Det er vigtigt, at der er så rent ved øjet som muligt, når vi skal give behandlingen, så vi mindsker risikoen for infektion.

Blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar, skal du også tage som du plejer.

Vi gør hvad vi kan for at undgå ventetid.

Da vi ikke på forhånd ved, hvor mange der har brug for behandling, vil din aftalte tid være vejledende, og der kan være ventetid.

Medbring derfor gerne noget at spise og drikke og evt. noget at fylde ventetiden ud med (eks. håndarbejde, noget at læse i eller lign.)

Vi fraråder bilkørsel efter behandling, da synet på det behandlede øje er sløret. Øjet vil også ofte svie og løbe i vand.

Nogle omstændigheder kan gøre, at din behandling må udsættes. Det er især vigtigt du informerer afdelingen ved:

• Symptomer på betændelse i øjet
• Symptomer på betændelse i kroppen med feber, eller hvis du for nyligt er sat i behandling med Penicillin
• Graviditet

Før indsprøjtningen bedøves øjet med lokalbedøvende dråber. Det betyder, at du vil kunne mærke, at der bliver rørt ved dit øje, men det gør ikke ondt.

Øjet dryppes flere gange med dråber, der forebygger betændelse i øjet.

Der isættes derefter en øjenspærre, som sikrer at du ikke blinker under behandlingen.

Når først alle forberedelser er gjort, er behandlingen hurtigt overstået. Du vil få anvist et punkt du skal kigge på, hvorefter der laves en markering hvor indsprøjtningen skal gives. Indsprøjtningen gives derefter med en tynd kanyle gennem den hvide senehinde.

Du kan mærke et tryk mod øjet, men der er almindeligvis ikke smerte forbundet med indsprøjtningen.

Efter indsprøjtningen skylles dit øje med saltvand. Dette er for at minske de gener der kan opstå efter insprøjtningen.

Almindeligvis er en indsprøjtning ikke forbundet med smerte.

På øjets overflade ligger der små nervefibre i det område behandlingen skal gives i, og disse kan ikke ses med det blotte øje. I sjældne tilfælde sker det, at en nerve rammes i forbindelse med en indsprøjtning. Dette giver smerte, selvom du er bedøvet.

Der kan derfor være stor forskel på, hvor meget du mærker når du får indsprøjtning, selvom fremgangsmåden er den samme.

Efter behandlingen kan du forlade afdelingen.

Ved våd AMD vokser nye blodkar ind i nethinden. Væksten af disse blodkar øges bl.a. ved et stof kaldet VEGF.

De nye blodkar er utætte, hvilket betyder, der kan sive væske ud i nethinden, og der kan komme blødninger.

Den våde AMD giver en pludselig svækkelse af synet, og behandles med et stof, der hæmmer disse nydannede blodkar i at vokse frem - en VEGF-hæmmer

Indsprøjtningen gives i glaslegemet. Glaslegemet er den substans, der fylder øjet ud. Derfra fordeler det sig hen hvor det skal virke.

Undersøgelser har vist at en tredjedel får forbedring af synet efter behandling, en tredjedel har uændret syn, mens en tredejdel oplever at synet forværres, dvs. sygdommen stadig er i aktivitet trods behandling.

Ubehandlet våd AMD vil medføre, at synet hurtigt tager yderligere skade. Uændret syn efter behandling kan derfor godt betyde, at behandlingen har haft god effekt.

Denne svie og irritation skal gerne aftage af sig selv indenfor et døgn.

Selve medicinen ligner en vandmand eller vandboble, der vil fordele sig i øjet.

Synet kan godt være sløret resten af dagen, men klarer derefter op.

Det kan se voldsomt ud når det hvide i øjet er rødt pga. en blødning, men det er helt ufarligt og forsvinder af sig selv.

Når indsprøjtningen skal gives, skal nålen gennem slimhinden, hvor der ligger mange små blodkar. Hvis nålen rammer et blodkar, opstår der en blødning.

Der er forskel på, hvor stor en sådan blødning er, og dermed også forskel på hvor lang tid der går, inden den forsvinder.

Normaltvist kan der gå en til to uger inden den er helt forsvundet.

Hvis der kommer en eller flere luftbobler med medicinen ind i øjet, ses disse som sorte kugler i synsfeltet.

Dette er ufarligt og forsvinder af sig selv i løbet af 1-2 dage.

Risikoen er meget lille, og langt de fleste behandlinger bliver derfor givet uden at være forbundet med alvorlige komplikaitoner.

Alvorlige komplikationer kan bl.a. være infektion, blødning, nethindeløsning eller beskadigelse af linsen i øjet.

Dette kan være tegn på alvorlige komplikationer. Det er derfor vigtigt at du tager kontakt til afdelingen og fortæller om dine symptomer. Så vil personalet sammen med dig vurdere, om det kræver en ekstra undersøgelse.

Det er vigtigt ikke at tørre øjet eller gnide i øjet efter indsprøjtning. Herved mindskes risikoen for, at der kommer bakterier og dermed betændelse i øjet.

