Døgnurin er alt det urin du udskiller på et døgn. Døgnurin er altså en urinprøve opsamlet over 24 timer.
Døgnurinen bruges til at se, hvor meget urin din krop producerer på ét døgn og til at se, hvilke affaldsstoffer der er i din urin. Det kan bruges til at vurdere hvor godt dine nyrer fungerer.
Vær opmærksom på
Du vil blive bedt om at opsamle urin et bestemt døgn.
Er dette døgn ubelejligt for dig, skal du skrive den nye dato på prøvetagningsblanketten.
Hvis du kommer til at tisse i toilettet og ikke får opsamlet alt urin i løbet af de 24 timer, er det vigtigt, at du giver besked til personalet.
Undersøgelsen bliver ikke præcis, hvis ikke alt urin bliver opsamlet. Det kan resultere i en forkert behandling efterfølgende.
Sådan gør du
Lad vandet i toilet, før du starter opsamlingen - denne vandladning tæller ikke med i opsamlingen
Hvis du fx. lader vandet kl. 7.00 og herefter begynder urinopsamlingen, skal du notere tidspunket kl 7.00
Mænd: lad vandet direkte i dunken
Placer texashatten i toilettet
Lad vandet i texashatten
Hæld urinen i dunken
Texashatten er engangsmateriale og kasseres når urinopsamlingen er afsluttet.
Opsaml alle vandladninger de næste 24 timer
For at aflevere døgnurinopsamlingen, skal du bruge det uringlas og den prøvetagningsblanket du har fået udleveret.
Start med at aflæse og notere den samlede urinmængde på prøvetagningsblanketten. Husk at ændre datoen hvis den ikke passer.
Prøvetagningsblanket:
Du skal tage prøve fra den opsamlende døgnurin på følgende måde:
Har du tisset mere end 1100 ml kan dunken ligge vandret.
Har du tisset mindre end 1100 ml skal dunken vendes på hovedet.
Resten af urinen kasseres.
Urinen afleveres på et af Region Midts blodprøvesteder, sammen med prøvetagningsblanketten.
Du skal aflevere urinen på et af Region Midts blodprøvesteder.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.