Allergisk spiserørsbetændelse

Hovedsymptomer ved allergisk spiserørsbetændelse er synkebesvær eller episoder, hvor maden sætter sig fast i spiserøret (synkestop).

Derudover kan du opleve halsbrand eller andre smerter fra spiserøret.

Nogle oplever, at bestemte madvarer kan være med til at fremprovokere ovenstående symptomer, og en del af behandlingen kan derfor bestå i specifik diætvejledning. 

Typisk kommer og går symptomerne med dage til måneders mellemrum.

Hos nogen viser synkebesvær sig ved, at de: 

• vænner sig til at spise langsomt og at tygge maden meget længere tid end andre i familien
• drikker store mængder væske til maden
• helt undgår fødevarer, der provokerer symptomerne. 

Allergisk spiserørsbetændelse er en kronisk, allergisk og immunudløst sygdom, som vi ikke kender årsagen til.

Årsagen til sygdommen er delvist ukendt, men man ved, at sygdommen kommer som en reaktion på indtag af visse fødevarer, men vores tests er endnu ikke gode nok til at udpege hvilke fødevarer.

Over halvdelen af patienterne har også enten astma, høfeber, eksem eller allergi.

Du skal opfylde disse fire kriterier for at have sygdommen:

- du skal have symptomer fra spiserøret i form af synkebesvær eller synkestop

- du skal have forandringer i vævsprøver fra spiserøret (der skal være betændelsesceller af allergisk type til stede (eosinofile granulocytter))

- sygdommen skal kun være til stede i spiserøret men kan også ses ved eosinofil enteritis (tarmbetændelse)

- periodevis fastsiddende fødeemner i spiserøret.

Der findes forskellige muligheder for behandling af allergisk spiserørsbetændelse, og den rette behandling kan lindre dine symptomer eller helt få dem til at forsvinde. Symptomerne vil komme igen, hvis du stopper behandlingen.

Vi kender endnu ikke nogen tiltag, man selv kan gøre for at få sygdommen til at forsvinde. Man kan næsten altid mindske eller helt slippe af med symptomerne ved at få behanding med medicin, speciel diæt eller en udvidelse af spiserøret.

Hvis du oplever, at du er nødt til at spise eller drikke på en bestemt måde for at undgå synkeproblemer, er det vigtigt, at du fortæller din læge om det.

Medicin af typen syrepumpehæmmere (PPI), også kaldet mavesårsmedicin eller syredæmpende medicin, er førstevalg ift. behandling og virker hos halvdelen af patienterne.

Der findes flere præparater af denne type. Fælles for præparaterne er, at den fulde virkning først opnås efter op til 10 ugers behandling, og at medicinen virker bedst, hvis den indtages ca. 30 minutter før, du indtager et måltid.

Syrepumpehæmmere fjerner betændelsesreaktionen i spiserøret og nedsætter samtidig syremængden i mavesæk og spiserør. 

Der er meget få bivirkninger ved denne behandling. De hyppigste bivirkninger er hovedpine og diarre.

Hvis du oplever bivirkninger, kan man forsøge at skifte til et andet præparat af samme type. 

Denne behandling kan fungere som langtidsbehandling. 

Diæt har vist sig at være lige så effektivt som medicinsk behandling. Der bruges en diæt kaldet ”6 fødevarer udelukkelsesdiæten”, som går ud på at tage disse 6 fødevaregrupper ud af din kost;
- mælk,
- gluten,
- æg,
- skaldyr,
- soja,
- peanuts.

Når betændelsen er behandlet væk med diæt, og efter diæten har været fulgt en periode, vil man typisk genintroducere fødevarerne én ad gangen, indtil man finder ud af, hvilke madvarer du tåler og ikke tåler.

Hvis ovenstående behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan der behandles med lokaltvirkende binyrebarkhormon. Dette kan være i form af en spray eller en sugetablet. 

Patienter, der trods behandling har fået blivende arvævsdannelse i spiserøret pga. en længerevarende betændelsestilstand, kan nogle gange have glæde af en udvidelse af spiserøret.

Dette foregår ved en kikkertundersøgelse af spiserøret (gastroskopi), hvor man med en tynd, bøjelig slange kan tilgå dit spiserør og med en oppustelig ballon udvider de forsnævrede områder. Behandlingen udføres ofte sammen med medicinsk behandling. 

De fleste patienter har langvarig glæde af udvidelsen. Behandlingen kan gentages efter behov. 

Gravide må få visse syrepumpehæmmende præparater, ligesåvel som binyrebarkhormon, diætbehandling og ballonudvidelse under en graviditet. 

Flere studier har vist, at symptomerne stort set kommer igen hos alle patienter, hvis de stopper behandlingen. Kunsten er derfor at finde den behandling, der holder sygdommen mest muligt i ro. 

Da sygdommen er forholdsvis ny, ved vi ikke nok om, hvad der sker på lang sigt, hvis man undlader at bruge medicin men bare lever med synkebesværet. 

Det ser dog ud til, at de fleste patienter vil få komplikationer med tiden, hvis de undlader at tage behandlingen.