Graviditetsdiabetes (GDM) - en guide til dig

Omkring 5% af alle gravide udvikler GDM. Da man ikke har nogle symptomer, screener vi gravide, der er i risiko for at få sygdommen.

Vi screener dig, hvis du

• har sukker i din urin
• er overvægtig (BMI >27 før din graviditet) 
• tidligere har haft GDM under en graviditet
• tidligere har født et stort barn >4500 g
• venter tvillinger
• har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
• har nær familie, der har sukkersyge.

Når du har GDM, har du en lidt større risiko for at få komplikationer i graviditeten. Det gælder at få forhøjet blodtryk, udvikling af svangerskabsforgiftning, for meget fostervand, for tidlig fødsel eller risiko for at få et for stort barn.

Dit barn er desuden i let øget risiko for at få besvær med vejrtrækningen eller udvikle et lavt blodsukker umiddelbart efter fødslen. Risikoen for at udvikle gulsot er også lidt større.

Men forebyggelse virker = din indsats og vores behandlingstilbud.

Hormonet insulin produceres i bugspytkirtlen. Det sørger for, at sukker (glukose) kan komme ind i alle celler i kroppen. På den måde nedsættes mængden af sukker i blodbanen = dit blodsukker bliver lavere.

Under en graviditet virker insulin ikke så godt på cellerne, fordi din moderkage laver nogle hormoner, der nedsætter cellernes følsomhed for insulin - cellerne bliver insulinresistente. Dit behov for insulin bliver større - hvis du før graviditeten skulle bruge ét insulin-molekyle til at få ét sukkermolekyle ind i en celle, skal du nu bruge 2-3 insulin-molekyler for at opnå samme effekt.

Normalt tilpasser kroppen sig dette og laver mere insulin, men hvis din krop ikke er i stand til dette, udvikler du GDM.

Vi laver denne test for at undersøge, om du har GDM. Testen består i, at du skal drikke en sukkerholdig væske, hvorefter vi følger dit blodsukker. Se hvordan testen foregår.

Hvis du efter 2 timer har en blodsukkerværdi på >9 mmol/l, har du GDM.

Er din blodsukkerværdi >11 mmol/l, og ligger dine blodsukre højt, kan behandling med insulin komme på tale.

Du får udleveret et apparat til selv at måle blodsukker. Vi oplærer dig i brug og i at sende blodsukkerværdierne til os.

Blodsukkerværdierne under din graviditet skal helst ligge på 4-5,5 mmol/l før måltider og 4-7 mmol/l efter måltider.

Vi måler også et langtidsblodsukker (HbA1c), når du kommer til kontrol i klinikken. Dette skal helst ligge <38 mmol/l.

Det er blodsukkerværdierne, der afgør, om din GDM kan behandles udelukkende med diæt, eller om du evt. skal i behandling med insulin.

Du følger de sædvanlige hos jordemoderen, men bliver skannet lidt hyppigere. Derudover kommer du ca. til kontrol hos en fødselslæge med 1-5 ugers interval. Kontrollerne afhænger af hvor langt du er i graviditeten, om du har behov for insulin, og hvordan dit barn trives. Vi måler evt. også dit barns hjertelyd.

Ved behov for insulinbehandling samarbejder vi med Steno, hvor enkelte af dine kontroller kan finde sted. 

Hvis du har fået insulin under graviditeten ophører dit behov herfor sædvanligvis i forbindelse med fødslen. Vi holder øje med dit blodsukker under hele fødslen og de første timer bagefter.

I nogle tilfælde planlægger vi, at du skal have en mindre mængde insulin under og efter fødslen. Fortsætter dit behov ud over 3 døgn efter fødslen, kan det være tegn på, at du har udviklet manifest diabetes (oftest type 1 eller type 2) og skal følges i et diabetesambulatorium på dit lokale sygehus.

Kulhydrater får dit blodsukker til at stige. Mængde og type af kulhydrat har betydning for, hvor meget og hvor hurtigt dit blodsukker stiger, efter du har spist. 

• Undgå sukkersodavand og saftevand, juice og kaffe/te med sukker.
• Undgå/begræns indtaget af slik, kage og kiks.
• Minimér frugt til 2-3 stk dagligt og mælkeprodukter til 0,4 l dagligt.
• Vælg produkter med højt indhold af fuldkorn (fuldkornsmærket) og spis grøntsager mindst 1-2 gange dagligt.
• Fordel dine måltider på 3 mindre hoved- og 3 mellemmåltider.

Du har mulighed for virtuelt samtaler en diætist. Diæstisten kan også hjælpe dig med at lave en eventuel diætplan.

Er du i behandling med insulin anbefaler vi igangsættelse i uge 40. Er du ikke i behandling med insulin vil det være i uge 41. Dette set i lyset af, hvor stort vi skønner, dit barn er.

Skønner vi, at dit barn vejer >4500 g, drøfter vi med dig, om et kejsersnit vil være det bedste.

Efter fødslen, skal dit barn selv til at regulere sit eget blodsukker. Barnet har været vant til et ekstra udbud af sukker, som nu forsvinder. Barnets blodsukker kan derfor falde.

Det er ekstra vigtigt, at dit barn hurtigt bliver lagt til brystet. Det kan blive nødvendigt at supplere med sukkerholdig væske i kop, sonde eller som drop i en periode, indtil din mælk er faldet til.

Ca. 

Det er den allerbedste måde, hvorpå du selv kan forebygge udvikling af diabetes senere i livet.

Læs mere i vejledningen "Gode råd til forebyggelse af type 2 Diabetes