Det er forventeligt at forløbet strækker sig over 3-4 måneder, hvor du gradvist vil opleve en bedre funktion og færre smerter. Dog kan der fortsat være vedvarende lettere smerter og funktionsnedsættelse trods operation.

2 uger efter operationen

• Fjernelse af clips (agraffer) og anlæggelse af ny gips

6 uger efter operationen

• Fjernelse af gips (forudsat heling)
• Tilpasning af håndledsskinne
• Ergoterapi opstart (forudsat heling)

3-6 måneder efter operationen

• Lægekontrol
• Ingen restriktioner (forudsat heling)

Du skal selv arrangere transport hjem efter operationen. Du må ikke selv køre bil, cykel, motorcykel, eller færdes alene i trafikken på operationsdagen.

Du skal købe Paracetamol (fx. Pamol, Panodil eller Pinex), så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem.

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Hvis vi anbefaler supplerende medicin, udleveres det i Dagkirurgi.

• Forbered mad til ugerne efter operationen. Lav evt. nogle lette varme retter til fryseren.
• Aftal hjælp til transport, indkøb og hjælp i hjemmet.
• Sørg for løst tøj: Bluser med store ærmer er let at tage af/på, når man har gips på armen, og bukser med elastik i livet er lettere at trække på.

Håndsygeplejersken kan ved behov hjælpe med at undersøge om det er muligt at få hjælp fra hjemmeplejen til personlig pleje.

Selv om du kan komme hjem få timer efter din operation, er det en omfattende operation.

Din hånd/arm har derfor brug for tid til at hele i en periode efter operationen. Sygemeldingsperioden er individuel, men typisk anbefaler vi, at du sygemelder dig:

• i 2-3 måneder, hvis du har lettere håndbelastende arbejde – som for eksempel kontorarbejde. Hvis du har et administrativt arbejde og har mulighed for at arbejde hjemmefra i starten, skal du stadig huske at aflaste hånden flere gange om dagen.
• i 3-4 måneder, hvis du har håndbelastende arbejde – som for eksempel håndværker, pædagog, sygeplejerske og lignende.

Se mere under "Genoptræning".

Du frarådes at køre bil de første 6-8 uger efter operationen.

Det er vigtigt, at du kontakter Dagkirurgisk afsnit hvis:

• Du får sår, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
• Du er syg/forkølet dagen før operationen
• Du har feber

Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred og risiko for infektion.

I perioden op til operationen, er der nogle ting du selv kan gøre, for at din krop har de bedst mulige forudsætninger for god heling og et godt resultat.

Ernæring

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres.

Du finder Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

www.sst.dk/da/viden/ernaering

Alkohol

Et stort alkoholforbrug forøger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Hvis du drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande om ugen (maksimalt 7 for kvinder, maksimalt 14 for mænd), vil vi anbefale dig at skære ned på dit forbrug til de anbefalede mængder inden du skal opereres.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol og operation her:

www.sst.dk/da/viden/alkohol

Rygning

Er du ryger, anbefaler vi, at du helt stopper med at ryge i en periode fra 6 uger op til operationen og 6 uger efter, da det mindsker risikoen for komplikationer, i forbindelse med din operation. Komplikationerne kan være problemer med sår- og knogleheling samt en øget risiko for infektion.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning og operation her:

www.sst.dk/da/viden/tobak

Som udgangspunkt kan du tage den medicin du plejer sammen med lidt vand, indtil dit mødetidspunkt. 

Noget medicin skal dog ikke tages før operation f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin.

Hvis du skal holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.

For at nedsætte risikoen for infektion anbefaler vi, at du tager bad om morgenen på operationsdagen eller dagen før og vasker dig grundigt i området, som skal opereres.

Ofte skifter man kun delvist til hospitalstøj og det er derfor væsentligt, at du kommer i rent tøj på operationsdagen.

Tag varmt tøj på med plads til eventuel forbinding.

Undlad creme og make-up i operationsområdet.

Fjern piercinger og smykker. 

Scan dit sundhedskort på scanneren, og tag plads i venteværelset.

I venteværelset kan du opleve, at andre som er mødt senere end dig, bliver kaldt ind først. Ikke alle skal ind til samme læge/speciale og ventetiden varierer derfor.

