Indlæggelse med akut svær colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmsygdom i endetarm og/eller tyktarmen. Sygdommen vil også blive omtalt som inflammatorisk tarmsygdom, IBD eller ASUC.

De hyppigste symptomer er diarre og blod i afføringen. Ved akut svær opblussen har du både mange blodige afføringer og en påvirkning af hele din krop. For nogle patienter er det første gang, de oplever sygdommen og det kan være overvældende, at sygdommen debuterer på denne måde.

Vi kan ikke på forhånd sige, hvor mange dage, du skal være indlagt, men du skal regne med 5-7 dage. Varigheden afhænger af, hvornår vi ser en bedring i din tilstand.  

Personalet vil sørge for følgende:

• Måling af vægt og højde, som skal bruges til vurdering af din ernæringstilstand
• Introduktion til skyllerummet,
  • hvor du vil blive bedt om at aflevere din afføring i et bækken
• Anlæggelse af et perifert venekateter til medicin
• Måling af blodtryk, puls og temperatur
• Blodprøvetagning
• Sende afføringsprøver for sygdomsfremkaldende tarmbakterier
• ultralydsscanning af tyktarmen
• kikkerundersøgelse af tyktarmen
• CT-scanning af tyktarmen

Morgen:

• Intravenøs medicin (binyrebarkhormon og Infliximab)
• Blodprøvetagning
• Måling af blodtryk, puls og temperatur
• Blodsukkermåling
• Udlevering af tabletter (Unikalk og Imurel)
• Vægt

Aften:

• Måling af blodtryk, puls og temperatur
• Intravenøs medicin (binyrebarkhormon)
• Indsprøjtning i maven eller låret med Fragmin (blodfortyndende medicin)

Desuden:  

• Stuegang (mellem kl.9.30-12.30)
• Afføringsregistrering (hele døgnet)

Under indlæggelsen vil plejepersonalet have fokus på din ernæringstilstand.

Dette skyldes, at man op til en indlæggelse kan have haft vægttab pga. aktivitet i sygdommen. Derudover kan behandling med binyrebarkhormon give øget appetit og dermed en vægtstigning.

Du vil blive anbefalet at spise proteinrig og fiberfattig kost under indlæggelse, bl.a. proteindrikke, kød- og mælkeprodukter.

Der er flere forskellige medicinske behandlingsmuligheder. Udvalgte præparater vil blive uddybet herunder.

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon kaldes også Prednisolon eller Solu-medrol.

Binyrebarkhormon virker generelt dæmpende på betændelsescellerne.

Det har hurtigt effekt ved aktiv sygdom, men er ikke forebyggende medicin, hvorfor det kun gives som en kur.

Der kan være bivirkninger ved binyrebarkhormon, derfor skal du som udgangspunkt blive i afdelingen, mens du får høje doser. Dette er for at observere behandlingseffekten og eventuelle bivirkninger.

Lægen beslutter, om du kan forlade afdelingen for at gå en tur eller om du kan gå på orlov. 

Det er vigtigt, at du siger til personalet, hvis du oplever bivirkninger. Så vil vi have mulighed for at hjælpe dig. Vi tilstræber at bruge binyrebarkhormon i en kort periode for at undgå bivirkninger.

Bivirkninger:

• Humørsvingninger
• Søvnforstyrrelser
• Øget appetit
• Vægtøgning
• Afkalkning af knogler (osteoporose)
• Sukkersyge
• Blodtryksforhøjelse

Bivirkninger ses ofte ved langvarig behandling med høj dosis af binyrebarkhormon.

Biologisk medicin

Infliximab virker dæmpende på et af signalstofferne i immunsystemet, således det ikke længere kan forårsage inflammation. Infliximab gives ind i blodåren.

I forbindelse med behandling med Infliximab giver vi dig også Imurel-tabletter (Azathioprin), der mindsker risikoen for dannelse af antistoffer i kroppen mod Infliximab. På den måde sikres en langvarig effekt af Infliximab.

For yderligere information omkring Infliximab kan du læse patientvejledningen på AUH.dk: Infliximab (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme) - Aarhus Universitetshospital

For yderligere information omkring Imurel kan du læse patientvejledningen på AUH.dk: Azathioprin (Imurel) (Lever-, Mave og Tarmsygdomme) - Aarhus Universitetshospital

Nogle vil i tillæg til den ovennævnte medicinske behandling også få behandling med tablet Xeljanz (Tofacitinib).

For yderligere information omkring Xeljanz kan du læse patientvejledningen på AUH.dk: Tofacitinib (Xeljanz) (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme) - Aarhus Universitetshospital

Supplerende medicinsk behandling

Blodfortyndende medicin (Fragmin)

• Er en forbyggende indsprøjtning mod udvikling af blodpropper, hvilket der er øget risiko for ved aktivitet i inflammatorisk tarmsygdom.

Kalk og D-vitamin tilskud som tabletbehandling (Unikalk)

• Gives for at mindske risikoen for udvikling af osteoporose/knogleafkalkning (bivirkning til binyrebarkhormon behandling).

Hvis den medicinske behandling ikke hjælper nok, kan operation med fjernelse af tyktarmen være nødvendig.

Oftest vil operationen kunne foretages som en kikkertoperation gennem tre til fem små huller i maveskindet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med ”åben” operation gennem en større åbning i huden.

Stomi

I forbindelse med operationen laves der en stomi i maveskindet, hvor tyndtarmen udmunder. Tyndtarmens indhold kommer så ud i en pose, som skal tømmes flere gange i døgnet.

Hos mange kan tyndtarmen ved en ny operation efter tre til seks måneder sys direkte på endetarmsåbningen. Så er stomien ikke længere nødvendig.

I tilfælde af, at en operation er aktuel for dig, vil du komme til at tale med en kirurg og stomisygeplejerske. De vil tale med dig om operationen og om hvad en stomi indebærer. 

Du kan til enhver tid stille dine spørgsmål til din læge eller sygeplejerske. Det vil være en god idé, hvis du skriver dine spørgsmål ned, så du ikke glemmer dem. 

Du kan læse mere om sygdommen colitis ulcerosa i vores patientinformation her.