Hvis du skal indlægges, skal du tage din medicin med på hospitalet i original indpakning. Det gælder både, hvis du skal indlægges og har fået et indkaldelsesbrev fra hospitalet, og hvis du bliver indlagt af din praktiserende læge. En pårørende kan evt. komme med din medicin.

Får du medicin dosispakket fra apoteket, skal du også tage den med i original indpakning.

Personalet spørger dig, om de må se din medicin.

Læs mere om, hvordan og hvornår du skal tage din egen medicin med under indlæggelse på www.egenmedicin.rm.dk. 

Det er derfor vigtigt, at anvisningerne under overskriften FORBERED DIG TIL OPERATIONEN følges.

Du vil igennem hele forløbet blive indkaldt til flere ambulante samtaler. Hvis det er muligt for dig, kan det være en fordel at have en pårørende med til disse samtaler.

Før indlæggelsen har du en ambulant samtale med en sygeplejerske fra det sengeafsnit, hvor du skal indlægges. sygeplejersken vil informere om indlæggelsen og forløbet efter udskrivelse samt instruere dig i, hvordan du hjemme skal forberede dig til operationen.

Den dag du møder i Klinik for Mave- og Tarmkirurgi, skal du:

• have taget blodprøver og eventuelt hjertekardiogram samt vejes
• tale med en sygeplejerske og måske markeres til stomi
• have optaget journal
• evt. tale med en læge, der skal operere dig
• tale med en narkoselæge
• have information om insprøjtninger, der forebygger blodpropper
• have taget mål til støttestrømper (bruges efter operationen for at forebygge blodpropper)
• have information om, hvordan du fjerner hår på maven og lår og får renset navlen dagen før operationen
• Have information om at drikke 800 ml stærk saft inden sengetid aftenen før operationen
• Informationer om fasteregler. (Du må ikke sprise noget fra kl. 02.00 den dag, du skal opereres).

Vi forventer, at du hjemmefra har forberedt dig som aftalt med sygeplejersken i ambulatoriet. Hvis det imod forventning ikke er muligt, vil vi bede dig kontakte Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2, hvor du skal indlægges, med henblik på hjælp eller støtte.

Klare væsker kan f.eks. være:

• saft
• juice uden frugtkød
• klar suppe uden fyld og lign.

Du må IKKE indtage mælkeprodukter.

Kl. 16.00 udtømningen består af 4 breve Moviprep (2 breve A og 2 breve B):

• Bland et brev A og et brev B i 1 liter vand (eller en anden klar væske). Drik dette i løbet af 1-2 timer.
• Drik herefter mindst en ½ liter klar væske (saft, juice uden frugtkød eller lign.).
• Herefter gentages proceduren: Bland et brev A og et brev B i 1 liter vand (eller en anden klar væske). Drik dette i løbet af 1-2 timer.
• Du skal have drukket den sidste liter Moviprep SENEST kl. 21.00.

Det er individuelt, hvor hurtigt Moviprep har effekt, men generelt gælder det, at jo hurtigere du drikker væksen, desto hurtigere virker det. Du kan forvente at have afføring flere gange, og din afføring vil blive mere og mere tynd.

Herefter kan du forvente afføring i mindst 2 timer.

Kl. 17.00 skal du tage blodfortyndende medicin i form af en sprøjte. For at operationen kan gennemføres, er det vigtigt at tidspunktet for dette er overholdt.

Inden du skal opereres, er det af hygiejniske årsager vigtigt, at alt hår i operationsområdet fjernes. Hårfjerning skal foretages så tæt på operationen som muligt. Det vil sige tidligst dagen før operationen.

Hårene fjernes med hårtrimmer fra bryst, ned over maven samt pubesbehåring, der er synligt foran, når du står med samlede ben. Desuden skal der fjernes hår i et område på 15 x 15 cm på højre lår, da der her påsættes en elktrode under operationen. Hårene må maksimalt være 1-2 mm lange.

Skraber, voks eller hårfjerningsmiddel må IKKE anvendes til hårfjernelse, da der herved kan opstå små skader i huden, hvilket øger infektionsrisikoen.

