Hvis du skal indlægges, skal du tage din medicin med på hospitalet i original indpakning. Det gælder både, hvis du skal indlægges og har fået et indkaldelsesbrev fra hospitalet, og hvis du bliver indlagt af din praktiserende læge. En pårørende kan evt. komme med din medicin.

Får du medicin dosispakket fra apoteket, skal du også tage den med i original indpakning.

Personalet spørger dig, om de må se din medicin.

Læs mere om, hvordan og hvornår du skal tage din egen medicin med under indlæggelse på www.egenmedicin.rm.dk. 

Du vil igennem hele forløbet blive indkaldt til flere ambulante samtaler. Hvis det er muligt for dig, kan det være en fordel at have en pårørende med til disse samtaler.

Før indlæggelsen har du en ambulant samtale med en sygeplejerske fra det sengeafsnit, hvor du skal indlægges. sygeplejersken vil informere om indlæggelsen og forløbet efter udskrivelse samt instruere dig i, hvordan du hjemme skal forberede dig til operationen.

Da der i forbindelse med operationen skal anlægges stomi, vil du til den ambulante samtale før operationen få markeringer på maven, hvor stomien skal placeres, og tale med sygeplejersken om det at have stomi.

Hvis du ikke hører til Aarhus Universitetshospital, kan denne samtale eventuelt foregå på det sygehus, du er henvist fra.

Den dag du møder i Klinik for Mave- og Tarmkirurgi, skal du:

• have taget blodprøver og eventuelt hjertekardiogram samt vejes
• tale med en sygeplejerske og måske markeres til stomi
• have optaget journal
• evt. tale med en læge, der skal operere dig
• tale med en narkoselæge
• have information om insprøjtninger, der forebygger blodpropper
• have taget mål til støttestrømper (bruges efter operationen for at forebygge blodpropper)
• have information om, hvordan du fjerner hår på maven og lår og får renset navlen dagen før operationen
• Have information om at drikke 800 ml stærk saft inden sengetid aftenen før operationen
• Informationer om fasteregler. (Du må ikke spise noget fra kl. 02.00 den dag, du skal opereres).

Vi forventer, at du hjemmefra har forberedt dig som aftalt med sygeplejersken i ambulatoriet. Hvis det imod forventning ikke er muligt, vil vi bede dig kontakte Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2, hvor du skal indlægges, med henblik på hjælp eller støtte.

Kl. 17.00 skal du tage blodfortyndende medicin i form af en sprøjte. For at operationen kan gennemføres, er det vigtigt at tidspunktet for dette er overholdt.

Inden du skal opereres, er det af hygiejniske årsager vigtigt, at alt hår i operationsområdet fjernes. Hårfjerning skal foretages så tæt på operationen som muligt. Det vil sige tidligst dagen før operationen.

Hårene fjernes med hårtrimmer fra bryst, ned over maven samt pubesbehåring, der er synligt foran, når du står med samlede ben. Desuden skal der fjernes hår i et område på 15 x 15 cm på højre lår, da der her påsættes en elktrode under operationen. Hårene må maksimalt være 1-2 mm lange.

Skraber, voks eller hårfjerningsmiddel må IKKE anvendes til hårfjernelse, da der herved kan opstå små skader i huden, hvilket øger infektionsrisikoen.

Hvis du har sukkersyge skal du stadig drikke samme mængde, men blot i form af sukkerfrie væsker.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Her vil du blive taget imod af personalet, få udleveret hospitalstøj og blive gjort klar til operationen, som foregår samme dag.

Medbring gerne toiletartikler, behageligt tøj og hjemmesko.

Når du er klar til operation og tid er, vil du blive hentet og du går over til operationsafsnittet.

Når du ankommer til operationsafsnittet, vil du hilse på kirurgen og det øvrige personale, som skal være til stede ved operationen. De vil kontrollere dine data og sikre, at der er enighed om, hvilket indgreb, du skal have foretaget. Vi kalder dette "tjek ind".

