Opfølgningsplan efter behandling for modermærkekræft i øjet - Strålebehandling
Her får du overblik, hvad du skal være opmærksom på, hvordan opfølgningen foregår, og hvem du kan kontakte, når du kommer hjem.
Gå direkte til
Du er nu færdig med din behandling. For at imødekomme de problemstillinger, som du kan opleve i din situation, overgår du til et opfølgningsprogram.
Opfølgningsprogrammet indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med sygeplejersker og læger i Afdeling for Øjensygdomme.
Vær opmærksom på
For at forebygge betændelse efter operationen skal du dryppe med øjendråber, der indeholder antibiotika.
Du skal dryppe 3 gange dagligt i 3 uger efter operationen, hvor stråleskiven bliver taget ud.
Det er vigtigt, at du reagerer, hvis du oplever følgende symptomer:
Tiltagende smerter
Tiltagende rødme
Pludselig forværring af synet
Kontaktoplysninger kan ses sidst i opfølgningsplanen.
I tiden efter operationen vil mange i din situation være følelsesmæssig påvirket og opleve øget træthed. Det er helt naturligt.
Derudover kan du opleve følgende normale gener:
Lettere til moderate smerter
Dobbeltsyn, som oftest aftager inden for nogle uger
Forbered dig til opfølgningen
Efter behandlingen vil du blive kontrolleret på Afdeling for Øjensygdomme.
Kontrolforløbet strækker sig over 5 år, og omfatter typisk kontrol i følgende interval:
1 uge efter fjernelse af stråleskiven
3 måneder efter fjernelse af stråleskiven
6 måneder efter fjernelse af stråleskiven
herefter følges du én gang årligt i 5 år
Når du kommer til kontrol måler vi dit syn, drypper dit øje, samt tager billeder og scanninger af dit øje. Vi vurderer billeder og scanning med det samme og du bliver undersøgt af en øjenlæge. Derudover vil vi tale med dig om, hvordan du har det.
Én gang om året tjekker vi også synet på det andet øje.
Ved modermærkekræft i øjet er der risiko for spredning af kræftceller. Ved spredning sker det oftest til leveren.
Derfor tilbydes du et opfølgende screeningsforløb, hvor du følges med ultralydsscanning af leveren. De første 5 år tilbydes du scanning hvert halve år, de følgende 5 år tilbydes du scanning én gang årligt.
10 år efter din behandling afsluttes du fra screeningsforløbet.
Laserbehandling kan anvendes, som supplement til strålebehandling. Behandlingen foretages i specielle tilfælde og anvendes ofte pga. tumors placering. Behandlingen gives ofte af flere omgange.
Om opfølgningen
Det er vigtigt, at du overvejer, hvad du vil tale om, når du kommer til opfølgning. Skriv evt. spørgsmål ned hjemmefra.
Når du kommer til kontrol efter 8 uger og 1 år efter operationen, får du udleveret et spørgeskema. Spørgeskemaet indholder en oversigt over mulige emner, du kan tale med sygeplejersken om. Du bestemmer selv, hvad du har behov for at tale om.
Livet kan være anderledes efter en kræftdiagnose. Mange kan have spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde osv. Tilbud om rehabilitering dækker over en række indsatser, der kan støtte dig til et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet, mestring og livskvalitet.
Tilbud om rehabilitering er forskelligt fra kommune til kommune. Rehabilitering vil foregå i din hjemkommune.
Din egen læge vil modtage besked om, at din kræftbehandling er afsluttet, og hvis der er noget, de i øvrigt skal være opmærksomme på.
Det er en god idé at holde kontakten med din egen læge under dit behandlingsforløb. Det gør det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning der.
Du skal kontakte din egen læge angående:
Øvrige generelle helbredsspørgsmål
Hvis noget er anderledes, og du bekymrer dig
Henvisning til f.eks.:
psykolog
fysioterapeut
andre specialister
Videre forløb
Du kan opleve forskellige gener efter operationen. Generne kan opstå umiddelbart efter operationen, for andre opstår det først senere i forløbet.
