Information om operation eller indgreb i fuld bedøvelse ved Nyresygdomme
Du er henvist til operation eller indgreb i Nyresygdomme. Her kan du læse om hvordan du forbereder dig, og hvad du kan forvente før, under og efter forløbet.
Gå direkte til
Forbered dig til operationen
kontakt os, hvis du:
Bliver syg
Har væsentlig ændring i dine symptomer
Har feber
Er forkølet/hoster
Har influenza
Har udslæt eller sår på huden i det område, hvor du skal opereres.
Du kan sende afbud med sikker mail til afdelingen via eBoks eller borger.dk.
Du kan også ringe på det telefonnummer, der står i din indkaldelse.
Giv os besked så tidligt som muligt, hvis du er forhindret. Så kan vi tilbyde tiden til en anden patient.
Vi kan give din tid til en anden, hvis du er forhindret.
Du skal købe Paracetamol (fx. Pamol, Panodil eller Pinex), så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem.
De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Hvis vi anbefaler supplerende medicin, udleveres det i Nyresygdomme
Det kan være en god idé at have mad klar hjemme eller aftale hjælp til indkøb og madlavning de første dage efter indgrebet.
Undersøg om du får behov for hjemmehjælp til personlig pleje, rengøring, tøjvask m.m. Du kan eventuelt kontakte din borgerkonsulent i dit område og høre om dine muligheder. Der kan være en egenbetaling.
Det er vigtigt, at du har afføring dagligt op til operationen.
Fortæl os, hvis du har tendens til forstoppelse eller bruger afføringsmidler. Det kan have betydning for dit forløb efter operationen.
Medbring din daglige medicin.
Hvordan du skal forholde dig til din blodfortyndende medicin, fremgår af dit indkaldelsesbrev.
Du skal ofte have noget andet medicin i pausen. Dette gælder især, hvis du har fået indsat en stent i hjertet eller har en mekanisk hjerteklap
Den afdeling, der har henvist dig til operationen, sørger for at planlægge behandlingen
Hvis du har diabetes (sukkersyge) og tager medicin for det, skal du måske undlade at tage noget af medicinen i forbindelse med din operation.
Se, hvad du skal gøre:
Langtidsvirkende insulin, f.eks. Semglee, Lantus, Abasaglar, Levemir, Toujeo, Tresiba Fortsæt som vanlig, dvs. vanlig morgendosis tages.
Ozempic, Trulicity, Victoza, Xultophy, Wegovi Fortsæt som vanligt.
Insulinpumpe Fortsæt med basal infusion.
Alle tabletter for sukkersyge Tag ikke medicinen den dag, du skal opereres
Hurtigtvirkende insulin og Mixtard insulin Tag ikke medicin den morgen, du skal opereres
I forbindelse med operationen vil vi hyppigt måle dit blodsukker og sørge for, at det hverken bliver for højt eller lavt.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, sodavand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:
Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
Undlad creme og parfume efter badet.
Undlad makeup og neglelak. Det gør det lettere for os at holde øje med din blodcirkulation under operationen.
Tag smykker, piercinger og kontaktlinser af inden operationen. Lad gerne smykker og andre værdigenstande blive hjemme.
Om operationen
Når du kommer til operationsafsnittet, vil du blive modtaget af læge og sygeplejersker.
Du får lagt en nål i hånden og her i får du sovemedicinen.
Af sikkerhedsmæssige årsager vil personalet på operationsstuen bede dig om at sige dit cpr. nummer og fortælle hvilken operation du skal have lavet.
Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Efter operationen
Efter operationen bliver du overvåget på opvågningsafsnittet, indtil du er klar til at komme tilbage til Nyresygdomme.
Når du igen kan spise og drikke som normalt, kan du tage din diabetesmedicin og øvrige medicin, som du plejer.
Du kan komme hjem, når du har det godt, har været oppe at gå uden problemer, og personalet vurderer, at du er klar til det.
Vi anbefaler, at du har spist og drukket, inden du tager hjem.
Du må ikke selv køre bil.
Der skal være en hos dig indtil dagen efter operationen.
Når du kommer hjem
Kontakt os, hvis du oplever tegn på betændelse i såret:
Huden omkring såret bliver rød, øm eller hævet.
Der kommer gul pus fra såret.
Du får feber.
Du må gerne tage brusebad. Dup huden tør bagefter.
Såret har godt af luft, og du behøver kun en ny forbinding, hvis det er ubehageligt uden.
Undgå karbad og svømning, indtil såret er helet.
Videre forløb
Du vil modtage en indkaldelse i E-bok i forhold til hvornår du skal til kontrol igen efter operationen/behandlingen.
Kontakt
Nyremedicinsk Klinik
Telefon
7845 2455
Telefontid
Alle hverdage fra kl 7.30-14-30
Ved akut behov udover åbningstiden kan hovednummeret på Aarhus Universitetshospital benyttes: 7845 0000
Nyresygdomme Sengeafsnit
Ved tvivl kontakt Nyremedicinsk Sengeafsnit alle hverdage på
78 45 24 84
Telefonen er åben hele døgnet alle ugens dage. Vi opfordrer dog til, at du så vidt muligt ringer til os i dagtimerne mellem kl. 08.00- 15.00.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/2041239
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.