Formålet med operationen er at fjerne din endetarm, da den er ramt af sygdom, hvor det ikke er muligt at bevare lukkemusklen.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Ved kikkertoperation fjernes endetarmen ved hjælp af kikkertinstrumenter, der indføres gennem bugvæggen. Kikkertoperationen kan udføres dirkete af kirurgen eller som robotassisteret kirurgi, hvor det er en robort, som holder kirurgens instrumenter. Endetarmen fjernes nedenud, hvorefter endetarmsåbningen syes sammen, og der laves en permanent stomi.

Under operationen fjernes bækkenbundsmuskulaturen for at sikre, at al sygdom skæres væk. for at undgå brokdannelse, hvor endetarmen har været, isættes en biologisk meshe, der består af bindevæv fra en gris.

Ved åben operation lægges et snit i maveskindet, hvorigennem det syge stykke tarm skæres fri. Endetarmen fjernes nedenud, hvorefter endetarmsåbningen syes sammen, og der laves en permanent stomi.

Under operationen fjernes bækkenbundsmuskulaturen for at sikre, at al sygdom skæres væk. 

Årsagen til at man i nogle tilfælde vælger en åben operation, kan blandt andet være, at sygdommen skønnes at kunne behandles sikrest og bedst på denne måned, eller at det under operationen viser sig, at kikkertoperation ikke kan gennemføres.

Der kan optræde bivirkninger til operation og bedøvelse såvel som til smertebehandling.

Almindelige men forbigående bivirkninger er sløvhed, kvalme, opkastninger, hudkløe og problemer med at lade vandet efter, at kateteret i urinblæren er fjernet. Hvis du får anlagt et epiduralkateter, kan dine ben umiddelbart efter operationen i en kort periode føles tunge.

Kontakt altid personalet, hvis du oplever bivirkninger.

De hyppigste komplikationer til operationen er blødning, smerter og nedsat sårheling der hvor du har fået fjernet endetarmen. Hvis du før operationen har fået forbehandling i form af stråleterapi, er vævet længere tid om at hele op.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Efter operationen kan du forvente at vågne op med:

• Et eller flere drop i hånden, som bl.a. kan bruges til smertebehandling eller til at give væske i.
• Næsekateter med ilt, da du kan have behov for ilttilskud lige efter operationen.
• En slange i blæren, enten ført gennem urinrøret eller direkte igennem bugvækken, så urinen kan løbe frit ned i en pose. Formålet er at holde blæren tom under operationen og lette vandladningen lige efter operationen.
• Et dræn gennem maveskindet. Dette er en blød plasticslange, som går gennem bugvæggen og bortleder blod og vævsvæske. Der vil på 2. dagen efter operationen blive taget prøve af den vækse, som kommer gennem drænet. Hvis denne er normal fjernes drænet.
• En pumpe der giver dig smertestillende medicin gennem en tynd slange i ryggen (epiduralkateter).

Når du kommer til sengeafsnittet efter operationen, er det vigtigt, at du kommer ud af sengen. Vi forventer, at du i løbet af eftermiddagen/aftenen er oppe i minimum 2 x 15 minutter og kan gå en tur rundt på stuen. De første gange, du skal ud af sengen, hjælper plejepersonalet dig, da du kan blive svimmel og utilpas.

Du må indtage flydende kost og drikke hvad du har lyst til, men mindst to glas proteindrik. Du vil også begynde behandling med afføringsmiddel i form af tablet Magnesia. For at få dækket dit væskebehov skal du drikke det der svarer til 30 ml/ kg legemsvægt dvs. ca. to liter hvis du vejer ca. 70 kg.

Efter operationen skal din krop genopbygges. I det følgende beskrives, hvad der medvirker til genopbygningen, og hvordan du selv kan tage aktiv del i dette.

Behandling af smerter

En god behandling af smerter mindsker generne efter operationen. Herudover muliggør smertebehandlingen, at du hurtigere kan genoptage dine normale funktioner. Du kommer hurtigere ud af sengen efter operationen og kan hurtigere spise normalt. Tillige mindskes risikoen for en række komplikationer som fx lungebetændelse og blodpropper i ben, lunger og hjerte.

