Alle har oplevet smerter. Ofte kender vi årsagen, og smerten går over igen – måske med lidt behandling. Med alderen er det mere almindeligt at blive udfordret på at leve med vedvarende smerter. Det er som regel simple smerter, der har en tydelig årsag og kan håndteres i hverdagen.
Langvarige komplekse smerter har derimod mange årsager og er sværere at håndtere i hverdagen.
De kan påvirke søvn, energi, humør, overskud og livskvalitet. Sanseindtryk kan blive forstærkede, så man for eksempel bliver følsom over for lys, lyd og andre stimuli. Smerterne opleves som en forstyrrelse i nervesystemet. Hvis nervesystemet allerede er belastet, har det sværere ved at regulere smerten. At lære om smertemekanismer kan hjælpe med at mindske denne belastning.
Hvis du er belastet fysisk og psykisk, kan det være naturligt at skåne sig selv og trække sig fra aktiviteter, træning, sociale sammenhæng osv. Det kan være hjælpsomt i perioder, men på sigt kan det gøre dig mere sårbare overfor nye stimuli og belastninger og dermed nedsætte dit funktionsniveau både fysisk og mentalt. Påvirkninger der på sigt kan nedsætte din livskvalitet.