Denne vejledning fortæller, hvordan du bruger og rengør du dit forstøverapparat korrekt, så behandlingen virker bedst muligt og risiko for infektion mindskes.
Gå direkte til
Vær opmærksom på
Du får udleveret apparatet og et forstøversæt, som bliver din ejendom.
Forstøversættet består af:
en maske og et mundstykke
en beholder til medicin/saltvand som kan skilles i tre dele
en slange
Medicin og/eller saltvand ordineres af lægen og skal købes på apoteket.
På selve apparatet sidder et filter.
Hvis du producerer meget slim, er det vigtigt at drikke rigeligt med væske for at undgå, at slimet bliver for tykt. Du kan også overveje at spise pastiller eller andre ting, der kan øge din spytproduktion.
Sådan gør du
Vask dine hænder før brug.
Saml beholderen, og sæt den sammen med masken eller mundstykket.
Tilslut den ene ende af slangen til luftudtaget på apparatet.
Tilslut den anden ende af slangen til beholderen.
Skru beholderen fra hinanden og hæld den ordinerede mængde medicin eller saltvand i beholderen.
Placer masken over næse og mund eller placer mundstykket i munden.
Sid oprejst.
Tænd for maskinen. Der kommer synlig tåge fra masken eller mundstykket.
Træk vejret normalt.
Når masken eller mundstykket begynder at “sprutte” og kun forstøver væsken delvist, er behandlingen færdig. Det er ikke nødvendigt at forstøve hver eneste dråbe – der vil altid være en lille rest tilbage i beholderen. Hele behandlingen kan tage op til 10 minutter.
Sluk maskinen og rengør derefter maske eller mundstykke samt beholder i henhold til vejledningen nedenfor for at undgå infektion og forkert dosering af medicin.
Adskil maske eller mundstykke samt beholderen fra slangen.
Skru toppen af beholderen og skyl den med rent vand.
Fyld beholderen med rent vand, skru toppen på, fastgør slangen, og tænd maskinen i et par sekunder. Dette skyller eventuelle rester af medicin eller saltvand ud af forstøvningsdyserne.
Adskil slange og beholder fra hinanden.
Skil beholderen i tre dele.
Skyl alle dele samt maske eller mundstykke i rent vand i 2 minutter (undtagen slangen – den tåler ikke vand).
Ryst overskydende vand af, og lad delene lufttørre. De må ikke tørres med et viskestykke.
Saml forstøversættet, og opbevar det et rent og tørt sted, når det ikke er i brug.
Vigtigt!
Slangen må ikke nedsænkes i vand.
Maske eller mundstykke, beholder og slange bør udskiftes efter behov og senest efter en måneds daglig brug, hvis du har fulgt rengøringsvejledningen.
Det lille filter ved siden af tænd/sluk knappen på apparatet bør skiftes, hvis det er misfarvet, og ellers hver 3. måned ved daglig brug. Filteret skal vende nedad.
Maskinen må aldrig stå på gulvet, da der kan komme støv i den. Stil den i stedet på et rent og stabilt underlag.
Kontakt
Problemer med behandlingen
Kontakt Lungesygdomme Sengeafsnit, hvis der opstår problemer med behandlingen:
Kontakt Forsyning og Service ved behov for nyt udstyr, såsom maske, eller dele dertil, slanger og filtre. Der kan være leveringstid på de enkelte ting.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.