P-dialyse er en dialyseform, som du skal varetage i eget hjem. Der er mulighed for, at du kan få hjælp fra en hjemmesygeplejerske til at varetage behandlingen.

For at P-dialyse kan fungere, skal du have et P-dialysekateter (en blød silikone slange) opereret ind i bughulen. Dette foregår ambulant.

Selve operationen foregår i fuld bedøvelse.

P-dialysekateteret er ca. en halv cen­timeter i diameter. Det meste af kate­teret ligger inde i bughulen, og ca. 10 cm. vil være synlig på maven.

P-dialysekateterets udgang på maven dækkes af en lille forbinding. Denne skiftes mindst tre gange om ugen.

P-dialyse er en dialyseform, der udføres i dit eget hjem. Ved p-dialyse renses blodet ved brug af kroppens bughinde og dialysevæske. Dialysen fjerner affaldsstoffer og overskydende væske.

P´et i P-dialyse står for peritonæum, som er det latinske ord for bughinde.

Bughinden er er tynd hinde , der beklæder indersiden af bughulen og de indre organer. Bughinden er gennemtrængelige for affaldsstoffer og væske.

Ved hjælp af dialysevæske der lukkes ind i bughulen, sker rensningen ved at affaldsstofferne vandrer fra de små blodkar igennem bughinden til den rene dialysevæ­ske. Rensningen foregår så længe der er dialysevæske inde i bughulen.

De fleste dialysevæsker indeholder sukker og forskellige salte. Jo mere sukker, jo mere væske fjernes der fra kroppen. Indholdet af salte medvirker til at opretholde kroppens saltba­lance.

Man kan enten lave manuelt poseskift kaldet CAPD (Continuerligt Ambulant Peritoneal Dialyse) eller lave dialysen om natten på en maskine kaldet natdialyse eller APD (Automatisk Peritonal Dialyse)

C = Continuerlig dvs. vedvarende. Dialysen foregår over hele døgnet.A = Ambulant dvs. skiftene foregår hjemme, eller hvor man opholder sig.P = Peritoneal dvs. v.h.a. bughinde.D = Dialyse dvs. kunstig rensning af blodet.

Ved Posedialyse har man dialysevæsken inde i bughulen i hele døgnet. Denne væske udskiftes 2-4 gange dagligt.

Ved hvert skift tilsluttes P- dialysekateteret et slangesæt med henholdsvis en fyldt- og en tom dialysepose. Den dialysevæske der har været inde i bughulen siden sidste skift, lukkes ud i den tomme pose. Herefter lukkes den nye dialysevæske ind i bug­hulen. Når skiftet er slut, smides det brugte slangesæt væk.

Et skift af dialysevæske tager 20–30 minutter. Det meste af tiden går med ud – og indløb af dialysevæsken, hvorfor denne tid udmærket kan anvendes til personlig hygiejne, opvask, spis­ning, læsning og lignende. Det er vigtigt, at man er omhygge­lig med håndhygiejnen ved selve til- og frakoblingen. Når man først er „forbundet“, kan man sagtens bevæge sig omkring.

Skiftene af dialysevæsken foretages hjemme, på arbejdspladsen eller hvor man opholder sig. Det er ikke nødvendigt, at skifte på nøjagtig samme tidspunkt hver dag. Er man i byen, og det bliver sent, skiftes væsken blot ved hjemkomsten.

En normal voksen person kan let have 2–3 liter dialysevæske i bughulen uden at føle ubehag. Ved opstarten med dialysen oplever nogle, at dialysevæsken „fylder“ meget i maven, men dette aftager hurtigt. Livvidden øges lidt pga., at dialysevæsken fordeler sig inde i bughulen.

A. = Automatisk dvs. det er en maskine, der udfører behandlingenP. = Peritoneal dvs. bughindeD. = Dialyse dvs. kunstig rensning af blodet

Ved hjælp af en maskine er det muligt at blive dialyseret, mens man sover. Det betyder, at man udnytter nattens 8–9 timer til dialyse og „holder fri“ om dagen.

Natmaskinen gøres klar i løbet af dagen eller om aftenen, på det tidspunkt der passer dig bedst. Vi anbefaler, at natmaskinen klargøres i god tid før sengetid. Ved sengetid er du ofte træt, og risikoen for at lave fejl er derved større.

Natmaskinen gøres klar, ved at maskinen tændes, og der mon­teres slangesæt og dialyseposer. Slangesættet fyldes med dialy­sevæske. Efter ca. 10 minutter er maskinen klar til natbehand­lingen.

Ved sengetid skal P-dialysekateteret tilkobles slangesættet på natmaskinen.

Det er vigtigt, at du er omhyggelig ved selve til- og frakob­lingen, men når du først er tilkoblet, kan du sagtens vende og dreje sig i sengen.

Om morgenen når dialysebehandlingen er afsluttet, og du vågner, kobler du dig fra maskinen. De tomme dialyseposer og slangesættet smides væk.

Assisteret Natdialyse (aAPD)

Føler du, at du ikke selv kan magte behandlingen, kan der være mulighed for at få en hjemmesygeplejerske til at komme og hjælpe. Dette kræver 1 til 3 daglige besøg.

Ved sengetid vil aftenvagten komme og tilslutter dig til den klargjorte natmaskine, og næste morgen vil dagvagten komme og afslutte behandlingen, samt gøre maski­nen klar til næste nats behandling.