Du og eventuelt en pårørende modtages af en sygeplejerske, som vil gennemgå dagen og give dig forberedende medicin. Du får udleveret relevant hospitalstøj og får et skab til dine ejendele.

Du taler med kirurgen, som skal operere dig.

Herefter sidder du og venter indtil operationspersonalet henter dig, og følger dig ind på operationsstuen. 

Formålet med operationen er at reducere de smerter, du oplever i dit håndled. Dette opnås gennem en forkortning af albuebenet så "sammenstød" med håndrodsknoglerne undgås.

På operationsstuen kontrollerer personalet dit navn, CPR-nummer og hvilken operation, der skal foretages. Du får lagt et drop, som kan bruges til at give dig medicin. Dit blodtryk og puls bliver målt, og du får sat en iltmåler på fingeren.

Nerveblokade

Oftest kan operationen udføres i en ren nerveblokade, hvor kun armen er bedøvet.

Der bliver sprøjtet lokalbedøvelse ind omkring nerverne ved kravebenet. Når nerverne bliver bedøvet, blokeres smerteimpulserne. Du vil derfor ikke opleve smerter i hånd/arm under operation så længe blokaden virker.

Når du berører hånd/arm, vil du opleve at huden er sovende og følelsesløs. Impulserne til dine muskler i armen bliver ligeledes bedøvet, så du kan ikke bevæge fingre/hånd/arm. Det er derfor vigtigt, at du har en armslynge på.

Det er vigtigt, at du har en armslynge på. Armslyngen hjælper dig med at beskytte og støtte armen, som vil være følelsesløs og svær at styre pga. nerveblokaden.

Blokaden varer normalt mellem 16-20 timer, men kan evt. virke helt op til 2 døgn.

Mens blokaden virker, startes samtidig behandling med smertestillende tabletter for at reducere smerter/ubehag, når blokadens virkning aftager.

Fuld bedøvelse

Hvis du skal i fuld bedøvelse, bliver du bedt om at trække vejret i en maske med ren ilt mens du får sovemedicin i droppet. Du falder i søvn efter kort tid og sover under hele operationen. Oftest lægges en nerveblokade (se ovenover) som smertebehandling i relation til operationen.

Spolebenet (se billedet herunder) sidder til tommelfingersiden og er normalt længere end albuebenet (markeret med ”A” på billedet). Hos dig er albuebenet det længste, det giver smerter, og derfor vil vi anbefale, at du bliver opereret.

I få tilfælde er det lange albueben medfødt, men hos de fleste er spolebenet blevet for kort efter et knoglebrud.

Den vandrette, røde linje på billedet viser, hvor langt albuebenet burde være. Den del af albuebenet, der ligger over linjen, vil støde sammen med håndrodsknoglerne, når håndleddet bøjes til lillefingersiden (illustreret ved den blå pil).

Sammenstødet giver smerte og opstår typisk, når man skænker kaffe eller løfter en ting, hvor hånden bøjes ned til lillefingersiden. Ved operationen forkortes dit albueben, så risikoen for ”sammenstød” bliver mindre. Den skrå, røde linje illustrerer det stykke, der fjernes fra albuebenet. De to tynde, sorte pile angiver retningen for sammenføringen af de to dele af albuebenet. Disse to dele holdes herefter sammen af en metalplade og nogle skruer.

Det typiske ar, du vil få efter operationen, vil være ca. 15 cm langt og det er sædvanligvis placeret på lillefingersiden af underarmen. Huden vil ofte blive lukket med clips, og du vil få en gips på, der går fra albuen til knoerne. Gipsen giver yderligere ro, så knoglerne bedre kan vokse sammen.

Hvor får du ar?

I forbindelse med operationen er det nødvendigt at lave et snit på 15 cm i huden for at kunne komme til at forkorte knoglen. På billedet herunder er vist, med en sort streg, hvor du vil få et ar.

Modning af arvævet

Det første halve år efter operationen vil dine ar være røde, hårde og stramme på grund af arvæv, men det bedres typisk i løbet af det første år. Det er dog individuelt hvor meget arvæv der dannes.

