NREM parasomni (søvngængeri, søvnskræk og konfus opvågning)

• Personen står op og går rundt uden at være bevidst om det 
• Personen har åbne øjne, men et tomt udtryk og kan være svært at vække 
• Der kan forekomme tale eller andre handlinger som at flytte møbler, spise eller andet 
• Nogle mennesker kan føle sig træt efter nætter med søvngængeri/ søvnskræk

• Sørg for, at hjemmet er sikret, så personen ikke falder eller skader sig selv
• Fjern farlige genstande og lås døre og vinduer
• Det er ikke farligt at vække en søvngænger, men det kan være svært at vække vedkommende, da hjernen delvist stadig er i dyb søvn. Det er ofte bedst at guide søvngængeren tilbage til sengen stille og roligt

Der mangler stadig viden om årsagerne for NREM parasomni, men flere faktorer spiller formentlig en rolle:  

• Genetik: NREM parasomnier kan forekomme i familier, så der kan være en genetisk disponering 
• Stress: Høje niveauer af stress kan formentligt udløse tilfældene
• Søvnmangel: Mangel på søvn kan forstærke tilfælde af NREM parasomni 
• Alkohol eller medicin: Sovemedicin eller alkohol kan forstyrre søvnmønstret og føre til søvngængeri/NREM parasomni 
• Andre sygdomme: Søvnapnø kan nogle gange udløse tilfælde af NREM parasomni 

• Søvnhygiejne: Regelmæssige sengetider og et godt søvnmiljø kan hjælpe med at reducere episoder
• Undgå søvnmangel: Søvnunderskud kan forværre søvngængeri/ søvnskræk. Sørg for tilstrækkelig og regelmæssig søvn, brug evt. et kort powernap om eftermiddagen
• Stresshåndtering og afspænding: At lære at håndtere stress og angst kan være nyttigt, da disse faktorer kan forværre søvngængeri. Lær evt. en afspændingsteknik, som kan bruges om aftenen
• Medicinsk behandling: I sjældne tilfælde kan søvngængeri kræve medicinsk behandling, især hvis episoderne er hyppige og farlige. Lægen kan foreslå medicin, der er dog ikke lavet gode videnskabelige studier, som belyser forskellige lægemidlers effekt på søvngængeri/søvnskræk

Søvngængeri og søvnskræk er hyppigst hos børn og unge voksne. Ofte vil tilfældene blive mildere og måske forsvinde helt, når man bliver ældre. NREM parasomni udvikler sig ikke til andre, mere alvorlige sygdomme.  

Hvis søvngængeri/søvnskræk optræder hyppigt og udgør et problem i ens liv, f.eks. hvis der er risiko for skader eller hvis der er stor træthed, bør man søge lægehjælp. Der skal også søges læge, hvis man er i tvivl om diagnosen og hvis symptomerne ikke passer helt til en NREM parasomni.

Søvngængeri/søvnskræk viser sig typisk første gang, når man er barn eller ung. Hvis symptomerne opstår senere (>35 år), bør der søges læge for at afklare, om der er tale om anden sygdom.