Når denne dialyseform fungerer i hjemmet og du er blevet tryg ved systemet, kan du selv lære at til- og frakoble dig til maskinen. På den måde kan man klare sig med kun et besøg af hjemmesygeplejersken i løbet af dagen.

10–14 dage efter du har fået opereret dit p-dialysekateter ind i maven, vil du starte på oplæring i at lave p-dialyse.

Oplæringen foregår ambulant og varer 3-5 hverdage. I denne periode lærer du bl.a. at håndtere dia­lysen korrekt, dels hygiejnisk og dels teknisk. Du lærer også, hvordan man skal „passe på sig selv“ som dialysepatient, og du får viden om hvad du skal gøre, hvis du får problemer med sin dialyse.

Oplæringen vil så vidt muligt blive varetaget af den samme sygeplejerske. 

På mange punkter vil du kunne gøre det samme, som du plejer i hverdagen. Du kan fortsætte, som du plejer, med dine daglige opgaver, men vær opmærksom på, at selve arbejdet med p-dialysen også er energikrævende. 

Når du er startet i P-dialyse, skal du især sørge for at få pro­teiner nok, fordi du mister proteiner under dialysen, så „bøffer på bordet“ er sagen.

Det er vigtigt at spare på mælkeprodukterne, da disse indeholder meget fosfat. Højt indhold af fosfat i blodet, over en længere periode, kan medføre afkalkning af knoglerne og åreforkalkning i hjertet og blodkarrerne.

Det er ligeledes vigtigt at spare på salt i maden, da salt giver tørst. Som dialysepatient, skal du ofte spare på væskeindta­gelsen. For meget væske i kroppen kan medføre for højt blod­tryk der belaster hjertet og kredsløbet.

Der vil blive tilbudt en personlig kostvejledning med vores diætist.

Efter du er opstart på P-dialyse begynder kræfterne at vende tilbage og lysten til at arbejde kommer igen. Vi vil i fællesskab prøve at løse eventuelle praktiske problemer, der kan opstå i forbin­delse med job.

En god kondition er vigtig for alle. Med P-dialyse kan du udføre de fleste aktiviteter og sportsgrene.

Af motion kan anbefales gåture, løbeture, havearbejde, gymnastik, badminton og lignende. Hvis du ønsker at bade i havet skal der være en speciel afdækning til P-dialysekateteret.

P-dialyse patient er du ikke afskåret fra at have et seksuelt samliv. Der er ingen risiko for at kateteret flytter sig eller går i stykker.

For mænd med kronisk nyresygdom kan der være potenspro­blemer, men dette kan også være forårsaget af medicinen. For kvinder kan menstruationen blive uregelmæssig. Det tilrådes at bruge prævention, da en mulig graviditet ikke kan gennemfø­res.

Der er ingen økonomiske udgifter forbundet med at være i P-dialyse. Alle materialer, der skal bruges til dialysen, leveres omkostningsfrit. Det eneste man selv skal anskaffe sig er en god og stabil badevægt.

En del patienter kan fortsat varetage deres arbejde som før, men nogle har brug for nedsat arbejdstid. Når man bliver dialysepatient, kan der opstå behov for sociale støtteordninger.

Hvis du ikke allerede er i kontakt med en socialrådgiver, er det en god idé at tale med en socialrådgiver om, hvorvidt der er ændrede arbejdsforhold i forbindelse med din dialyse, og om behovet for en §56.

Det er muligt at rejse på ferie, som p-dialysepatient, men det er vigtigt, at du planlægger ferien i god tid, hvis du skal have leveret dialysevæsker på feriestedet. Disse leveres omkostningsfrit.

Inden din rejse vil du få oplyst, hvor du kan henvende dig, hvis du får brug for hjælp i forbindelse med din p-dialysebehandling.

Der er nogle generelle forholdsregler, du skal tage, hvis du rejser uden for Danmarks grænser. Bl.a. skal du være opmærksom på din rejseforsikring, og at der gælder andre regler, når man er kronisk syg

Da behandlingen foregår dagligt, opnås en konstant fjernelse af affaldsstoffer og overskydende væske fra kroppen.

Man opnår derved en rensning af blodet, der efterligner nyrernes normale funktion, hvilket resulterer i:

• Daglig dialyse
• Daglig regulering af væskebalancen og derved færre restriktioner i væske indtag
• Mindre belastning af hjerte og kredsløb
• Få kostbegrænsninger
• Større personlig frihed – man kan rejse i ind- og udland efter eget behov
• Varetagelse af egen behandling i hjemmet
• Man kan fortsat passe sit arbejde
• Man er uafhængig af „hospitalssystemet“
• Ambulante kontroller kan foregå efter behov

• Aldrig en fridag

• Synligt kateter på maven

• Dialyseudstyret fylder i hjemmet

• Vægtøgning - Dialysevæskens indhold af sukker dvs. „tomme“ kalorier kan give tendens til vægtøgning, hvilket kan være svært at accep­tere. Dette kan afhjælpes ved motion og ved at spise fedtfattigt og sundt.

• Bughindebetændelse - Ved en bughindebetændelse er der kommet bakterier ind i bug­hulen. Bughindebetændelse behandles ved at tilsætte antibiotika til dialysevæsken. Behandlingen foregår oftest ambulant. Den bedste forebyggelse mod bughindebetændelse er at være omhyggelig med håndhygiejnen ved til- og frakobling af dialy­sen.

• https://www.pdialyse.dk/
• https://nyre.dk/