Mycophenolatmofetil anvendes til behandling af autoimmune neurologiske sygdomme.
Gå direkte til
Om behandlingen
Du skal tage tage tabletterne med et glas vand og gerne i forbindelse med et måltid
Du må IKKE brække dem over eller knuse dem
Hvis du glemmer at tage medicinen, skal du blot tage den næste dosis. Du skal ikke tage dobbeltdosis.
Sådan virker medicinen
Medicinen virker ved at dæmpe kroppens immunsystem, der er overaktivt ved din sygdom.
Du bliver ikke helbredt ved at tage medicinen; men sygdommen kan holdes i ro ved at bremse det 'overaktive' immunsystem.
Du kan forvente en virkning af medicinen efter 3 til 6 måneders behandling.
Du vil typisk skulle have behandlingen i flere år.
Risici og bivirkninger
Kvalme
Appetitløshed
Diarré og mavesmerter
Blødninger i hud og slimhinder fx i form af blå mærker, næseblod eller blødning fra tandkødet
De fleste bivirkninger er mest udtalte i starten.
Vægttab
Smagsforstyrrelser
Mavesår
Sår i munden
Hovedpine
Svimmelhed
Forandringer i huden (udslæt, bumser, kløe og sår)
Hvis du ønsker en komplet liste over bivirkninger, kan du finde information på indlægssedlen i pakken eller på min.medicin.dk
Vær opmærksom på
Mycophenolatmofetil kan normalt tages sammen med andre lægemidler, men enkelte andre lægemidler kan ikke anvendes sammen med mycophenolatmofetil og andre skal anvendes med forsigtighed.
Vaccinen er gratis. Du skal selv booke tid til vaccination på vacciner.dk
Hvis du er over 65 år, har nedsat lungefunktion eller har problemer med gentagne lungebetændelser, kan du få en vaccination mod pneumokokker, som er de bakterier, der ofte fører til lungebetændelse. Vaccinationen gives ved egen læge og den er gratis for dig.
Både kvinder og mænd skal anvende prævention under behandlingen.
Behandlingen skal stoppes 3 måneder før der planlægges med graviditet. Tal med lægen, hvis du planlægger graviditet.
Når du kommer hjem
Blå/røde mærker, blødninger fra huden/slimhinder (tandkød/næseblod)
Hududslæt
Stor vægttab
Videre forløb
Når du tager mycophenolatmofetil er det nødvendigt med regelmæssige blodprøver, da der kan komme bivirkninger, du ikke selv kan mærke; men som kan måles i dit blod.
I blodet måles antallet af hvide blodlegemer, antallet af blodplader samt levertal.
Personalet i klinikken ser dine blodprøvesvar og kontakter dig, hvis der er behov for det.
Du kan selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk efter få dage. Enkelte blodprøver kan dog tage længere tid at analysere.
Mere information
På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland.
Har du spørgsmål til vejledningen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne på telefon 7845 4255 på hverdage mellem kl. 8 og 9.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/1744530
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.