Hvis du har sukkersyge skal du stadig drikke samme mængde, men blot i form af sukkerfrie væsker.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.

Du skal være helt fastende 2 timer før dit aftalte mødetidspunkt (dog tidligst kl. 6). Det vil sige at du ikke længere må drikke, du må heller ikke ryge eller tygge tyggegummi. 

Vær opmærksom på, at hvis du har sukkersyge, må du kun drikke sukkerfrie væsker.

Her vil du blive taget imod af personalet, få udleveret hospitalstøj og blive gjort klar til operationen, som foregår samme dag.

Medbring gerne toiletartikler, behageligt tøj og hjemmesko.

Når du er klar til operation og tid er, vil du blive hentet og du går over til operationsafsnittet.

Når du ankommer til operationsafsnittet, vil du hilse på kirurgen og det øvrige personale, som skal være til stede ved operationen. De vil kontrollere dine data og sikre, at der er enighed om, hvilket indgreb, du skal have foretaget. Vi kalder dette "tjek ind".

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Ved kikkertoperation fjernes et stykke af endetarmen og hos nogle fjernes også det tilstødende stykke tyktarm ved hjælp af kikkertinstrumenter, der indføres gennem bugvæggen og en lille åbning over skambenet. Kikkertoperation kan udføres direkter af kirurgen eller som robotassisnt kirurgi, hvor det er en robot, som holder kirurgens instrumenter. Efter fjernelse af det syge stykke tarm, syes tarmenderne sammen igen.

Ved åben operation lægges et snit i maveskindet, hvorigennem det syge stykke tarms fjernes. Efter fjernelse af det syge stykke tarm, syes tarmenderne sammen igen.

Årsagen til, at man i nogle tilfælde vælger en åben operation, kan blandt andet være, at sygdommen skønnes at kunne behandles sikrest og bedst på denne måde, eller at det under operationen viser sig, at kikkertoperationen ikke kan gennemføres.

Der kan optræde bivirkninger til operation og bedøvelse såvel som til smertebehandling.

Almindelige men forbigående bivirkninger er sløvhed, kvalme, opkastninger, hudkløe og problemer med at lade vandet efter, at kateteret i urinblæren er fjernet. Hvis du får anlagt et epiduralkateter, kan dine ben umiddelbart efter operationen i en kort periode føles tunge.

Kontakt altid personalet, hvis du oplever bivirkninger.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Efter operationen kan du forvente at vågne op med:

• Et eller flere drop i hånden, som bl.a. kan bruges til smertebehandling eller til at give væske i.
• Næsekateter med ilt, da du kan have behov for ilttilskud lige efter operationen
• En slange i blæren, enten ført gennem unrinrøret eller direkte igennem bugvækken, så urinen kan løbe frit ned i en pose. Formålet er at holde blæren tom under oprationen og lette vandladningen lige efter operationen. Denne kan oftest fjernes i løbet af de første dage efter operationen.
• Et dræn gennem maveskindet. Dette er en blød plasticslange, som går gennem bugvæggen og bortleder blod og vævsvæske. På 4. dagen efter operationen, vil der blive taget en prøve af den væske, som kommer gennem drænet. Hvis denne er normal fjernes drænet dagen efter.
• En pumpe der giver dig smertestillende medicin enten gennem tynd slange i ryggen (epiduralkateter) eller gennem et drop i hånden.

Når du kommer til sengeafsnittet, er det vigtigt, at komme ud af sengen og være oppe ca. 2 timer i løbet af eftermiddagen. Du skal så vidt muligt sidde op til aftensmåltidet og gå afdelingen rundt to gange. De første gange du skal ud af sengen hjælper plejepersonalet, da du kan blive svimmel og utilpas.

For at skåne dit operationssår, skal du lære at komme op, i og ud af sengen på en bestemt måde:

• bøj benene og tril om på siden
• før benene ud over sengekanten samtidig med, at du støder fra med den øverste arm
• når overkroppen er fri af madrassen, støder du fra med nederste arms albue

Du vil begynde behandling med afføringsmiddel i form af tablet Magnesia. For at dække dit væskebehov skal du drikke det, der svarer til 30 ml/kg legemsvægt dvs. ca. 2 liter, hvis du vejer ca. 70 kg.

