Den almindeligste årsag til smerter ved led- og bindevævssygdomme er inflammation (betændelse) i led, sener, muskler, hud og bindevæv.

Årsagen til smerter kan også være slidgigt (artrose) eller forandringer i leddene.

Smerter kan dog også forværres af fx stress, depression og dårlig søvn.

Når kroppen udsættes for smerte, sendes der impulser til hjernen, som registrerer smerten. Oplevelsen af smerter kan også dog påvirkes af, hvilke tidligere oplevelser, man har med smerter.

Det kan være nødvendigt at tage medicin for smerter, nogle gange gennem hele døgnet og andre gange efter behov, fx før aktiviteter, som kræver lidt ekstra af dig.

Ligesom smerteimpulser sendes til hjernen, registrerer hjernen også, når du fx udsættes for varme, kulde, tryk eller berøring. Disse impulser kan overdøve eller mindske smerteoplevelsen og du kan derfor fx bruge varmepude, ispose og massage til at lindre smerter.

På samme måde kan musik, afslapning og afspænding hjælpe.

Råd til hverdagen

Det kan hjælpe at planlægge dine aktiviteter og opgaver i hverdagen, fx ved at:

• fordele huslige opgaver over hele ugen, så du laver lidt hver dag i stedet for det hele på en gang.
• få hjælp til at klare hverdagen og tag imod hjælp til fx rengøring, indkøb og madlavning.

Generelle råd

• Tag smertestillende medicin, som aftalt med lægen, når du har behov for det.
• Sæt realistiske mål og glæd dig over de mål, du når.
• Tænk over, hvad der er vigtigt for dig at gøre selv og hvad du kan overlade til andre.
• Prøv at skabe en balance imellem det du er nødt til at gøre, og det der gør dig glad.
• Prøv at acceptere, at du ikke har overskud til det samme som du plejer. Accepter at du nogle dage kan overkomme meget og nogle dage mindre.

Dine tidligere erfaringer med smerter eller langvarige smerter kan påvirke hverdagen på mange måder.

Smerter og måden de kan påvirke hverdagen på, kan vises ved hjælp af smerteløget.

Smerteløget viser, at langvarige smerter kan medføre andre problemer.

Smerten er løgets kerne og udenpå lægger sig lag på lag af udfordringer, som i antal og indhold er forskellige fra person til person. Man kan blive bedre til at klare smerterne ved at tilegne sig redskaber til på sigt at skrælle nogle af lagene væk og derved lindre smerterne. 

Det kan være en fordel at lave en form for 'nødplan', så man ikke taber kontrollen over smerterne.

Det kan fx hjælpe dig til at sige: ”Nu har jeg rigtig ondt, men jeg har prøvet det før, og det går over, men indtil da bruger jeg min nødplan”.

En 'nødplan' kan være:

• Medicin mod smerterne.
• Plan for, hvem du kan få hjælp af, fx til praktiske opgaver.
• Aftaler om hjælp fra partner, børn, venner eller kollegaer.
• Finde ud af, hvad du selv kan gøre
   

At bede om hjælp, kræver, at man er åben om sin sygdom.

Hvorfor?

Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og dyrker motion. Det styrker bevægelighed i leddene, holder musklerne stærke og bedrer konditionen.

Selvom du i perioder kan have flere smerter, som kan begrænse dit aktivitetsniveau, er det alligevel vigtigt at bevæge dig mest muligt.

Fysisk aktivitet giver bl.a. en oplevelse af at have mere energi, påvirker humøret positivt og mindsker træthed. Det har derfor også stor indflydelse på, hvordan man oplever smerter.

Hvilken form for aktivitet?

Fysisk aktivitet er ikke kun træning og sport. Det er også gåture, rengøring, havearbejde, leg med børn og børnebørn samt transport til og fra skole og arbejde!

Hvor meget?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen af moderat intensitet.

• Moderat fysisk aktivitet:

Aktivitet og træning, hvor du kan tale, samtidig med at pulsen stiger. Det kan fx være: cykling, gåture, trappegang eller havearbejde.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man vedligeholder sin kondition, muskelstyrke og bevægelighed ved træning af høj intensitet to gange om ugen i 20 - 30 minutter.

• Høj intensitet:

Aktivitet og træning, hvor pulsen stiger, så du bliver forpustet og har svært ved at føre en samtale. Dette kan fx være: svømning eller træning i varmt vand, styrketræning, gymnastik og løb.

 

Det er forskelligt, hvad der passer for den enkelte og der er ikke noget, som du ikke må. Det er blot vigtigt, at du lytter til kroppen og passer på, at belastningen ikke bliver for stor.

 

Der vil være perioder, hvor man ikke får passet sin træning og motion pga. smerter. Lad være med at få dårlig samvittighed. Vent til det går over og begynd så stille og roligt igen.

 

Hvorfor?

Vejrtrækningsøvelser og afspænding kan være gode redskaber til at lindre smerter.

En rolig og dyb vejrtrækning kan bruges som en ”pause knap”, hvor du får ro på og mulighed for at skabe kontrol.

Det kræver øvelse at få fuld effekt af afspænding.

Vær derfor positiv og hav tålmodighed med at gentage og øve teknikkerne.

 

Hvordan?

• Afspænding kan foregå ved at du lytter til en lydfil, som hjælper dig til at fokusere på forskellige dele af kroppen.
• Øvelserne varer fra få minutter til ½ time.

Man kan få øvelser i afspænding og vejrtrækning fra lydfiler på internettet, igennem musiktjenester, apps og gennem mindfulness.

 

 

 

Smerter kan ikke ses og de kan svinge fra dag til dag - ofte uden, at det kan forklares.

Familie og venner kan derfor have svært ved at vide, hvordan smerter påvirker dig og det kan derfor være godt at:

• være åben overfor dine pårørende.
• forklare at det er normalt, at smerterne varierer.
• fortælle, at svigende humør kan skyldes smerterne.
• vise denne vejledning til dine pårørende.
• tage dine pårørende med på hospitalet, når du har brug for det.
   

Smerter og træthed kan i perioder påvirke din lyst til at være intim og have sex.

For nogle kan sex forværre smerterne, mens det for andre kan lindre smerterne.

For mange er det vigtigt at bevare nærhed og intimitet. Tal derfor med din partner om, hvordan smerter kan påvirke samt hvilke behov og forventninger I har til hinanden.

På www.gigtforeningen.dk kan du også finde råd og vejledning om håndtering af smerter.