Få mere information under "Genoptræning".

En alvorlig komplikation er infektion. Det sker dog yderst sjældent.
Symptomerne på infektion er feber, smerter, rødme, varme og tiltagende hævelse af fingre/hånd nogle dage efter operationen.

Hvis du har mistanke om infektion skal du straks kontakte Hånd klinikken i åbningstiden og ellers vagtlægen mhp. hurtig behandling.

En hyppig komplikation er ændret følesans i huden omkring operationsarret. Det skyldes at de små hudnerver beskadiges under operationen. Der kan være en lille risiko for at dybereliggende nerver bliver beskadiget eller der kan komme en blodansamling i hånden. Hånd og arm kan kortvarigt være stive og hævede.

Når operationen er færdig, kommer du på Opvågningen og passes af en sygeplejerske.

Hvis du har været i fuld bedøvelse, vil du være træt og have brug for at hvile ½-1 time. Du får smertestillende og anden medicin i det omfang du har behov for det. Herefter bliver du tilbudt noget at spise og drikke.

Hvis du har været vågen under operationen, vil du være klar til at spise og drikke med det samme du kommer til Opvågningen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operationen, og hvor længe man skal blive i Opvågningen

Kirurgen vil fortælle dig om operationen, og sygeplejersken vil fortælle dig om forholdsregler, smertebehandling og lignende.

Du må komme hjem, når du og personalet vurderer, at du er klar til det. Det vil sige, at du føler dig godt tilpas og har været oppe at gå uden problemer efter operationen. Vi opfordrer også til, at du har drukket og spist, før du tager hjem.

Hvis du får behov for indlæggelse, bliver du flyttet til et sengeafsnit.

Efter operationen vil du få anlagt en gips på armen. Denne skal du beholde på i 6 uger. Gipsen skal sikre, at knoglen får ro til at hele. Efter de første 2 uger vil du få en indkaldelse til stingfjernelse og omlægning af gipsen. Ca. 6 uger efter din operation får du en ny indkaldelse til gipsfjernelse. Herefter vil du blive set af en ergoterapeut, som vil tilpasse en håndledsskinne.

De fingre, der er frie af forbindingen, må du bevæge, men du må ikke bruge dem til arbejde.

Derudover vil du få en armslynge på, som hjælper dig med at beskytte og støtte armen, som vil være følelsesløs og svær at styre pga. nerveblokaden.

I handleguiden kan du se, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen.

• Handleguide: De første uger efter operation i hånd/arm

Det er dog vigtigt, at hævelsen aftager med tiden. I handleguiden kan du finde information om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med at din arm er hævet, og hvad du selv kan gøre for at mindske hævelsen. 

Det første døgn efter operationen vil din hånd/arm være følelsesløs pga. nerveblokaden.

Du skal forberede dig på, at du vil få smerter i hånden, når nerveblokadens virkning aftager.

Derfor skal du følge den vejledning, som du modtager i det dagkirurgiske afsnit. Du får medicin med hjem fra hospitalet til de første dage. Ved behov bliver der også lavet recept.

Du kan eventuelt:

• begynde at tage smertestillende tabletter om aftenen på operationsdagen, også selvom din hånd/arm stadig er følelsesløs efter nerveblokaden.
• fortsætte med at tage smertestillende tabletter fast indtil dine smerter aftager (oftest varer det et par uger).
• sørge for at holde hånden over hjertehøjde. Dette er særligt vigtigt de første 3-4 dage.
• begynde at bevæge fingrene så snart du kan, for at afhjælpe hævelse.

Smertestillende tabletter

Du kan tage smertebehandling efter den vejledning, som du modtager i Dagkirurgisk afsnit. Du får medicin med hjem fra hospitalet til de første dage.

Ved behov for længerevarende smertebehandling skal du kontakte egen læge.

Bivirkninger ved smertestillende

De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende tabletter er forstoppelse, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter.

Se handleguide for gode råd og løsninger.