For at forebygge smerter får du fast smertestillende medicin de første døgn.

En god behandling af smerter mindsker generene efter operationen. Herudover muliggør smertebehandlingen, at du hurtigere kan genoptage dine normale funktioner. Du kommer hurtigere ud af sengen efter operationen, og du kan hurtigere spise normalt. Tillige mindskes risikoen for en række komplikationer som f.eks. lungebetændelse og blodprop i ben, lunger og hjerte.

Smertebehandling ved kikkertoperation

Hvis du får foretaget operationen som en kikkertoperation, vil du få fast smertestillende som tablet, og evt. ekstra ved behov. 

Udover sårsmerter kan du opleve smerter i skulderen, da der under kikkertoperationen pustes luft ind. Disse gener forsvinder af sig selv i løbet af et par dage.

Smertebehandling ved åben operation

Hvis du får foretaget en åben operation, får du anlagt en lille plastikslange i ryggen (et epiduralkateter). Under og efter operationen får du smertebehandling gennem epiduralkateteret ved hjælp af en pumpe. Om morgenen 2. dag efter operationen indledes tablet smertebehandling i form af tablet Paracetamol samt tablet Ibumetin (gigtmedicin) og/eller et morfin præparat.

Behandlingen med epiduralkateter stoppes om formiddagen. Selve epiduralkateteret fjernes, når vi er sikre på, at du er tilstrækkelig smertedækket ved hjælp af tabletbehandling.

Enkelte patienter kan på trods af standardbehandlingen få smerter. I så fald skal du kontakte personalet, der vil give dig supplerende smertestillende medicin.

Enkelte patienter kan på trods af standardbehandling få smerter. I så fald skal du kontakte personalet, der vil give dig supplerende smertestillende medicin.

Der kan optræde bivirkninger til operation og bedøvelse såvel som til smertebehandling. Almindelige men forbigående bivirkninger er sløvhed, kvalme, opkastninger, hudkløe og problemer med at lade vandet efter at kateteret i urinblæren er fjernet. Hvis du får anlagt et epiduralt kateter, kan dine ben umiddelbart efter operationen i en kort periode føles tunge. 

Din tarmfunktion vil være påvirket af operationen og bedøvelsen de første par dage. Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Derfor vil personalet dagligt spørge dig, om du er kommet af med luft og eventuelt afføring. 

De hyppigste komplikationer er infektion, blødning og smerter. Der er en mindre risiko for at tarmsammensyningen ikke holder, hvilket kan resultere i en ny operation og midlertidig stomi.

Hvis alt går planmæssigt, forventer vi, at du kan udskrives 2 dage efter operationen. Udskrivelsestidspunktet vil være kl. 14.00, medmindre andet er aftalt. Dette vurderes af personalet på afdelingen i samråd med dig og dine pårørende. Hvid du får foretaget en åben operation, vil indlæggelsestiden være ca. 5 dage.

Dagen før eller samme dag afholdes der en udskrivelsessamtale med en sygeplejerske fra afdelingen, hvor vi anbefaler, at du har en pårørende med. Ved denne samtale gennemgås dit indlæggelsesforløb, og du vil blive informeret om, hvordan du skal forholde dig efter udskrivelsen, og hvordan du kan forvente at have det. Du vil desuden blive informeret om det videre kontrolforløb.

At føle sig træt efter operationen er en naturlig reaktion på det, kroppen har været udsat for. Det vil også være naturligt at få perioder med følelsesmæssige udsving.

Selvom du føler dig træt, er det vigtgit at motionere dagligt, da det er medvirkende til at genopbygge det muskelvæv, du har tabt i forbindelse med operationen. Motion kan være gåture og efter nogle dage cykelture. I den første periode efter operationen er det almindeligt, at der optræder koliksmerter. Der kan gå 2 måneder inden din mave-tarmfunktion igen er normaliseret.

1-2 dage efter udskrivelsen ringer en sygeplejerske til dig for at høre, hvordan du har det. Her kan du og dine pårørende få svar på evt. spørgsmål, som har meldt sig, efter du er kommet hjem.

