Knoglebetændelse (Spondylodiskitis)

Du vil op til indlæggelsen ofte have haft uspecifikke og tiltagende symptomer over en længere periode på uger til måneder.

Symptomer kan være:

• Rygsmerter
• Feber
• Træthed
• Vægttab

Når man er i behandling mod knoglebetændelse i ryggen, tager det lang tid at hele.

Tilstanden er en relativ sjælden og smitter ikke.

Betændelsen forårsages oftest af, at bakterier og svampe kommer ind i blodbanen og herfra føres til ryggen.

Betændelsen kan sidde flere steder i ryggen. Betændelsen kan sidde i hvirvlerne, i discusskiverne og/eller omkring rygmarven.
Der kan også være betændelse i musklerne omkring rygraden.

Da betændelsen i ryggen irriterer vævet, vil smerter ofte fylde meget i forløbet.

Når du har knoglebetændelse bliver du indlagt på Infektionssygdomme Sengeafsnit.

Vi har erfaring med, at behandling af knoglebetændelse kan tage lang tid og kræver ofte længere tids indlæggelse.

Knoglebetændelse påvises ved hjælp af flere undersøgelser.

Udredningen af knoglebetændelse kræver blodprøver og billeddiagnostik fx MR-scanning. Det kan være nødvendigt med flere undersøgelser afhængig af forløbet.

Inden udskrivelse vil vi i samarbejde med dig og dine pårørende vurdere, hvilke behov du har, når du kommer hjem.

Fortsat smertestillende behandling

Der laves en aftale omkring, hvilken smertebehandling du skal fortsætte med, og om det er infektionsklinikken eller din egen læge, der følger op på det,

Hjælp i hjemmet

I den første tid efter udskrivelsen kan du have et øget behov for hjælp.

Hvis du har brug for hjælp eller hjælpemidler i hjemmet efter indlæggelse, vil sygeplejersken i samarbejde med dig udforme en plan, der beskriver dine behov, og sende den til din hjemkommune.

Genoptræning

Sammen med fysioterapeuten vurderes det, om du har behov for genoptræning efter udskrivelse. Du vil da blive tilbudt kommunal genoptræning.

Alle får brug for længerevarende behandling med antibiotika. Typen af antibiotika afhænger af svarene på dine blodprøver.

I starten af behandlingen vil antibiotika oftest blive givet ind i blodåren. Herefter vil behandling som regel overgå til tabletter. Den præcise behandlingslængde afhænger af dine symptomer og svar på dine blodprøver.

Ved længerevarende behandling med antibiotika ind i blodåren kan det være en mulighed at behandlingen foregår i eget hjem. 

Spørg endeligt fagpersonalet om, hvad du har af muligheder for behandling i eget hjem.

De fleste patienter med knoglebetændelse vil have smerter af varierende karakter. I starten af forløbet vil man ofte have mange smerter, som kan gøre det svært at bevæge sig.

Det er ikke farligt at have smerter, når du er aktiv, men smerterne skal aftage, når du efterfølgende er i hvile.

For at kunne vurdere og behandle dine smerter bedst, vil intensiteten af dine smerter blive monitoreret i samarbejde med sygeplejersken.

Smertelindrende tiltag

• Morfin anvendes tit i den første tid, da smerterne ofte er intense. Morfin kan medfører forstoppelse, derfor vil du få et afføringsmiddel samtidigt
  
• Paracetamol anvendes ofte sammen med morfin for bedst mulig smertedækning
  
• NSAID (gigtmedicin) kan anvendes, hvis du overvejende oplever smerterne i muskler
  
• Gabapentin kan anvendes, hvis du oplever nervesmerter
  
• Andre tiltag kan være varme eller kulde-pakninger, lejringspuder eller korsetter. Du kan i samarbejde med sygeplejersken eller fysioterapeuten overveje, om du vil have gavn af disse muligheder.

Hvis der er betændelse, der medføre tryk på nerver eller bylder/abscesser i musklerne, kan nogle have behov for en operation.

Du skal så hurtigt som muligt i gang med dine daglige aktiviteter i det omfang, du kan klare det. Det kan være at klare personlig hygiejne, at gå en kort tur eller at sidde og læse i en stol eller andre aktiviteter. Du må bevæge dig så naturligt som muligt. Hvis du i forbindelse med daglig aktivitet oplever betydelig smerteforværring kan det være nødvendigt med ekstra smertestillende medicin.

Gode råd om fysisk aktivitet - vi anbefaler:

• At du bevæger dig så naturligt som muligt (inden for din smertegrænse)
• At du hyppigt foretager stillingsændringer (liggende, siddende og stående)
• At du kun løfter lette genstande de første måneder.

At du gradvist øger dit aktivitetsniveau.

Begrænsningerne i fysisk aktivitet gælder indtil infektionen er i ro, og der er gang i knoglernes genopbygning og heling. Spørg sundhedsfagligt personale om, hvornår du må lave rygbelastende aktiviteter og øvelser.

Under indlæggelse og ved udskrivelse har du mulighed for at låne hjælpemidler som f.eks. høj gangvogn eller rollator, stoleforhøjer, toiletforhøjer, gribetang, siddepude/skråkile.

Det er godt at sidde i en høj stole med lige ryglæn. Stolen skal helst have armlæn, så du kan støtte med armene.

Du skal være opmærksom på kun at sidde kortvarigt, da det kan give flere smerter i ryggen at sidde i længere tid. 

Når du ligger i sengen er det vigtigt, at du ofte skifter stilling, vipper med tæerne og bevæger dine arme og ben.

Du må gerne hvile dig i sengen flere gange dagligt.

Når du ligger på ryggen, kan det være rart at have en pude under knæene.

Når du ligger på siden, kan det være rart at have en pude mellem knæene.

For at skåne brystbenet, skal du benytte følgende teknik, når du skal ind og ud af sengen:

Lig på ryggen med bøjede ben.
Vend om på siden.
Hold ryggen lige og kom op at sidde ved hjælp af albue og hænder, samtidig med at benene svinges ud over sengekanten.

Se videoen nedenfor, hvor fysioterapeuten viser og forklarer hvordan du kommer ind og ud af sengen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.