Promixin er et bakteriedræbende middel, der bruges til forebyggelse og behandling af lungeinfektioner med bakterien Pseudomonas Aeroginosa.

Behandlingen kan tages hjemme, efter du er instrueret i at tage medicinen. Du vil altid få den første dosis under observation af en sygeplejerske i afdelingen eller hjemme.


Forbered dig til behandlingen

Køb medicin og sterilt vand på apoteket

Du får udleveret forstøvermaskine, forstøversæt og filtre fra sygehuset eller hjælpemiddeldepotet i din hjemkommune

Du får udleveret sprøjter fra sygehuset i din hjemkommune

Anvend PEP eller CPAP før behandlingen, hvis det er en del af din behandling

Har lægen ordineret luftvejsudvidende inhalationsmedicin, skal du tage det, før du tager Promixin


Om behandlingen

Start med at blande medicinen

Hvis du skal have hjælp til at blande medicinen – vejledning til sundhedsfaglige

Hæld forsigtigt medicinblandingen i forstøverkammeret

Læg nyt filter i filterholderen

Saml delene i denne rækkefølge

Tænd maskinen og inhaler i ca. 10 minutter eller til der ikke er mere væske i kammeret


Risici og bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er halsirritation, hæshed, åndenød og hoste


Vær opmærksom på

Tag ikke dobbeltdosis, hvis du har glemt en dosis

Overhold rengøringsvejledningen for forstøveren

Tomme medicinglas kasseres i glascontainer

Fyldte kanylebokse afleveres på apoteket - nye kanylebokse købes på apoteket


Mere information

Læs om lungeinfektion med Pseudomonas


Kontakt

Kontakt Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se eventuelt vores kontaktoplysninger på vores hjemmeside: lunge.auh.dk

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.