Botulinumtoksin er en nervegift, som dannes af en bakterie. Botulinumtoksin forårsager muskellammelser, som det f.eks. kan ses ved sygdommen pølseforgiftning. Proteinet fjernes fra bakterien og får derefter en særlig behandling før brug. Man har i mange år benyttet botulinumtoksin til at behandle øget aktivitet i muskler (muskelspasmer). Stoffet har desuden, specielt i USA, i mange år været brugt mod rynker.
Der er de senere år kommet flere rapporter, der tyder på, at botulinumtoksin kan have effekt på ansigtssmerter.
Om behandlingen
Du skal blive i klinikken i 15 minutter efter behandlingen
Som ved alle former for indsprøjtninger, vil du opleve lidt ubehag i forbindelse med selve behandlingen. Du bedes efter første behandling blive på Hovedpinecenteret i 15 minutter, så vi kan sikre os, at du har det godt og tåler behandlingen.
Risici og bivirkninger
Læs her hvornår du IKKE bør modtage behndling med botulinumtoksin
Du bør ikke modtage behandling
- hvis du tidligere har reageret negativt på behandling med botulinumtoksin type A
- hvis du har en betændelse i et eller flere af de områder, hvor du skal have indsprøjtninger
- hvis du er gravid eller ammer
- hvis du lider af kroniske sygdomme, der giver muskelsvækkelse
Kontakt
Har du spørgsmål bedes du booke en telefonkonsultation ved sygeplejersken på booking.rm.dk eller skrive en mail til: auh.neurologi.smerteteamet@rm.dk
Afbud kan ske ved sekretæren på tlf. 78454211 fra kl. 8-11.
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Forbered dig til behandlingen
Sådan virker medicinen
Vær opmærksom på