Briumvi er et lægemiddel til behandling af attakvis multipel sklerose. Her kan du læse om behandlingen, og hvordan du forbereder dig.
Gå direkte til
Briumvi er et lægemiddel til behandling af attakvis multipel sklerose. Voksne, med attakvis multipel sklerose, med høj sygdomsaktivitet, kan behandles med Briumvi. Behandlingen varetages af og gives i Neurologisk klinik.
Forbered dig til behandlingen
Behandling med Briumvi gives ved behandlingsstart, igen efter 2 uger og herefter ca. hver 6. måned
Den samlede behandling varer ved første infusion ca. 5-6 timer. Varighed ved anden infusion er ca. 2-3 timer. Ved efterfølgende infusioner varer den samlede behandling ca. 2 timer.
Om behandlingen
Briumvi gives som infusion i en blodåre i armen
I forbindelse med infusionen gives supplerende medicin (præmedicin) for at reducerer mulige bivirkninger (infusionsreaktion) forbundet med infusionen af Briumvi.
Der gives binyrebarkhormon, antihistamin og smertestillende/febernedsættende medicin (Paracetamol) umiddelbart før infusionen af Briumvi.
Sådan virker medicinen
Briumvi er en såkaldt B-celle behandling, der reducerer antallet af B-celler (en undergruppe af hvide blodlegemer/immunceller i kroppen). Derved reduceres risikoen for de betændelseslignende reaktioner og tilstande i hjernen og rygmarven forbundet med MS.
Briumvi reducerer antallet af attakker samt reducerer og udskyder udviklingen af varige symptomer og funktionspåvirkning, som følge af sygdommen
Risici og bivirkninger
Overfølsomhed overfor ublituximab
Aktuel aktiv infektion
Aktiv kræftsygdom
Tilstande med svær immundefekt/svækket immunforsvar
Det er forskelligt fra person til person, hvordan Briumvi tåles. Nogle får flere bivirkninger, andre får få eller ingen bivirkninger. Oftest er der kun beskedne bivirkninger forbundet med behandling med Briumvi.
En del patienter oplever symptomer i forbindelse med infusionen (under infusionen og indtil få dage efter). Infusionsreaktionen er hyppigst i forbindelse med første behandling, noget lavere ved anden behandling og forekommer med yderligere reduceret hyppighed ved senere behandling. Oftest er symptomerne milde og hurtigt forbigående. Der kan ses:
Influenzalignende symptomer
Feber
Kulderystelser
Træthed
Hovedpine
Kløe
Hoste
Nældefeber
Rødme i huden
Halsirritation/-smerter/-hævelse
Åndenød
Svimmelhed
Kvalme
Hjertebanken
Infektion; oftest milde, men alvorlige infektioner kan forekomme
Infektioner i øvre luftveje
Influenza
Bihulebetændelse
Bronkitis
Herpes (forkølelsessår eller helveddesild)
Blære og maveinfektioner
Hudinfektioner
Blødningstendens (meget sjældent forekommende)
Betændelsestilstande i slimhinder (spiserør, tarm, blære, skede). Sjældent forekommende)
Vær opmærksom på
Af den grund skal graviditet udelukkes før behandling med Briumvi kan påbegyndes.
Kvinder, der kan blive gravide, skal anvende sikker prævention/ graviditetsforebyggelse under og mindst 4 måneder efter sidste infusion med Briumvi.
Briumvi kan anvendes af ammende kvinder et par dage efter, at amningen er etableret
Vaccination med levende eller svækkede levende vacciner (gul feber, MFR, rotavirus, varicella zoster virus, tyfus og TB) skal være afsluttet mindst 4 uger før behandlingsstart og må ikke gives under behandling med Briumvi.
Andre vaccinationer (fx influenza, COVID, stivkrampe, leverbetændelse) bør være gennemført mindst 4 uger indenopstart af behandling, da responset må forventes at være svækket under behandling.
Vaccination mod invasiv pneumokoksygdom anbefales før behandlingsstart.
Hos personer over 50 år anbefales vaccination mod herpes zooster/helvedesild (Shingrix®)
Når du kommer hjem
Der skal tages en blodprøve i forhold til, om du kunne have en infektion.
Videre forløb
Når behandlingen er påbegyndt er der kontrol efter ca. 6 måneder og derefter årligt
MR-skanning 3-6 måneder efter behandlingsstart og derefter årligt
Mere information
www.medicin.dk
www.indlaegsseddel
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/1690161
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.