Malignt melanom er en ondartet svulst, der udvikles i øjets årehinde (uvea).
Sygdommen ses sjældent hos børn og unge mennesker. Den er beslægtet med kræftsygdommen malignt melanom i huden, som også kaldes 'modermærkekræft', og har ligesom denne ofte et stort indhold af brun-sort pigment.
Der er ca. 75 tilfælde i Danmark om året.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen og forløbet afhænger af tumorens størrelse og placering.
Hvis svulsten er stor, vil det ofte være nødvendigt at bortoperere øjet. Dagen efter operationen vil man indsætte en midlertidig øjenprotese af glas.
Hvis der er tale om en mindre tumor, kan den behandles med bestråling fra en krum radioaktiv sølvplade, der anbringes uden på øjet lige over tumoren, under øjenlåget.
Den radioaktive bestrålingsskive anbringes i fuld bedøvelse og fjernes igen, når der er givet den ønskede bestråling. Det kan vare fra dage til uger.
Efter behandlingen vil du blive kontrolleret på Afdelingen for Øjensygdomme. Kontrolforløbet afhænger af behandlingen.
Kontrol efter bortoperation af øjet
Ved bortoperation af et øje skal du komme til kontrol:
dagen efter operationen
1 uge efter operationen
4 uger efter operationen
8 uger efter operationen
1 år efter operationen
Kontrol efter behandling med bestrålingsskive
Ved behandling med bestrålingsskive skal du komme til kontrol:
1 uge efter fjernelse af bestrålingsskiven
3 måneder efter fjernelse af bestrålingsskiven
6 måneder efter fjernelse af bestrålingsskiven
herefter én gang årligt i 5 år
Ved modermærkekræft i øjet er der risiko for spredning af kræftceller. Ved spredning sker det oftest til leveren.
Derfor tilbydes du et opfølgende screeningsforløb, hvor du følges med ultralydsscanning af leveren. De første 5 år tilbydes du scanning hvert halve år, de følgende 5 år tilbydes du scanning én gang årligt.
10 år efter din behandling afsluttes du fra screeningsforløbet.
Hvis tumoren er vokset gennem øjets væg tilbydes du kontrol med MR-scanning af øjenregionen hvert halve år de første 5 år efter behandlingen.
Støtte og psykisk påvirkning
Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget eller har behov for at få informationer gentaget.
Pårørende - både børn og voksne - er altid velkomne hos os.
Omsorg og støtte fra nære pårørende har stor betydning. Nogle gange kan det være svært for pårørende at vide, hvordan de bedst støtter dig.
Din familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dine pårørende at blive bedt om konkrete ting, f.eks. at købe ind, lave mad og slå græs. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg fra jeres nærmeste.
Vi anbefaler 4 ugers sygemelding, hvis du er erhvervsaktiv. Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle kan derfor have behov for at være sygemeldt i en længere periode.
Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan give større forståelse, og mulighed for at arbejde fleksibelt.
Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen.
Når et menneske får kræft rammes hele familien. Pårørende skal også forholde sig til en ny og ukendt verden, hvor usikkerhed og bekymringer kan fylde. Praktiske opgaver i hjemmet kan i en periode komme til at hvile på den pårørende. Vi opfordrer til, at I taler åbent omkring bekymringer og behov.
Den pårørende kan fortælle sin arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver.
Åbenhed kan forhindre, at børn føler sig udenfor og ladt alene med deres forestillinger og følelser. Initiativ til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.
Børns alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.
Det kan være en god idé at informere barnets kontaktpædagog, klasselærer eller træner, så de kan være opmærksomme på barnets behov. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd.
Børn tåler meget - blot ikke at blive holdt udenfor.
Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål.
Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsterne har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation. Både du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej.
Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund.
Alle kræftpatienter og deres pårørende kan få gratis hjælp hos Kræftens Bekæmpelse. På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en professionel rådgiver. Rådgivningen kan foregå individuelt eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder også forskellige muligheder for at møde andre mennesker i samme situation, som man selv er i.
Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter. I rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet. Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor I kan komme uden forudgående aftale. Find din nærmeste kræftrådgivning på Kræftrådgivninger - Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse har skrevet om det at være patient. Mødet med hospitalet og det at være kræftpatient kan være overvældende. Her kan du læse om dine rettigheder som patient, om ventetider, om praktisk hjælp i hverdagen og blive klædt på til mødet med sundhedsvæsenet Hverdag med kræft | Kræftens Bekæmpelse.
Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning.
Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt.
Kræftlinjen har åbent på telefon 80 30 10 30 Hverdage: kl. 9 - 21 Lørdag og søndag: kl. 12 - 17
Der findes en patientforening for modermærkekræft, som yder støtte og vejledning. Patientforeningen har flere netværksgrupper rundt omkring i landet. Du er velkommen til at tage kontakt til foreningen. Du kan læse mere på www.modermaerkekraeft.dk
Henvisning til psykolog sker via din egen læge. Du og dine pårørende har mulighed for psykologsamtale med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til 12 konsultationer.
Nogle arbejdspladser tilbyder psykologhjælp, du kan forhøre dig på dit arbejde.
Andre har mulighed for samtaler med psykolog gennem deres forsikring.
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe til vores teamsekretær på tlf. 7845 4638 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske, kan du komme i kontakt med sygeplejersken via sekretæren på hverdage mellem kl. 9-12.
Har du brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær i receptionen på tlf. 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15, kontaktes afdelingen på tlf. 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/837242
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Behandlingsmuligheder
Videre forløb
Støtte og psykisk påvirkning