En biopsi er en lille prøve fra huden, som lægen tager med en lille rund stanse-kniv.
Formålet med biopsien er at finde ud af hvad din hud fejler.
En biopsi er en hudprøve, hvor der fjernes et lille stykke hud med en rund kniv.
Formålet er at hjælpe lægen med at finde ud af, hvilken hudsygdom du har - stille en diagnose.
Hudprøven sendes til mikroskopisk undersøgelse.
Om undersøgelsen
Du skal ligge ned eller sidde godt i en stol, når prøven tages
Hvis du er i blodfortyndende behandling, kan det bløde mere end vanligt, og lægen/sygeplejersken skal kunne være opmærksom på dette.
Ellers er der ingen forberedelse til undersøgelsen.
Det valgte område, hvor hudprøven skal tages, afsprittes og lokalbedøves. Når bedøvelsen virker kort tid efter, tager lægen hudprøven med en 3-8 mm rund kniv i optil 6 mm's dybde.
Risici og bivirkninger
Når der er taget en hudprøve, er huden beskadiget, og derfor er der risiko for betændelse.
Når du fjerner plastret 1-2 døgn efter, er det vigtigt, at du observerer huden for tegn på betændelse.
Hvis såret er tørt og uden tegn på betændelse, skal du vaske det i forbindelse med den daglige hygiejne.
Herefter skal såret duppetørres/lufttørres, før du evt. sætter et nyt plaster på.
Helingen tager lang tid, da såret er forholdsvist dybt og dermed tager tid om at gro sammen.
Hvis der er tegn på betændelse, kan et eller flere af følgende symptomer være til stede:
Rødme
Varme
Hævelse
Ømhed
Puds
Feber
Hvis der er tegn på betændelse, skal du vaske området med en desinficerende sæbe og smøres med Klorhexidin creme x 2 dagligt (begge kan købes i håndkøb).
Hvis denne behandling ikke hjælper i løbet af et par dage, skal du kontakte egen læge.
Indgrebet vil efterlade et rødt ar, som bliver mindre med tiden.
Du kan beskytte arret mod solen for at undgå farveforskelle i huden (pigmentforandringer).
Vi anbefaler, at du bruger englehud plaster på langs af arret i 3 måneder. Du skal skifte plastret 1-2 gange ugentligt eller efter behov.
Behandlingen med englehud plaster kan fortsættes eller dæk arret til med tøj, en solcreme faktor 50 og/eller englehud op til et år.
Plasteret vil blokere for ultraviolette stråler, som medvirker til solforbrænding af huden. Arret er ekstra sårbar for ultraviolette stråler, fordi det oftere har lysere pigmentering end resten af huden.
Englehud kan købes på apoteketer, sygepleje- og matas butikker.
Ar-dannelsen kan forværres, hvis der opstår betændelse i området. Ved eventuel betændelse bliver sårhelingstiden forlænget.
Efter undersøgelsen
Der lægges en lille svamp i såret for at standse blødningen, samt et plaster over. Svamp og plaster skal forblive urørt på såret i 1-2 døgn.
I enkelte tilfælde bliver huden syet med et sting:
området skal holdes tørt under plaster i 4 dage.
stingene fjernes ved egen læge efter 7-10 dage.
Når du kommer hjem
Plasteret fjernes efter 1-2 døgn og såret holdes rent med vand og sæbe og evt. smøres med klorhexidinsalve 2 gange dagligt.
Klorhexidinsalve kan købes i håndkøb på apoteket. Det kan være en fordel at have købt salven på forhånd.
Hvis såret er blevet syet, skal det holdes tørt under plaster i 4 dage, og stingene fjernes ved egen læge eller hjemmesygeplejersken efter 7-10 dage.
Videre forløb
Du får svar på hudprøven af hudlægen på den måde, som I har aftalt, enten:
via telefon.
via brev med posten eller i E-boks.
ved en efterfølgende kontrol i klinikken
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/869376
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.