit aktivitetsniveau
|
|
|
Kontakt os |
Hvis smerterne er kraftige og konstante, selv om du gentagne gange har suppleret med smertebehandlingen med tablet morfin og har holdt dig i ro, og du stadig scorer mere end 6-7.
Du kan ikke lave dine øvelser på grund af smerterne og har svært ved at sove om natten.
Kontakt narkoselægen på 2451 5570 (9.00-14.30)
|
Normalt |
Efter operationen kan du opleve nogle gener efter strækbehandlingen.
Du kan være:
- Hævet, øm og følelsesløs i skridtet
- Hævet og opleve løshed i knæleddet
- Hævet og opleve smerter i ankelleddet/foden
Generne er oftest forsvundet indenfor 2-4 uger.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis generne er hævelse, kan du med fordel behandle med isbandage i 20 minutter hver anden time.
Hvis generne er smerter, skal du supplere smertebehandlingen med tablet Morfin 10 mg, indtil smerterne er aftaget.
Hvis generne er løshedsfornemmelse, skal du fortsætte med at bruge dine krykker.
|
|
|
Kontakt os |
Hvis strækgenerne ikke aftager indenfor 2-4 uger men bliver forværrede, og smerterne tiltager
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735
|
Normalt |
Efter operationen sættes vandfaste plastre over sårene.
Det er normalt, at det kan sive lidt fra såret det første døgn.
Plastret kan holde i 7 dage.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis såret siver med blod, så plastrene er helt våde og utætte, skal du skifte plastre.
|
|
|
Kontakt os |
Hvis det siver med pus/betændelse (gult og uigennemsigtigt).
Hvis dele af såret er sprunget op, og det væsker eller bløder, så det bløder igennem plasteret.
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735.
|
Normalt |
Du har afføring men ikke så ofte, som du plejer.
Du spiser fiberrig kost og drikker ca. 2 liter væske pr. døgn.
Du kan evt. starte med at tage det afføringsmiddel, som blev anbefalet på sygehuset.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du ikke har haft afføring i flere dage og føler dig påvirket af det med oppustethed, kvalme og nedsat appetit, skal du supplere med mere afføringsmiddel. Evt. både morgen og aften.
Du kan tage både Magnesia, som gør afføringen mere lind og Perilax, som fremmer tarmbevægelserne.
|
|
|
Kontakt os |
Hvis du tager flere forskellige afføringsmidler, men din mave er gået helt i stå, og du er alment påvirket med mavesmerter, spændt mave, kvalme og ingen appetit.
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735
|
Normalt |
Du har lidt kvalme det første døgn men ingen opkastninger.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du har kvalme og opkastning, kan det lindres ved at tage kvalme-stillende medicin (Tablet Ondansetron).
|
|
|
Kontakt os |
Hvis du har vedvarende kvalme og opkastninger, ikke kan holde føden i dig, og du føler dig afkræftet.
Det kvalmestillende medicin har ingen effekt.
Kvalmen kan være bivirkning til morfin, og det kan derfor være nødvendigt at ændre til et andet smertestillende præparat.
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735
|
Normalt |
Du føler, at hoften er varmere end den modsatte hofte.
Du har ikke temperatur forhøjelse.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du oplever, at hoften ændrer sig, så den bliver varmere, begynder at hæve, og du får flere smerter, skal du måle din temperatur.
|
|
|
Kontakt os |
Hvis du har feber og hoften er rød, hævet, spændt og meget øm.
Der er evt. betændelse ata se i såret.
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735
|
Normalt |
Der er ikke tegn på blodprop i benet, hvis benet kun er moderat hævet, og du scorer under 6 på smerteskalaen.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis der kommer tiltagende hævelse og smerter i benet, skal du nedsætte din aktivitet, holde benet over hjertehøjde og tage noget smertestillende.
|
|
|
Kontakt os |
Hvis du har uudholdelige smerter i benet, det er spændt, meget ømt, varmt og rødt.
Det gør ondt at støtte på benet.
Du har evt. temperaturforhøjelse.
Kontakt sygeplejersken på 5173 2735
|
Normalt |
Du kan gennemføre de fleste af øvelserne fra dit træningsprogram i den første uge efter din operation.
Det er normalt, at du ikke kan udføre alle de angivne gentagelser og sæt for hver øvelse.
Du kan forvente at blive øm i hoften efter træning, men det må ikke nive og gøre ondt at udføre øvelserne.
Det er normalt, at din hofte har brug for ro og aflastning i løbet af dagen.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du efter 1 uge ikke kan gennemføre dele af dit træningsprogram, skal du overveje, hvad det kan skyldes - se ovenstående.
Udover ovenstående årsager, kan det evt. skyldes, at du er gået for hurtigt frem i forhold til belastning/brug af din hofte.
Du kan evt. gøre brug af hvilestillinger, isbandage og venepumpeøvelser.
Undgå at sidde i en stol for længe ad gangen men skift imellem at sidde, stå og ligge i løbet af dagen.
Er du i tvivl om, hvordan dette udføres, så se Genoptræning efter kikkertoperation i hofteleddet (Artropskopi)
|
|
|
Kontakt os |
Hvis du ikke kan udføre nogle af øvelserne efter 1 uge.
Kontakt fysioterapeuten på 2037 4308.
|
Normalt |
Du skal gå med krykker minimum de første 14 dage efter operationen for at aflaste hoften.
Du må lægge så meget vægt på det opererede ben, som du kan.
Den første uge er det normalt, at du føler svaghed i benet, en spænding i hoften og har lidt svært ved at gå normalt til trods for, at du får støtte fra krykkerne.
Efter en uge føler du dig mere sikker på benet og kan måske begynde at gå meget korte ture udendøre med krykker.
Du bør ikke gå længere distancer (500 m) i de første 14 dage.
Det er forskelligt, hvornår man er parat til at undvære krykker helt. Du vejledes herom ved din 14 dages kontrol ved fysioterapeuten.
|
|
|
Vær opmærksom |
Hvis du efter 1 uge ikke kan lægge vægt på benet, når du går med krykker, skal du overveje, hvad det skyldes. Begynd langsomt at lægge mere og mere vægt på det opererede ben.
Er du i tvivl om, hvordan du går på trapper, så se Genoptræning efter kikkertoperation i hofteleddet (Artropskopi)
|
|
|
Kontakt os |
Kan du slet ikke lægge vægt på det opererede ben en uge efter din operation.
Kontakt fysioterapeuten på 2037 4308.
|
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Få telefonen til at læse en side op.
www.hjaelp.rm.dk (dansk)
www.help.rm.dk (engelsk - english)
Direkte link til denne side: www.auh.dk/662337
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.