Smertebehandling ved kikkertoperation

Hvis du får foretaget operationen som en kikkertoperation, vil dine smerter blive behandlet med tablet Paracetamol (Panodil/Pinex/Pamol) samt tablet Ibumetin (såfremt der ikke er årsager som gør, at du ikke må få/ikke tåler gigtmedicin), eventuelt suppleret med et morfinpræparat.

Smertebehandling ved åben kirurgi

Patienter som får foretaget en åben operation får anlagt en lille plastikslange i ryggen (et epiduralkateter). Under og efter operationen får du smertebehandling gennem epiduralkateteret ved hjælp af en pumpe. Om morgenen på 2. dagen efter operationen indledes tabletbehandling i form af tablet Ibumetin (gigtmedicin) og/eller et morfin præparat.

Behandling med epiduralkateter stoppes om formiddagen. Selve epiduralkateteret fjernes, når vi er sikre på, at du er tilstrækkelig smertedækket ved hjælp af tabletbehandling.

Smertebehandling og bivirkninger

Der kan optræde bivirkninger til operation og bedøvelse såvel som til smertebehandling. Almindelige, men forbigående bivirkninger er sløvhed, kvalme, opkastninger, hudkløe og problemer med at lade vandet efter at kateteret i urinblæren er fjernet. Hvis du får anlagt et epiduralkateter, kan dine ben umiddelbart efter operationen i en kort periode føles tunge.

Kontakt altid plejepersonalet hvis du oplever bivirkninger.

Ved utilstrækkelig smertelindring

Enkelte patienter kan på trods af standardbehandlingen få smerter. I så fald skal du kontakte personalet, der vil give supplerende smertestillende medicin.

Om mad og drikke

Du må spise og drikke, hvad du har lyst til efter operationen. Det kan dog være svært at spise tilstrækkeligt i dagene lige efter operationen. Derfor er det vigtigt, at du dagligt indtager et tilskud af protein svarende til ca. 3 glas proteindrik. Oplever du gener i form af kvalme eller madlede, er det vigtigt, at du kontakter personalet, så de i samarbejde med dig kan afhjælpe dette. Du har ingen kostrestriktioner.

For at få dækket dit væskebehov skal du drikke det der svarer til 30 ml/ kg legemsvægt dvs. ca. 2 liter hvis du vejer ca. 70 kg

Om at komme ud af sengen og bevæge sig omkring

Den første dag efter operationen forventer vi, at du er oppe minimum fire timer, og at du sidder i en stol til alle måltider. Desuden forventer vi, at du går to ture på gangen i løbet af dagen. Ved behov hjælper vi med personlig pleje. De følgende dage og indtil udskrivelsen forventer vi, at du er oppe i otte timer dagligt, sidder i en stol til alle måltider, og går minimum to lange ture på gangen om dagen. Efter et par dage forventer vi, at du kan komme til at gå på trapper.

Om mave-tarmfunktion

Din tarmfunktion vil være påvirket af operationen og bedøvelsen de første dage. Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Derfor vil personalet dagligt observere, om du er kommet af med luft og evt. afføring. Det kan være nødvendigt at hjælpe tarmfunktionen i gang med et mildt afføringsmiddel.

For at skåne dit operationssår, skal du lære at komme op, i og ud af sengen på en bestemt måde:

• bøj benene og tril om på siden
• før benene ud over sengekanten samtidig med, at du støder fra med den øverste arm
• når overkroppen er fri af madrassen, støder du fra med nederste arms albue

Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Derfor vil personalet dagligt spørge dig, om du er kommet af med luft og evt. afføring. Det kan være nødvendigt at hjælpe tarmfunktionen i gang med et mildt afføringsmiddel.

Det er vigtigt at udnytte tiden på hospitalet til at blive fortrolig med at passe stomien. I dagene efter operationen er det vigtigt, du følger den plan, der er lagt sammen med sygeplejersken.

Hvis alt går planmæssigt, forventer vi, at du kan udskrives 5 dage efter operationen. Udskrivelsestidspunktet vil være kl. 14.00, medmindre andet er aftalt. Dette vurderes af personalet på afdelingen i samråd med dig og dine pårørende. Hvid du får foretaget en åben operation, kan indlæggelsestiden være lidt længere.

