Da du i forbindelse med din operation skal have fjernet alt dit hår, har du mulighed for at få tilskud til en paryk eller anden hovedbeklædning.
Du skal gøre følgende, når du har købt din paryk eller hovedbeklædning:
Indsend den udleveret blanket fra afdelingen samt gyldig dokumentation for købet (Gyldig dokumentation for købet er original faktura, bon eller kvittering, hvor der fremgår firmanavn og adresse, cvr.nr., varer tekst, pris, moms, dato for købet).
Begge dele sendes som mail til Aarhus Universitetshospitals paryktilskud (Funktionspostkasse) auh.paryktilskud@rm.dk
Efter Regnskabsafdelingen har modtaget den udfyldte blanket samt dokumentation for købet, vil tilskudsbeløbet blive overført til patientens NemKonto inden for ca. 2 uger.
Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med en forhandler.
Der ydes ikke tilskud til parykstativ, plejeprodukter (fx shampoo, balsam) samt evt. fragtomkostninger.