Efter operationen kan du opleve, at din mave går i stå og du bliver forstoppet. Det kan skyldes den smertestillende medicin og at du ikke bevæger dig så meget som du er vant til. Du vil blive anbefalet medicin mod forstoppelse og smerter i Dagkirurgisk afsnit efter operationen.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Tag det aftalte medicin
• Drik rigelig væske
• Spis mad med mange kostfibre f.eks. rugbrød, gryn, grøntsager og frugt. Kostfibre suger væske til sig og gør afføringen mere blød.

Du kan få kvalme efter operationen. Kvalmen går ofte over af sig selv, men hvis du bliver ved med at have kvalme findes der medicin til at forebygge kvalme og opkastning. Du vil blive vejledt af sygeplejersken i det dagkirurgiske afsnit.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Drik evt. kulsyreholdige drikke f.eks. cola
• Sørg for at hvile og undgå overanstrengelse
• Spis mindre portioner
• Spis noget du godt kan lide

Det er vigtigt at gipsen ikke trykker, strammer eller er for løs. Det er normalt, at hånden de første dage kan være lidt hævet. Du kan opleve, at gipsen bliver løsere når hævelsen aftager. Oplever du at gipsen bliver for løs, må du gerne stramme elastikforbindingen en smule. Hvis gipsen derimod strammer eller trykker, må du gerne løsne elastikforbindingen eller skubbe gipsen lidt, så den ikke generer dig.

Gipsen tåler ikke vand. Du skal derfor pakke gipsen ind i en plasticpose, når du går i bad.

Hvis gipsen begynder at lugte og du får flere smerter kan det være tegn på infektion, og du skal kontakte håndsygeplejersken (alternativt vagtlægen).

Find mere information i handleguiden om, hvad du skal gøre, hvis du oplever gener i forbindelse med din gips, som du ikke selv kan afhjælpe.

Der planlægges lægekontrol og stereorøntgen 3-6 måneder efter operationen.

Hvis du ønsker det, kan skruen fjernes, men dette kan tidligst ske efter ca. et halvt år, og det vil kræve en ny (men betydeligt mindre) operation.

Det er individuelt hvordan slutresultatet bliver, men forventningen er, at man bedre kan klare dagligdagsaktiviteter, arbejde og fritidsaktiviteter. Smerterne forventes gradvist at aftage, men smertefrihed kan ikke forventes.

Du kan blive psykisk berørt af, at du ikke kan bruge din hånd, som du plejer. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på ikke at kunne udføre arbejde og fritidsaktiviteter. Du vil opleve, at der kan være op- og nedture under dit genoptræningsforløb. Nedenfor finder du en række gode råd, som kan gøre genoptræningsperioden lidt lettere at komme igennem.

Accepter dine følelser

Det er naturligt at være ked af det, bange og frustreret efter en skade. Nogle kan også opleve skyldfølelse over at være kommet til skade, og efterfølgende ikke slå til i hverdagen. Det er vigtigt, at du er åben og ærlig om, hvordan du har det, både over for dig selv og dit netværk.

Pas på dig selv

Sørg for hvile og restitution. Hvis du presser dig selv for hårdt, kan det blive sværere at håndtere skaden, fordi dit mentale overskud er nedsat. Husk at lave nogle af de ting, der gør dig glad.

En optimistisk og positiv tankegang kan gøre genoptræningsforløbet lettere at komme igennem. Oplever du derimod genoptræningen som uoverskuelig, kan det forlænge genoptræningsperioden og dermed også din tilbagevenden til hverdagen. Husk derfor at glæde dig over hvert lille fremskridt – det styrker din selvtillid og motivation til at fortsætte din træning.

Samarbejd om behandlingen

Har du før din skade været meget aktiv, kan du have en tendens til at starte for hårdt ud med træningen og daglige aktiviteter. Det er vigtigt, at du lytter til professionelle behandleres råd og vejledning. Spørg, hvis der er ting, du er i tvivl om og vær ærlig, hvis du ikke følger den plan du har fået.

Brug dit netværk

Du får brug for støtte og opbakning fra dit sociale netværk. Fortæl din partner/familie/venner, at du har brug for hjælp, og tag imod den hjælp de giver dig, også selvom du ikke har bedt om det.  Hvis du over en længere periode bliver mere trist og sover dårligt, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp til at forebygge depression eller angst. Kontakt din egen læge eller en psykolog.