Tømning af endetarm og del af tyktarm (transanal irrigation)
Gå direkte til
Transanal irrigation (TAI) er en måde at tømme endetarmen og en del af tyktarmen på. Metoden anvendes efter undersøgelse på specialafdeling og bør kun påbegyndes i samarbejde med læge/sygeplejerske.
Transanal irrigation kan anvendes både ved afføringsinkontinens og forstoppelse.
Tarmsystemet
Vær opmærksom på
Metoden bør kun påbegyndes i samarbejde med læge/sygeplejerske
Der kan være lette, forbigående bivirkninger i forbindelse med skylningen såsom lette mavekneb.
Er er imidlertid en meget lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Dette ses ved mindre end 1 ud af 500.000 skylninger. Derfor er det vigtigt, at du kontakter egen læge eller vagtlæge, hvis du får pludselige og vedholdende mavesmerter, høj feber og/eller kraftig blødning fra endetarmen i forbindelse med eller efter skylningen.
Husk at oplyse dem om at du anvender transanal irrigation (TAI).
Sådan gør du
Find et tidspunkt på dagen, hvor du kan råde over badeværelset i fred og ro.
TAI kan med fordel foretages om morgenen og ca. 20-30 minutter efter et større måltid, hvor tarmbevægelserne vil være ekstra aktive.
Der findes forskellige skyllesystemer med forskellige typer kateter og forskellige vandbeholdere. Vi finder det bedst egnede skyllesystem til dig den dag du kommer til oplæring.
Anvender du et skyllesystem hvor vandet flyder med tyngdekraften, kan det være nødvendigt, at der på badeværelset er en krog eller anden anordning til at hænge vandposen på. Vandposen skal hænge, så du kan se den fra toilettet.
Find det udleverede skyllesystem frem
Fyld kropsvarmt (37-38 grader) vand i posen, (koldt vand kan give mavekramper og for varmt vand kan give forbrændinger af tarmslimhinden)
Åbn for systemet og skyl igennem med vand indtil slangen er tømt for luft/at du ser gennemløb af vand. Tjek med en finger, at vandtemperaturen er tilpas
Luk systemet igen
Kom evt. eksplorationscreme på spidsen af kateteret
Sæt dig på toilettet og placér kateteret forsigtigt i endetarmsåbningen
Anvender ku kateter med ballon, fyldes ballonen nu, så kateteret holdes på plads
Åbn for vandindførslen og lad vandet løbe jævnt ind i tarmen over 2-3 minutter
Når vandet er løbet ind, fjernes kateteret
OBS Hvis du føler ubehag, koliksmerter eller trykken i maven kan det forsøges at skrue lidt ned for indløbshastigheden.
Hvis der løber vand ved siden af kateteret, kan dette evt. afhjælpes ved at flytte lidt på kateteret, så retningen på vandindførslen ændres.
Du kan forvente, at tarmen begynder at tømme sig med det samme eller indenfor kort tid. Forsøg at presse med, som ved normalt toiletbesøg.
Når du føler, at alt vandet er tømt ud, anbefaler vi, at du laver maveøvelser siddende på toilettet og/eller gymnastik, som involverer mavemuskulaturen for at optimere tømningen af tarmen.
Vandposen og slanger kan med fordel hænge og lufttørre, efter du har tømt systemet helt for vand, som fremvist ved oplæringen.
Har du ikke mulighed herfor, aftørres den/evt. lægges en klud i posen og systemet pakkes væk.
De første uge anbefaler vi, at du skyller tarmen hver dag.
For nogle vil det efterfølgende være tilstrækkeligt med skylning hver anden dag. Dette aftales nærmere i samråd med sygeplejersken.
Videre forløb
Du skal kontakte din kontaktsygeplejerske ca. 14 dage efter opstart at TAI eller ifølge den aftale I sammen laver på opstartsdagen.
Hvis du ikke er tilfreds med effekten af skylning skal du kontakte os. Så kan vi i fællesskab forsøge at få TAI til at fungere bedre eller planlægge evt. videre forløb i klinikken.
Mere information
På oplæringsdagen vil du få et skyllesæt udleveret.
Efterfølgende oprettes bevilling på hjælpemidlet.
Det er individuelt, hvor ofte et skyllesæt trænger til udskiftning. Når du vurderer, at der er behov herfor, kan du kontakte forhandler Kirstine Hardam på telefon 9742 3233 eller på mail: post@hardam.dk
Hvis du rejser i lande, hvor vandhanevandet ikke bør drikkes, skal du anvende vand på flaske (uden kulsyre) til skylningen.
Medbring en S-krog eller sugekop med krog til vandposen. Alternativt kan der anvendes en bøjle til at hænge posen på.
Kontakt
Kontaktsygeplejerske i Klinik for Bækkenbundslidelser
Din kontaktsygeplejerske i Klinik for Bækkenbundslidelser er:
Ele Pontoppidan
Kan kontaktes onsdag kl. 9.00-11.00 på telefon 4025 5774
Sigrid Hansen
Kan kontaktes torsdag kl. 12.30-14.30 på telefon 4025 5774
Uden for kontaktsygeplejerskens telefontid
Har du ikke mulighed for at kontakte din kontaktsygeplejerske på ovennævnte tidspunkter, er telefonen 7845 2709 åben alle hverdage kl. 8-13.
Træffetid sygeplejerske:
Mandag: Kl. 8-13
Onsdag: Kl. 9-12
Torsdag-fredag: Kl. 8-11
Træffetid sekretær:
Mandag-fredag: Kl. 8-13
Kontakt Klinik for Bækkenbundslidelser
Har du spørgsmål før eller efter undersøgelsen/operationen, er du velkommen til at kontakte os.
Telefon
7845 2709
Telefontid
Sygeplejerskerne træffes mandag fra kl. 8-13, onsdag kl. 9-12 samt torsdag og fredag kl. 8-11.
Sekretæren træffes alle hverdage kl. 8-13.
Adresse
Klinik for Bækkenbundslidelser
Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 35 8200 Aarhus N Indgang C, plan 2, krydspunkt C208
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.