Du kan opleve følgende gener alt efter, hvor stråleskiven har været placeret på øjet:
Dobbeltsyn
Nedsat syn, ca. 50% mister læsesynet på det behandlede øje
Evne til at bedømme afstande
Skelen
Ændring i synsfeltet
Tørhed af øjet
Sjældent kan man opleve varige smerter efter strålebehandlingen
Nogle udvikler andre øjensygdomme, som følge af strålebehandlingen:
Grå stær
Grøn stær
Regnbuehinde-betændelse
Du må køre bil igen, når du har vænnet dig til ændringen af dit syn. Dette er forudsat, at du kan se tilstrækkeligt på det modsatte øje og har lært at afstandsbedømme. Det er individuelt, hvor længe det tager at vænne sig til det nye syn. Du kan tale med øjenlægen om det.
Du skal være opmærksom på, at reglerne for erhvervskørekort er anderledes end for personbil. Når man mister noget af synet på et øje, er der risiko for at man ikke længere må køre lastbil, bus og lignende. Tal med øjenlægen, hvis du har erhvervskørekort.
Læs evt. mere i Øjenforeningens pjece om Trafiksyn.
Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget eller har behov for at få informationer gentaget.
Pårørende - både børn og voksne - er altid velkomne hos os.
Omsorg og støtte fra nære pårørende har stor betydning. Nogle gange kan det være svært for pårørende at vide, hvordan de bedst støtter dig.
Din familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dine pårørende at blive bedt om konkrete ting, f.eks. at købe ind, lave mad og slå græs. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg fra jeres nærmeste.
Vi anbefaler 4 ugers sygemelding, hvis du er erhvervsaktiv. Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle kan derfor have behov for at være sygemeldt i en længere periode.
Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan give større forståelse, og mulighed for at arbejde fleksibelt.
Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen.
Når et menneske får kræft rammes hele familien. Pårørende skal også forholde sig til en ny og ukendt verden, hvor usikkerhed og bekymringer kan fylde. Praktiske opgaver i hjemmet kan i en periode komme til at hvile på den pårørende. Vi opfordrer til, at I taler åbent omkring bekymringer og behov.
Den pårørende kan fortælle sin arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver.
Åbenhed kan forhindre, at børn føler sig udenfor og ladt alene med deres forestillinger og følelser. Initiativ til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.
Børns alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.
Det kan være en god idé at informere barnets kontaktpædagog, klasselærer eller træner, så de kan være opmærksomme på barnets behov. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd.
Børn tåler meget - blot ikke at blive holdt udenfor.
Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål.
Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsterne har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation. Både du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej.
Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund.
Alle kræftpatienter og deres pårørende kan få gratis hjælp hos Kræftens Bekæmpelse. På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en professionel rådgiver. Rådgivningen kan foregå individuelt eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder også forskellige muligheder for at møde andre mennesker i samme situation, som man selv er i.
Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter. I rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet. Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor I kan komme uden forudgående aftale. Find din nærmeste kræftrådgivning på Kræftrådgivninger - Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse har skrevet om det at være patient. Mødet med hospitalet og det at være kræftpatient kan være overvældende. Her kan du læse om dine rettigheder som patient, om ventetider, om praktisk hjælp i hverdagen og blive klædt på til mødet med sundhedsvæsenet Hverdag med kræft | Kræftens Bekæmpelse.
Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning.
Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt.
Kræftlinjen har åbent på telefon 80 30 10 30 Hverdage: kl. 9 - 21 Lørdag og søndag: kl. 12 - 17
Der findes en patientforening for modermærkekræft, som yder støtte og vejledning. Patientforeningen har flere netværksgrupper rundt omkring i landet. Du er velkommen til at tage kontakt til foreningen. Du kan læse mere på www.modermaerkekraeft.dk
Henvisning til psykolog sker via din egen læge. Du og dine pårørende har mulighed for psykologsamtale med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til 12 konsultationer.
Nogle arbejdspladser tilbyder psykologhjælp, du kan forhøre dig på dit arbejde.
Andre har mulighed for samtaler med psykolog gennem deres forsikring.
Du har adgang til at se din journal på www.sundhed.dk eller i appen MinSundhed.
Her kan du se dine oplysninger 0-2 dage efter, at de er registreret på hospitalet.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe til vores teamsekretær på tlf. 7845 4638 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske, kan du komme i kontakt med sygeplejersken via sekretæren på hverdage mellem kl. 9-12.
Har du brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær i receptionen på tlf. 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15, kontaktes afdelingen på tlf. 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/1728242
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.