Hoftedysplasi er en sygdom, der udvikler sig i løbet af de første leveår. Kvinder får hyppigere symptomer end mænd. Hoftedysplasi kan være genetisk bestemt, men kan også udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet, som ved f.eks. medfødt hofteskred og Calvé-Legg-Perthes sygdom.

Hos ca. 50 % af patienterne forekommer hoftedysplasien i begge hofter. I de fleste tilfælde konstateres sygdommen i 15-30 års alderen, men symptomerne kan optræde både tidligere og senere.

Ved hoftedysplasi er hofteskålen mangelfuldt udviklet og dækker derfor ikke lårbenshovedet optimalt.

De fleste personer med hoftedysplasi vil derfor med årene udvikle slidgigt i hofteleddet. Nogle har, udover en dårlig udviklet hofteskål, også en unormal vinkling og rotation af lårbenshalsen, hvorfor der i sjældne tilfælde kan blive behov for samtidig operation på lårbenet.

Før operationen:

Stejl skål

Efter operationen:

Hofteskål dækker lårbenshoved

Symptomerne på hoftedysplasi viser sig i begyndelsen ved, at man hurtigt bliver træt i hoften og ikke kan gå så langt. I de tidlige stadier optræder symptomerne kun engang imellem. Senere kommer der smerter i lysken, og nogle personer vil opleve, at gangen bliver haltende og smerterne forværres ved belastning.

Overvægt gør det vanskeligt at gennemføre operationen, og øger risikoen betydeligt for komplikationer i efterforløbet.
Som udgangspunkt må dit BMI ikke være over 25 på operationstidspunktet.

Tager du gigtmedicin, skal du stoppe med det en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen.

Tager du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med det inden operationen. Pausens længde afhænger af, hvilken medicin du tager. Følg instruksen, som du får udleveret af sygeplejersken.

Tager du naturmedicin, skal du holde pause med det 14 dage før operationen, da naturmedicin kan virke blodfortyndende.

Det er vigtigt, at du ikke har betændelse i kroppen i dagene op til operationen. Hvis du har nedgroede negle, blærebetændelse, febersygdom, f.eks. influenza eller lungebetændelse, skal du kontakte din praktiserende læge med henblik på behandling.

Huden på kroppen og specielt på hoften skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Hvis du umiddelbart før operationen får betændelse eller opdager sår eller rifter, vil vi bede dig kontakte Hoftesektoren, hvor personalet vil vurdere, om det er nødvendigt at flytte operationsdatoen af hensyn til din sikkerhed.

Har du sygdomme, som behandles hos din praktiserende læge f. eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdom, hjerte eller lungesygdom, eller andre lidelser, bør du kontakte din praktiserende læge for at være så velbehandlet som muligt.

Undersøgelse i klinikken

Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, indkalder vi dig til undersøgelse i Klinik for Ortopædkirurgi.

Du bliver undersøgt af en speciallæge i hoftekirurgi, og sammen drøfter i, om PAO operation er den bedste behandling for dig.

Hvis du bliver tilbudt og ønsker operation, får du yderligere information om operationen, og lægen tager stilling til, om der skal laves supplerende undersøgelser

Sygeplejesamtale

Efter lægeundersøgelsen fortæller en sygeplejerske dig om PAO forløbet og svarer på eventuelle spørgsmål.

Som forberedelse til operationen skal du have taget en blodprøve, hvis vi på forhånd ikke kender din blodtype.

Du får udleveret dato til patientundervisning, som afholdes 1-4 uger før operationen, samt dato til operation.

Samtale med narkoselæge

Narkoselægen forklarer, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet for dig. De fleste patienter får rygmarvsbedøvelse, som er lokalbedøvelse givet i lænderyggen. Det betyder, at du bliver bedøvet fra hoften og nedad, og at du ikke kan bevæge benene. Bedøvelsen varer 2-5 timer.

Under operationen er der mulighed for at få sovemedicin, så du sover. Normalt vågner man ikke af lydene fra operationen. Du er også velkommen til at tage musik med, som du kan lytte til under operationen.

Yderst sjældent er det nødvendigt at give blod under eller efter operationen. For at dette kan være muligt, skal du have taget en blodprøve dagen før operationen, hvis du er bosiddende i Region Midtjylland. Er du bosiddende uden for Region Midtjylland får du taget blodprøven, når du møder til operation.

Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet din hofte og dine daglige færdigheder efter operationen. Selvom du har slidgigt i hoften, er det vigtigt at holde dig i god form før operationen. Det kan du f.eks. gøre ved daglige gåture, hvor du kan benytte stok eller vandrestave, hvis du halter. Svømning og cykling kan også anbefales. Efter træning må du ofte acceptere en ømhed omkring hoften, men der må ikke opstå smerter, som forværres over tid.

Det er vigtigt, at du kontakter Hoftesektoren hvis:

• Du får sår, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
• Du er syg/forkølet dagen før operationen
• Du har feber

Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred og risiko for infektion.

I perioden op til operationen, er der nogle ting du selv kan gøre, for at din krop har de bedst mulige forudsætninger for god heling og et godt resultat.

Ernæring

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres.

Du finder Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

www.sst.dk/da/viden/ernaering

Alkohol

Et stort alkoholforbrug forøger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Hvis du drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande om ugen (maksimalt 7 for kvinder, maksimalt 14 for mænd), vil vi anbefale dig at skære ned på dit forbrug til de anbefalede mængder inden du skal opereres.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol og operation her:

www.sst.dk/da/viden/alkohol

Rygning

Er du ryger, anbefaler vi, at du helt stopper med at ryge i en periode fra 8 uger op til operationen og 8 uger efter, da det mindsker risikoen for komplikationer, i forbindelse med din operation. Komplikationerne kan være problemer med sårheling, og en øget risiko for infektion.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning og operation her:

www.sst.dk/da/viden/tobak

1-4 uger før operationen bliver du inviteret til patientundervisning, her opfordrer vi dig til at tage pårørende med.

Dagen vil indeholde:

1. Information om indlæggelse, operation og genoptræning. Her møder du 8-10 andre patienter og pårørende, der også skal have foretaget en PAO operation. Informationen gives af læge, sygeplejerske og fysioterapeut.
2. Individuel samtale med sygeplejerske
3. Evt. supplerende røntgenundersøgelse

Selvom du kan komme hjem dagen efter operationen, har du brug for ro og hvile i en periode efter operationen. Vi anbefaler, at du sygemelder dig i en periode efter operationen, afhængigt af hvor belastende dit arbejde/ studie er.

Har du lettere arbejde - som for eksempel kontorarbejde/ skoleelev/ studerende anbefaler vi, at du sygemelder dig 2-3 uger.

Har du hårdt belastende fysisk arbejde - som for eksempel håndværker/pædagog/sygeplejerske anbefaler vi, at du sygemelder dig 3 måneder.

Har du administrativt arbejde og har mulighed for at arbejde hjemmefra i starten, skal du stadig huske at aflaste/hvile dig flere gange om dagen. Tag gerne flere små hvil om dagen, hvor du ligger dig ned.

Det er en god idé, at du inden operationen har købt medicin til dagene efter du kommer hjem. 

• Køb Paracetamol. Medicinen er receptpligtig ved køb af mere end 20 stk.
• Køb afføringsmedicin, vi anbefaler Toilax og Magnesia.

Vi anbefaler at aftale med din familie eller venner, at de kan hente dig på sygehuset, og køre dig hjem. 

Køb ind til ugerne efter operationen. Det er en god idé at lave mad og fryse det ned, hvis du bor alene. 

Som udgangspunkt kan du tage den medicin du plejer sammen med lidt vand, indtil dit mødetidspunkt. 

Noget medicin skal dog ikke tages før operation f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin.

Hvis du skal holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.

Du skal tage et bad hjemmefra om morgenen og vaske dig grundigt i sæbe uden parfume. Du skal tørre dig i et rent håndklæde, og tage rent undertøj på.

Du skal ligeledes:

• Fjerne make-up, neglelak, ALLE piercinger, smykker og lignende
• Undgå at bruge creme/parfume

Inden du møder på operationsdagen, skal du have følgende med:

• Vanlig medicin i original emballage
• Behageligt løstsiddende tøj
• Toiletsager
• Fastsiddende sko med flad og skridsikker sål
• Mobil, computer/ tablet

Når du møder, vil personalet hjælpe dig med de sidste forberedelser inden operationen. Du får operationstøj på, får målt temperatur, blodtryk og puls og eventuelle hår omkring operationsstedet fjernes.