Øjet vil desuden være bedøvet en halv time efter behandling, hvorfor der er risiko for at du gør skade på øjet, hvis du ikke er forsigtig.

Brug af kontaktlinser øger risikoen for betændelse i øjet. Derfor frarådes det, at anvende kontaktlinser de første to døgn efter behandling.

Ved indsprøjtning laves et lille hul, der lukker af sig selv. Inden det hul er lukket, er der en lille risiko for at der kommer bakterier ind i øjet. Undgå derfor svømmehal, havbad og karbad i de første 2 døgn efter behandlingen. Du må gerne tage brusebad.

Undgå ligeledes at opholde dig i meget støvede omgivelser de første døgn efter behandling.

Hvis du anvender øjendråber, skal disse bruges som vanligt.

Vær dog særligt opmærksom på, at holde en god hygiejne. Det er vigtigt at vaske hænderne inden øjendrypning, og det er vigtigt at flasken ikke berører øje eller øjenvipper.

Du må bruge øjet som du plejer, og det er ikke nødvendigt at sætte en klap for øjet.

Den første dag efter behandling oplever de fleste det er rarest at holde øjet lidt i ro, og måske tage et hvil.

Der er ikke mange restriktioner forbundet med en indsprøjtning i øjet. Du må derfor udføre almindelige gøremål og let fysisk aktivitet.

De første indsprøjtninger gives med cirka 1 måned mellem hver.

Hvis der senere er brug for flere behandlinger, planlægges med serier af 3 indsprøjtninger, hvor tiden mellem indsprøjtninger er individuel.  

Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvor langt dit forløb bliver.

Nogle har kun behov for de første 3 indsprøjtninger, nogle kan holde lange pauser mellem behandlingerne, mens andre har behov for behandling hver gang de kommer til kontrol.

Når du har fået de første 3 planlagte behandlinger, skal du komme til kontrol i AMD-klinikken, hvor billeder og scanninger af nethinden kan vise, om der er ro i sygdommen, eller om der er aktivitet, der kræver flere behandlinger.

Læger og optikere vil undervejs i dit forløb rette tiden mellem kontroller og behandlinger til så det passer til dig og din øjensygdom. 

Det er vigtigt, du selv kontrollerer dit syn og tager kontakt til afdelingen ved forværring.

Selvom vi forsøger at finde et passende interval ift. kontrol og behandling, kan der forekomme aktivitet i sygdommen før ventet.

Du kontrollerer bedst for ændringer ved at se med et øje af gangen, og gerne på samme måde hver gang. Så er det lettest at registrere, hvis der sker ændringer.

Du skal reagere, hvis lige linier buer mere end vanligt, og hvis dit syn generelt bliver dårligere.

80 - 90 % af patienter med AMD har tør AMD. Tør AMD opstår når celler på nethinden går til grunde. Affaldsstoffer fra disse celler ophobes i pletter, der kaldes druser.

Den tørre AMD udvikler sig som regel langsomt over år.

10 - 20% af patienter med AMD har våd AMD. Våd AMD opstår, når der vokser nye blodkar ind i nethinden. Disse nye blodkar dannes på baggrund af sygdom i nethinden, og væksten øges bl.a. af et stof der kaldes VEGF. Disse nye blodkar er skrøbelige og utætte, hvilket betyder at der kommer blødninger og siver væske ud i nethinden.

Den våde form udvikler sig som regel hurtigt, og man kan mærke en pludselig svækkelse af synet.

Rygning har vist sig at være den største påvirkelige risikofaktor for at udvikle AMD.

Nogle studier har desuden vist, at rygere ikke har ligeså god effekt af behandlingen som ikke-rygere.

Det har vist sig at have en gavnlig effekt på synet.

Et studie har vist at behandling med en bestemt sammensætning af antioxidanter og mineraler i høje doser over år kan nedsætte risikoen for at udvikle våd AMD.

Dette er især relevant, hvis man allerede har våd AMD på det ene øje eller hvis man har udtalt tør AMD.

Behandlingen vil ikke forbedre synet, og det anbefales, at man rådfører sig med en læge inden der opstartes behandling.

Har man allerede våd AMD på begge øjne vil kosttilskud ikke hjælpe. 

Hvis dit syn falder til 30% på det bedst seende øje, kan du rette henvendelse til en synskonsulent.

Hvem du skal kontakte afhænger af den kommune du bor i. Spørg gerne personalet i AMD-klinikken.

Synslinjen er en gratis telefonrådgivning, der kan give støtte og vejledning til mennesker, der får en alvorlig synsnedsættelse eller er bange for at miste synet. Telefonrådgivningen er også åben for pårørende. Rådgiverne ved Synslinjen har alle selv været igennem et synstab.

Kontaktoplysninger:

Telefon 45 80 00 10

www.synslinjen.dk

Åbningstider

• Mandag kl. 9-13
• Onsdag kl. 13-17
• Torsdag kl. 17-21

NB! Der er lukket på helligdage.

Find mere information på Øjenforeningens hjemmeside:

www.ojenforeningen.dk