Ca. 10-14 dage efter operationen indkaldes du til et besøg i Klinik for Mave- og Tarmkirurgi hos en læge eller sygeplejerske. Ved dette besøg skal eventuelle clips over dit sår fjernes, og du vil få svar på de vævsundersøgelser, der blev taget i forbindelse med operationen.

Efter udskrivelsen skal du være særlig opmærksom på følgende symptomer.

• Feber, temperatur over 38 grader
• Ophør af tarmfunktion
• Kraftige turevise smerter i maven/koliksmerter, kvalme/opkastning og samtidig ophør af tarmfunktion
• Tiltagende smerter, som ikke kan dækkes af den smertestillende medicin
• Kraftig sivning fra såret med vækse (der kan komme mindre pletter i forbindelsen uden, at det har betydning)
• Rødme og ømhed omkring såret
• Vedvarende åndenød og samtidig sløvhed
• Problemer med nedsat kraft i benene.

Hvis du får sygdomsfornemmelse i forhold til, hvordan du havde det ved udskrivelsen, eller hvis et af nævnte symptomer opstår samt tvivlsspørgsmål, er det vigtigt, at du kontakter Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2. Afsnittet kan kontaktes døgnet rundt (dag, aften, nat og weekend) i perioden fra udskrivelsen og til ca. 14 dage efter operationen.

Personalet vurderer, om en indlæggelse er nødvendigt. Efter 14 dage skal du kontakte egen læge ved symptomer eller problemer.

Da du skal behandles på et Universitetshospital, vil du måske blive tilbudt at deltage i en eller flere videnskablige undersøgelser. Formålet med undersøgelserne er at bidrage til bedre forståelse og større viden om sygedomme og behandlingen af disse. Deltagelsen i disse undersøgelser er frivillige, og der vil blive givet mundtlig information og udleveret skriftlig informationsmateriale, inden man med sin underskrift siger ja eller nej til at deltage.

Ved senfølger forstås ændring af organfunktioner som følge af kræftsygdom eller behandling herfor. For nogle er der tale om vedvarende senfølger med både fysiske-, psykiske- og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen. Senfølger kan vise sig i perioden efter endt behandling eller flere år efter, at behandlingen er afsluttet.

Patienter som er opereret for kræft i endetarmen kan opleve senfølger som strækker sig ud over de første startvanskeligheder efter stomitilbagelægningen.

De fleste patienter vil opleve ændringer i tarmfunktionen de første uger til måneder efter stomitilbagelægningen. For mange vil funktionen bedres af sig selv indenfor det første år. Der kan dog forekomme ændringer i tarmfunktionen på lang sigt. Patienter der i behandlingsforløbet har modtaget stråleterapi mod endetarmen, har en øget risiko for at udvikle vedvarende ændringer i tarmfunktionen. Nogle patienter kan leve med deres senfølger, for andre kan det give begrænsninger i dagligdagen og påvirke livskvaliteten.

De hyppigste tarmproblemer er bydende afføringstrang (at man skal hurtigt på toilet), hyppige afføringer, tømningsbesvær og at man ikke kan holde på på luft og afføring.

For en stor del af patienterne kan udfordringerne med tarmfunktionen bedres med specialiseret rådgivning og simple tiltag. Eksempler på tiltag er f.eks.:

• Ændret kost
• Behandling med afføringsregulerende midler
• Mini lavement
• Instruktion i tarmtømning og siddestilling på toilet

Udover tarmproblemer kan man også få andre senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Det kan være vandladning og sexologiske problemer, samt bækkensmerter. Der kan godt være senfølger fra flere organer samtidig.

Hvis du oplever senfølger kan du blive henvist til Klinik for Senfølger efter kræft i Bækkenorganerne, hvis du oplever vedvarende problemer. Her kan de hjælpe dig, hvis du har fysiske senfølger efter afsluttet behandling af kræftsygdom i bækkenorganerne.

På hjemmesiden: www.senfoelger-baekken.auh.dk kan du læse mere om senfølgeklinikken.