Efter operationen indlægges du i Afdeling for Ortopædkirurgi, hvor én pårørende har mulighed for at overnatte på samme stue som dig.

Formålet med operationen er at mindske smerterne samt at øge aktivitets-niveauet. I nogle tilfælde er det muligt helt at undgå slidgigt, og under alle omstændigheder kan man udskyde slidgigten.

På operationsgangen får du lagt et drop. Dette er et tyndt plastikrør, som lægges i en blodåre. Herigennem får du væske og medicin, og du bliver bedøvet som aftalt.

Herefter køres du ind på operationsstuen, hvor benet og hoften desinficeres med sprit. Under operationen ligger du på ryggen, og der sidder en narkosesygeplejerske ved siden af dig.

PAO-operation varer ca. 1 time og foretages gennem et ca. 7 cm langt snit i lysken. Hofteskålen løsnes fra bækkenet, roteres på plads, og holdes på plads af 2 eller 3 skruer. Herved opnås, at lårbenshovedet dækkes bedre af hofteskålen.

Som afslutning på operationen tages røntgenbilleder.

En PAO operation er et tilbud til patienter, hvor der ikke er udviklet slidgigt i hofteleddet. Operationen er en ledbevarende operation i modsætning til indsættelse af en kunstig hofte.

Der er under 1 % risiko for at få betændelse i såret efter operationen.

Operationen foregår på en operationsstue, hvor luften holdes specielt ren. Der gives forebyggende antibiotika under og efter operationen, i alt 4 gange i det første døgn.

Der er ca. 1 % risiko for årebetændelse, som kan medføre en blodprop i benet. Du får medicin for at forebygge blodpropper. Det er vigtigt, at du laver venepumpe øvelser og kommer ud af sengen på operationsdagen for at forebygge blodpropper.

Under operationen frilægges en tynd hudnerve, som giver følesans på den udvendige side af låret. Normalt kommer der træk på denne nerve, og de fleste patienter har efter operationen nedsat følesans på ydersiden af låret.

I de første uger efter operationen kan der desuden være prikkende/stikkende smerter på ydersiden af låret. Disse aftager efter kort tid (dage til uger). Følesansen vil ofte komme tilbage, men det kan vare op til 2 år. På længere sigt vil det vanligvis ikke give gener, selv hvis følesansen ikke vender helt tilbage. 

Under operationen kommer man tæt på 2 store nerver, som forsyner muskulaturen til benet. Der er minimal risiko for beskadigelse af disse nerver, men det er normalt, at muskelkraften bliver påvirket i en periode efter operationen.

Under operationen er man tæt på de store kar i lysken, og der er en ganske lille risiko for beskadigelse af disse kar.

Blodtabet under operationen er gennemsnitligt 250 ml. Under operationen suges blodet op i en beholder, og hvis det bløder mere end 500 ml. gives det tilbage til dig via et drop i hånden.

I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere blodtransfusion efter operationen. Bliver dette nødvendigt, vil du forinden drøfte situationen med en læge.

Blodet er screenet og gennemtestet, hvilket gør smitterisikoen minimal. Blodtransfusion er frivillig.

En lille gruppe vil opleve, at der kommer utilsigtede revner i knoglen og evt. træthedsbrud. Normalt forsinker det træningsforløbet efter operation, men i enkelte tilfælde har det være nødvendigt med senere operation.

Normalt generer de indoperede skruerne ikke fordi de sidder dybt i bækkenets knogler. Nogle kan dog mærke dem på hoftekammen. Omkring 1 ud af 10 får fjernet skruerne bagefter.

Efter operationen kan der i nogle tilfælde fortsat være gener fra hoften i form af smerter eller ”klik-lyde”. Generne er ofte lokaliseret til lyskeregionen.

Årsagen kan være, at ledlæben, som ofte er større end normalt hos patienter med hoftedysplasi, kommer i klemme i forbindelse med bevægelse af hoften. Det kan også være en indre springhofte, hvor senen fra hofte-bøjeren springer hen over hofteskålen. Begge dele vil typisk aftage i løbet af de første måneder efter operationen.