Dagen før eller samme dag afholdes der en udskrivelsessamtale med en sygeplejerske fra afdelingen, hvor vi anbefaler, at du har en pårørende med. Ved denne samtale gennemgås dit indlæggelsesforløb, og du vil blive informeret om, hvordan du skal forholde dig efter udskrivelsen, og hvordan du kan forvente at have det. Du vil desuden blive informeret om det videre kontrolforløb.

Efter udskrivelsen skal du være særlig opmærksom på følgende symptomer.

• Feber, temperatur over 38 grader
• Ophør af tarmfunktion
• Kraftige turevise smerter i maven/koliksmerter, kvalme/opkastning og samtidig ophør af tarmfunktion
• Tiltagende smerter, som ikke kan dækkes af den smertestillende medicin
• Kraftig sivning fra såret med vækse (der kan komme mindre pletter i forbindelsen uden, at det har betydning)
• Rødme og ømhed omkring såret
• Vedvarende åndenød og samtidig sløvhed
• Problemer med nedsat kraft i benene.

Hvis du får sygdomsfornemmelse i forhold til, hvordan du havde det ved udskrivelsen, eller hvis et af nævnte symptomer opstår samt tvivlsspørgsmål, er det vigtigt, at du kontakter Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2. Afsnittet kan kontaktes døgnet rundt (dag, aften, nat og weekend) i perioden fra udskrivelsen og til ca. 14 dage efter operationen.

Personalet vurderer, om en indlæggelse er nødvendigt. Efter 14 dage skal du kontakte egen læge ved symptomer eller problemer.

At føle sig træt efter operationen er en naturlig reaktion på det, kroppen har været udsat for. Det vil også være naturligt at få perioder med følelsesmæssige udsving.

Selvom du føler dig træt, er det vigtigt at motionere dagligt, da det er medvirkende til at genopbygge det muskelvæv, du har tabt i forbindelse med operationen. De første uger efter operationen er motion primært gåture. Om du må dyrke anden form for motion afhlnger af opetionstype og vurderes af en læge. Hvorvidt du må løfte og udføre andre daglige gøremål vurderes også af en læge.

Efter udskrivelsen får du tid til kontrol i stomiklinikken (evt. på dit hjemsygehus). Sting eller clips i dit operationssår fjernes evt. ved dette besøg.

Efter operationen indkaldes du til et samtale i Klinik for Mave- og Tarmkirurgi hos en læge eller sygeplejerske. Du vil her få svar på vævsundersøgelser af det stykke tarm, som er fjernet i forbindelse med operationen. Her bliver det videre kontrolforløb og eventuel efterbehandling også planlagt. Hvis sting og clips i dit operationssår ikke tidligere er fjernet, fjernes de ved dette besøg.

Da du skal behandles på et Universitetshospital, vil du måske blive tilbudt at deltage i en eller flere videnskablige undersøgelser. Formålet med undersøgelserne er at bidrage til bedre forståelse og større viden om sygedomme og behandlingen af disse. Deltagelsen i disse undersøgelser er frivillige, og der vil blive givet mundtlig information og udleveret skriftlig informationsmateriale, inden man med sin underskrift siger ja eller nej til at deltage.

Ved senfølger forstås ændring af organfunktioner som følge af kræftsygdom eller behandling herfor. For nogle er der tale om vedvarende senfølger med både fysiske-, psykiske- og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen. Senfølger kan vise sig i perioden efter endt behandling eller flere år efter, at behandlingen er afsluttet.

Patienter som er opereret for kræft i endetarmen kan opleve senfølger som strækker sig ud over de første startvanskeligheder. 

Udover tarmproblemer kan man også få andre senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Det kan være vandladning og sexologiske problemer, samt bækkensmerter. Der kan godt være senfølger fra flere organer samtidig.

Hvis du oplever senfølger kan du blive henvist til Klinik for Senfølger efter kræft i Bækkenorganerne, hvis du oplever vedvarende problemer. Her kan de hjælpe dig, hvis du har fysiske senfølger efter afsluttet behandling af kræftsygdom i bækkenorganerne.

På hjemmesiden: www.senfoelger-baekken.auh.dk kan du læse mere om senfølgeklinikken.