Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Undersøgelsen bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må du ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Du må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Drik lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må du intet indtage.
Vi anbefaler, at du heller ikke tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
I skal møde i Øjensygdomme, indgang J5.
Meld jeres ankomst ved at scanne sundhedskortet ved velkomststanderen og følg anvisningen på skærmen.
Før undersøgelsen dryppes dit barns øjne for at udvide pupillerne. Imens pupillerne udvider sig, vil dit barn have mulighed for at lege i venteområdet, indtil øjnene er klar til, at undersøgelsen kan gå i gang.
Dit barns pupiller vil på grund af øjendråberne være store og lyssky i 1-2 dage.
Om undersøgelsen
Lægen vil foretage nødvendige undersøgelser af dit barns øjne med henblik på at afklare, om dit barn har en øjensygdom. Undersøgelserne kan bl.a. bestå i opmåling på apparatur, måling af øjentryk og ultralydsscanning.
Efter undersøgelsen
Lægen informerer jer om resultatet af undersøgelsen og om, hvad der skal ske efterfølgende:
Information om, hvad det er for en øjensygdom, og hvordan den vil udvikle sig
Evt. behov for yderligere undersøgelser
Rådgivning om den bedste behandling
Efter undersøgelsen kan dit barn have et opvågningsforløb på Øjensygdomme eller på opvågningsafsnittet.
En sygeplejersker observerer dit barn, og I kan tage hjem efter ca. 1 time, når dit barn er vågen og velbefindende.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4638 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/927146
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.