Såfremt klik-lydene fremkalder smerter og ikke går i sig selv efter 6-9 måneder, kan du bede din egen læge henvise dig til hoftesektoren, hvor lægen vil vurdere om der er behov for yderligere tiltag.

Når operationen er overstået, køres du på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget i 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk, om du får smerter eller kvalme, og om alt går, som det forventes.
En del patienter får tømt blæren i opvågningsstuen for at undgå en overfyldt blære.

Efter operationen indlægges du i Afdeling for Ortopædkirurgi, hvor én pårørende har mulighed for at overnatte på samme stue som dig.

Dagen efter operationen måles din blodprocent.

Har du udtalte symptomer på lav blodprocent så som træthed, svimmelhed og kvalme kan vi eventuelt tilbyde dig blodtransfusion.

Så vidt det er muligt, vil du efter operationen blive tilset af den læge, som har opereret dig. Skulle der blive behov for ekstra stuegang, vil plejepersonalet arrangere det.

Albuestokke

Du må belaste det opererede ben med 30 kg, og skal derfor bruge albuestokke. Belastning fremmer knoglehelingen og medvirker til at bevare muskelstyrken.

• Er du under 40 år gammel, skal du bruge stokkene minimum 6 uger
• Er du over 40 år gammel, skal du bruge dem minimum 8 uger
• Efter de 6-8 uger skal du bruge albuestokkene, indtil du kan gå uden smerter og uden at halte
• Du må bevæge hoften frit
• Når du går, skal begge albuestokke følge det opererede ben, og du skal forsøge at gå så naturligt som muligt

Hvilestillinger

Der skal ikke tages specielle hensyn til din hofte, når du ligger og slapper af. Dvs. du må placere hoften, så du ligger bedst muligt. Du må gerne ligge på den opererede side, men det kan føles ubehageligt umiddelbart efter operationen.

Hvis du har svært ved at finde ro, kan du forsøge at:

• Placere en pude under knæene, når du ligger på ryggen
• Placere en pude mellem knæene, når du ligger på siden
• Ligge på maven

Gang på trapper

• Når du går op ad trappen, skal du træde op med det ikke-opererede ben først
• Når du går ned ad trappen, skal du træde ned med det opererede ben først
• Du skal tage ét trin ad gangen, og albuestokkene skal følge det opererede ben

For at opnå bedst mulig gangfunktion og forebygge komplikationer vil du allerede den første eftermiddag eller aften efter operationen komme ud af sengen og gå en tur på stuen med hjælp fra personalet.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en hofteoperation. Alle har brug for smertestillende medicin. Det er en forudsætning, at du er godt smertedækket, så du bl.a. kan træne og klare almindelige funktioner som toiletbesøg, bad og påklædning.

Til at vurdere smerterne benytter vi en smerteskala, hvor du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0 – 10.  0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Vi anvender smerteskalaen til at vurdere effekten af smertebehandlingen for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Efter operationen vil du få Paracetamol og gigtmedicin, som skal tages på faste tidspunkter.

Herudover kan der være behov for at tage Morfin, som er stærk smertestillende medicin. Morfin kan tages ved smertegennembrud eller forebyggende før aktiviteter og træning. Hvis du har behov for Morfin efter udskrivelsen, vil lægen bestille medicinen, som du kan hente på apoteket.

En anden måde at lindre smerter på, er at lægge en ispose på hoften 20 minutter nogle gange om dagen. Husk, at isposen ikke må ligge direkte på huden.

Det er normalt, at maven går i stå efter operationen. Det sker bl.a. fordi smertestillende tabletter virker stoppende på tarmens funktion. For at forebygge forstoppelse er det vigtigt at spise en fiberrig kost, drikke rigeligt, og evt. tage et afføringsmiddel.

Under indlæggelsen og efter udskrivelsen har du behov for proteiner, som er kroppens byggesten, og bruges til genopbygning af muskler, til sårheling, til at få blodprocenten op og til at styrke immunforsvaret. Spiser du en optimal kost, er du bedre rustet til at klare behandlingen og risikoen for komplikationer mindskes.
Proteiner findes i f.eks. kød, æg, fisk, fjerkræ, ost, mælkeprodukter, bønner, broccoli, rosenkål og grønkål.

