Ønsker du at møde andre unge med nyresygdom, så er vores ungeklinik en mulighed:
Unge med nyresygdomme tilbydes at gå til kontrol udenfor hospitalet. Fokus for ungeklinikken er at være sammen med andre unge med nyresygdom. Vi stiller rammer til rådighed, men indholdet bestemmer I selv.
Ungeklinikken afholdes forskellige steder udenfor hospitalet, hvor der er mulighed for forskellige fysiske og sociale aktiviteter.
Vi mødes i Ungeklinikken i kræftrådgivningens lokaler på Palle Juul-Jensens Boulevard 230, 8200 Aarhus N
Ungeklinikken afholdes fire gange årligt, februar, juni, september og november. Ungeklinik kan erstatte en almindelig kontrol i nyremedicinsk klinik på Aarhus Universitetshospital.
Blodprøver skal dog tages forud for. Der aftales med klinikken, hvor og hvordan blodprøver tages.
Har du spørgsmål vedrørende Ungeklinikken kan du kontakte Jeanette Finderup på mail:jeajee@rm.dk eller 78452525, eller du kan tale med sygeplejerskerne i nyreklinikken når du kommer til kontrol.