Ved skrumpelever kan hjernefunktionen blive svækket, da leveren ikke er i stand til at rense blodet ordentligt. Nogen oplever det i større grad end andre, og nogle patienter oplever det flere gange. Denne bevidsthedsforstyrrelse kaldes leverkoma (hepatisk encefalopati). 

Man skelner mellem 4 forskellige grader af leverkoma.

Ved denne grad er det ofte kun de nærmeste pårørende, der kan fornemme, at noget er galt.

Personen kan have svært ved at formulere sig, være irriteret, glemsom og mangle sygdomsforståelse.

Personen kan for eksempel have problemer med at finde toilettet eller genkende folk.

Personen har svært ved at spise, drikke, tage sin medicin og vil kunne tisse eller have afføring i sengen uden at opdage det.

Personen reagerer ofte ikke ved tiltale eller berøring. 

Væske i bughulen opstår bl.a., fordi blodet har svært ved at løbe igennem leveren, og derfor stiger trykket i leverens store blodåre.

Det forhøjede tryk bevirker, at væske presses ud i bughulen (ascites).

Væske i bughulen kan medføre åndedrætsbesvær, smerter og bughindebetændelse. Du skal være opmærksom på øget maveomfang og vægtøgning, og du kan derfor blive bedt om at veje dig dagligt.

Ved skrumpelever har blodet fra tarmen svært ved at komme igennem leveren.

Blodet finder derfor andre veje udenom leveren blandt andet via blodårer i spiserøret. Disse svulmer op og danner åreknuder.

Store åreknuder kan briste og bløde, og du skal derfor være opmærksom på blodige opkastninger eller om afføringen ser sort eller rød ud.  

Ved bevidsthedspåvirkning (ved hepatisk encefalopati eller leverkoma) er det vigtigt at få ”afgiftet” hjernen, så bevidsthedspåvirkningen forsvinder igen.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad der har udløst påvirkningen. Så kan vi målrette behandlingen. Der findes forskellige medicinske behandlinger af tilstanden.

Ved forstoppelse øges risikoen for leverbetinget hjernepåvirkning. Du bør have afføring 2-3 gange dagligt. Oftest anvendes afføringsmidlet Laktulose, som nedsætter optagelsen af affaldsstoffer fra tarmen.

Det kan være nødvendigt at tage Laktulose, selvom du ikke lider af forstoppelse. Små gåture og lette øvelser gavner din fordøjelse og medvirker til at forebygge forstoppelse.

Væskemangel opstår, hvis du får for lidt væske, eller hvis du bruger vanddrivende medicin, som medfører et for stort væsketab. Diarré og opkastning kan også være årsag til væskemangel.

Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1-2 liter væske dagligt samt ved at holde øje med, at du ikke taber dig mere, end du har aftalt med lægen.

Selv mindre infektioner giver risiko for leverbetinget hjernepåvirkning. De mest almindelige er lungebetændelse og urinvejsinfektion.

Du kan selv være med til at undgå infektioner ved at have en god hygiejne. Hvis du føler dig varm, skal du måle din temperatur. Ved feber bør du henvende dig til praktiserende læge for at finde årsagen og ved behov blive behandlet.

Er din leverfunktion nedsat, skal du så vidt muligt undgå sovemedicin, idet medicinen omsættes langsommere i leveren og kan føre til leverbetinget hjernepåvirkning.

Har du sukkersyge er det vigtigt, at dit blodsukker ikke bliver hverken for højt eller for lavt, da dette også øger risikoen for leverbetinget hjernepåvirkning.

Ved blødning fra åreknuder i spiserøret (variceblødning) kan der opstå bevidsthedsforstyrrelser.

Ring 112 ved blodigt opkast.

Behovet for protein hos patienter med skrumpelever er næsten dobbelt så stort som hos raske.

Mange med leversygdom oplever nedsat appetit og får derfor ikke dækket behovet for protein. Det medfører tab af muskler og fejlernæring.

For at få protein nok, skal man derfor spise og drikke:

• Mælk og syrnede mælkeprodukter
• Æg
• Kød
• Fisk
• Fjerkræ.

De fleste vil desuden have gavn af 3 proteindrikke om dagen samt vitamin- og mineraltilskud i form af zink, magnesium, B-vitaminer og en almindelig vitaminpille.