Du vil blive udskrevet dagen efter operationen ca. kl. 12, hvor vi forventer, at du kan:

• Komme i og ud af sengen
• Gå sikkert med 2 albuestokke
• Udføre øvelserne fra øvelsesprogrammet
• Klare bad og påklædning

Før udskrivelsen tilbyder en sygeplejerske en samtale med dig og dine pårørende, hvor vi tager udgangspunkt i, hvordan du skal klare dig hjemme i perioden efter udskrivelsen.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med genoptræningen efter operationen i din hofte.

Via nedenstående vejledning vil du få information om hvad du skal være opmærksom på i efterforløbet samt guide til øvelser, som du skal opstarte efter operationen.

Genoptræning efter operation for hoftedysplasi (PAO)

Vejledningens webadresse er www.hoftedysplasi-ov.auh.dk

Du kan få brug for hjælp og støtte til praktiske gøremål de første dage efter operationen. 

Hvis du bliver opereret i venstre ben, og du har en bil med automatgear, så kan du forvente at kunne køre bil efter 14 dage, forudsat at du ikke tager medicin, der forhindrer bilkørsel (f.eks. morfin).

Hvis du bliver opereret i højre ben, eller hvis du har en bil med manuel gear, kan du forvente selv at kunne køre bil efter 6-8 uger, forudsat at du ikke tager medicin, der forhindre bilkørsel (f.eks. morfin).

Du skal dog være opmærksom på, at det altid, er dig som fører af bilen, der skal vurderer, om du er i stand til at føre bilen forsvarligt. Det vil sige, at du skal kunne betjene pedalerne og kunne reagere hurtigt nok til f.eks. at kunne lave en katastrofeopbremsning.

Hævelse af benet, på den side hvor du er opereret, er normalt og skyldes både følger efter operation og at gangfunktionen ikke er helt normal de første måneder. For at modvirke hævelsen kan du lave venepumpeøvelser og lægge dig ned med benene hævet på nogle puder, så de kommer over hjertehøjde, nogle gange i løbet af dagen, (f.eks. ½ time ad gangen). Blå mærker og blodansamlinger omkring operationsstedet er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger.

For at mindske dine smerter og hævelsen, er det vigtigt, at du veksler mellem hvile og aktivitet.

Hvis hævelsen bliver ledsaget af ømhed i læggen og feber, kan det evt. skyldes årebetændelse, og du skal kontakte din praktiserende læge for yderligere undersøgelse.

I sjældne tilfælde kan det væske fra operationssåret, efter du er udskrevet. Når du kommer hjem, er det vigtigt, at du dagligt holder øje med plastret. Skift det, hvis der er gennemsivning eller plastret har løsnet sig. Der må gerne være blodige pletter på plastret.

Jo færre gange plastret skiftes, jo mindre er risikoen for betændelse. Vi anbefaler, at du har plaster på, så længe der er metalklips i såret.

Metalclipsene skal fjernes hos din praktiserende læge 9 dage efter operationen. Der er også mulighed for, at du selv oplæres i at fjerne klipsene.

For at opnå et kosmetisk pænt ar anbefaler vi, at du bruger såkaldt ”englehud” over såret i månederne efter operationen og undgår sollys direkte på arret.

6-8 uger efter operationen bliver du indkaldt til røntgenkontrol og lægesamtale i Klinik for Ortopædkirurgi.

I handleguiden kan du se, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen:

Handleguide efter operation for hoftedysplasi (PAO)

Handleguidens webadresse er www.handleguide-hoftedysplasi.auh.dk

I Hoftesektoren forskes der i at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter. Du kan blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de videnskabelige undersøgelser.
Undersøgelserne udføres altid under kontrollerede forhold og efter gældende regler, og du har altid ret til at sige nej uden at begrunde det, og uden at det får indflydelse på afdelingens eller personalets forhold til dig.

Vi håber, at du vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som er meget vigtig information for forskning. Det foregår elektronisk, og du modtager et link via din e-mail.

Hvis du er elev og på grund af sygdom, operation eller skade har behov for transport til og fra skole, skal skolen sørge for at arrangere denne transport.
Transporten omfatter kun kørsel mellem skole og hjem og er gratis.

Følgende skoler og uddannelser er omfattet af ordningen:

• Folkeskolen
• SU-berettigede ungdomsuddannelser (STX, HF, HTX, HHX)

Du skal henvises fra din egen læge, som udfylder et skema til skolen.