Gonoré er en kønssygdom, der skyldes en infektion med bakterier, der kaldes gonokokker (Neisseria gonorrhoeae).

Gonokkerne kan give betændelse i urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og svælget.

Udbredelsen af Gonoré er stigende i Danmark.


Symptomer

Svie, når du tisser

Gulgrønt udflåd fra urinrør og/eller skede

Kvinder kan opleve kraftige smerter fra underlivet - underlivsbetændelse

Mænd kan få betændelse i bitestiklerne eller prostata

I sjældne tilfælde kan gonoré vise sig ved smertende og hævede led

Nogle mennesker har gonoré uden at have symptomer

Der kan gå 3-7 dage fra du er smittet, til du får symptomer


Årsag

Gonoré smitter ved alle typer af ubeskyttet samleje


Om forløbet

Der kan gå op til 1 uge, fra du er blevet smitte, til man med sikkerhed kan konstatere gonoré

Du bliver podet med en tynd og blød vatpind fra urinrør, endetarm, livmoderhals (hos kvinder) og i visse tilfælde fra mundhulen for at undersøge, om du har gonoré

Har du meget udflåd, kan lægen hurtigt undersøge om du har gonore - ved at undersøge udflåddet under mikroskop

Du skal være seksuelt afholdende, indtil der er kommet prøvesvar på kontrolpodninger

Kontakt dine seksuelle partnere inden for de sidste 3 måneder

Lægen har anmeldelsespligt til Statens Seruminstitut, når de møder en patient med gonoré og også en række andre sygdomme


Om behandlingen

Du skal have antibiotika (Ceftriaxon 500 mg) - medicinen gives som en indsprøjtning i ballen.

Hvis du er allergisk overfor medicin, skal du nævne det for lægen

I få tilfælde kan ddu få trykken i maven og diarré efter behandlingen

I sjældne tilfælde kan du få allergiske reaktioner fx hududslet, nældefeber og lign. - Derfor skal du blive til observation i ambulatoriet i 15 min. efter injektionen


Gode råd

Dyrk altid sikker sex


Mere information

Få mere information om gonoré på Sundhed.dk


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Klinikken for Hud- og Kønssygdomme - Sygeplejersker

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag, tirsdag og fredag
Kl. 08.10 – 09.00

tast 3 for kontakt til sygeplejerske

i Hudklinikken, Lasercentret og Klinik for Kønssygdomme 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.