Døgn-blodtryk er en måde at måle dit blodtryk på under så normale omstændigheder som muligt. Du bærer apparatet et helt døgn, mens du udfører dine daglige gøremål.
Vær opmærksom på
Du bedes møde med løstsiddende tøj på overkroppen (løs skjorte, T-shirt eller lignende).
Du skal regne med at det tager cirka en halv time at montere apparat og give dig den nødvendige viden.
Tag gerne et blad, bog eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der skulle opstå ventetid, inden det bliver din tur.
Sådan gør du
Det er meningen, at målingerne sker på en ganske almindelig dag, hvor du foretager dig det, du plejer derhjemme eller på arbejdet, blot kan du ikke dyrke hård fysisk sport i måledøgnet.
Under hver måling i hele måledøgnet, er det vigtigt at:
du holder kroppen i ro (stå, sidde eller ligge stille)
du ikke taler, og at du undlader at lægge benen over kors, da det øger blodtrykket
den arm, hvor blodtryksmanchetten sidder, holdes holdes fuldstændig i ro og frit hængende/hvilende i skødet, mens hver enkelt måling foregår.
I tilfælde af fejlmåling, kommer der en række bip, og apparatet foretager en ekstra måling efter ca. 1 minut.
Du kan ikke køre erhvervskørsel i måledøgnet.
Du kan køre til og fra sygehuset, hvis apparatet slukkes under bilkørslen og tændes, når du når dit bestemmelsessted.
Apparatet tåler ikke vand. Du må derfor ikke tage bad, med mindre du afmonterer apparatet og slukker for det. Efter badet monteres og tændes apparatet igen.
Apparat og ledning må ikke skilles ad.
Nedenstående oplysninger udfyldes i det døgn, du får målt dit blodtryk, og afleveres sammen med apparatet:
Navn ________________________________________ CPR-nummer ____________-________ Jeg gik i seng kl. ______________ Jeg stod op kl. ______________ Jeg har diabetes Ja ______ Nej ______
Oversigt over medicin du har indtaget i det døgn du har haft døgnblodtryksapparat på:
Navn på medicin: Dosis morgen Dosis middag Dosis aften Dosis nat Andet
Videre forløb
Aflever apparatet igen - datoen for aflevering fremgår af din indkaldelse
Mere information
I tidsrummet kl. 7.00 - 23.00 måler apparatet 1-2 gange i timen, forudgået af nogle korte biplyde.
I tidsrummet kl. 23.00 - 7.00 måler apparatet 1 gang i timen, uden varsling med biplyde. Måleintervallet vurderes og fastlægges af en læge forud for dit besøg.
Efter aftale med personalet kan apparatet slukkes. I så fald vil du blive instrueret i dette. Når det tændes igen fortsætter målingerne. Hukommelsen slettes ikke fordi man slukker. Det er ikke muligt at se resultatet af sine blodtryksmålinger på apparatet i måledøgnet.
For mange målinger skyldes ofte mislykkede målinger på grund af uro i armen eller fejlplacering af manchetten. Ved hyppige, gentagne målinger prøv da først at holde armen helt i ro. Hjælper dette ikke, kan du forsøge at ændre lidt på placeringen af manchetten. Hjælper dette heller ikke, må du tage apparatet af og slukke for det.
Hvis du har haft apparatet af kan du sætte det på igen ved at placere manchetten direkte på huden på overarmen, så pilen på manchetten ses ca. 2 cm. over albuebøjningen. Pas på der ikke kommer knæk på slangen. Manchetten lukkes netop så stramt, at den ikke kan glide op og ned - ikke så stramt at den generer mellem målingerne.
Kontakt
Blodtryksklinikken
Klinikken har åben for lægekonsultation:
Tirsdag og torsdage mellem 8.50 -14.10
Vi har åben for diverse blodtryksmålinger tirsdage og torsdage.
Telefontider
Sekretær: 7845 2455 - ved afbud eller ændring af mødetid
Sygeplejerske: 4046 0196 - på tirsdage og torsdage mellem 7.30-8.15 og 13.30-14.30 ved spørgsmål om behandling og undersøgelser.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/862273
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.