• Såret opstår spontant, dvs. uden årsag, men kan opstå efter en lille skade på huden

• Sidder oftes på lår eller skinneben

• Der kan opstå flere sår

• Kan opstå på begge ben efter et mørkfarvet udslæt (vaskulitsår)

• Dit ben kan være hævet i området, hvor såret sidder (hævelsen kaldes ødem)

• Der kan være blåviolet rødme af sårkant og omkring såret

• Du kan mærke smerte, væskesivning, irritation og rødme i huden og have en fornemmelse af, at dit ben er tungere en normalt

• Dit sår eller dine sår kan vokse hurtigt i størrelse

• En allergisk reaktion (vaskulitis)

• En reaktion på medicin (vaskulitis)

• En reaktion på en infektion (vaskulitis)

• En følge af anden autoimmun sygdom (gigt og andre såkaldte bindevævssygdomme), gælder for vaskulitis og pyoderma gangraenosum

• Diabetes (nekrobiosis lipoidica)

• Såkaldt inflammatorisk tarmsygdom (morbus Crohn og colitis ulcerosa), gælder for pyoderma gangraenosum

• I sjældne tilfælde: Kræftsygdomme, gælder for vaskulitis og pyoderma gangraenosum

Din egen læge skal henvise dig til en hudlæge, som vil stille en diagnose og lægge en plan for behandlingen af dit/dine immunologiske sår.

Du skal have stillet diagnosen hurtigst muligt.

Du skal vurderes i forhold til, om der er en medicinsk årsag til dit/dine sår

Når du er udredt og der er lavet en samlet vurdering, bliver der lagt en behandlingsplan, som i de fleste tilfælde vil omfatte en medicinsk (immundæmpende) behandling. De behandlende læger vil informere dig om dette. 

Din egen læge kan samtidig henvise dig til den lokale hjemmesygepleje mhp. at sikre, at (evt.) hævelse og såret bliver behandlet. Der skal en absorberende bandage på såret og hævelsen kan behandles med kompressionsbind.

I flere kommuner er det muligt at kontakte en hjemmesygeplejerske i en sundhedsklinik med henblik på behandling uden henvisning fra en læge. Hjemmesygeplejersken vil da efterfølgende gå i dialog med din læge om diagnose og behandling ud fra de undersøgelser og vurderinger han/hun har foretaget.

De fleste kommuner har ansat en sårsygeplejerske, som kan hjælpe og støtte hjemmesygeplejerskerne med at planlægge din behandling.

Når der er lagt en behandlingsplan, som virker, kan du igen få forløb hos den privatpraktiserende hudlæge i samarbejde med hjemmesygeplejen

Du skal tale med din læge om dit behov for smertestillende behandling. Smerter kan lindres med smertestillende tabletter.

Du skal være opmærksom på, at du i starten af behandlingen med kompressionsbandage kan få smerter, som vil aftage i takt med at hævelsen aftager.

Smerterne kan også afhjælpes med en smertestillende skumbandage på såret (Biatain IBU) som hjemmesygeplejen har, eller en Morfin gel, som skal ordineres af lægen.

Den telemedicinske platform er et dokumentationsredskab, der bruges i dialogen mellem kommunale hjemmesygeplejersker /sårsygeplejersker, praktiserende læger, speciallæger og sårsygeplejersker på sårcentret.

Her vil der blive lagt foto og dokumenation ind vedrørende dit/dine sår.

Du kan selv følge med, hvis du har adgang til en computer, tablet eller smart-phone

Den immundæmpende behandling vil blive ordineret af den behandlende læge i samarbejde med dig

Behandlingen kan være:

• Lokal medicinsk creme, som smøres på sårkanter og nogle gange også direkte i sårbunden

• Medicinsk behandling, oftest i form af tabletter

Dette for at kunne observere udvikling af sårets størrelse og udseende samt vurdere eventuelle infektionstegn.

Når du har fået diagnosen "immunologisk sår", og du er tilknyttet Sårcenteret, vil der blive lavet en behandlingsplan til dig og den behandlende sygeplejerske

Hvor ofte dit ben skal behandles afgøres i samråd med dig og din hjemmesygeplejerske og/eller din læge.

Det er hele tiden en vurdering udfra, hvordan dit/dine sår og hud ser ud.

Det er vigtigt at fjerne dødt væv og belægninger i såret. Dette kan sygeplejersken gøre mekanisk med eksempelvis en curette.

Da sårene ofte er smertefulde kan det være nødvendigt at lokalbedøve med en bedøvende creme 20-30 minutter før oprensning. Cremen kan hedde Emla/Tapin, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Cremen påføres hele sårområdet inklusiv sårkanter og fikseres med husholdingsfilm.

OBS forsigtighed specifikt ved pyoderma sår.

Du må aftale med hjemmesygeplejersken om, hvordan du kan gå i bad.

Du kan evt. selv fjerne forbindingen før du går i bad. Det kræver bare, at du har en aftale med hjemmsygeplejersken om at anlægge en ny forbinding efter badet

Du kan beskytte sin forbinding med en plastikpose lukket tæt med fx plastertape eller man kan på apoteket eller på internettet købe forskellige ”badeovertræk/overtræksposer”, der dækker hele forbindingen på benet, så man kan gå i bad med sin forbinding på

Det er vigtigt at smøre huden med fugtighedscreme for at holde huden stærk og elastisk.

• Smøring med fugtighedscreme på tør hud (Hud- og Kønssygdomme)

Du skal henvende dig til lægen, hvis der opstår eksem og væskende hud omkring såret eller på dit ben. Eksemet kan opstå, hvis benet er hævet (stase-eksem) eller det kan være en reaktion i huden på de produkter du behandles med.

• Smøring med hormoncremer på huden (Hud- og Kønssygdomme)

   

Sårbunden skal behandles med såkaldt fugtig sårbehandling, så sårbunden ikke får lov at tørre ud - det kan eksempelvis være en gel, vaselinegaze og/eller en skumbandage.

Der skal vælges en forbinding, der bedst understøtter heling og et fugtig sårmiljø. Valg af forbinding vil blive justeret løbende afhængig af, hvor meget sit sår væske og om der er tegn på infektion.

Du og den behandlende sygeplejerske skal være opmærksom på om der opstår infektion.

Er der tegn på infektion med mere væskesivning fra såret (måske tyktflydende), rødme, varme og smerte i omgivende hud og eventuelt lugt fra såret, skal såret tilses oftere for at rense og behandle med en decinficerende bandage og/eller decinficerende rødt bad. LINK til Rødt bad.

Hvis der kommer tiltagende rødme, varme, smerte og hævelse (måske feber) skal du eller hjemmesygeplejersken kontakte din egen læge til vurdering af, om du skal have antibiotisk behandling med tabletter.

Der kan blive behov for indlæggelse på hospital, hvor man får antibiotika direkte ind i en blodåre.

Du og hjemmesygeplejersken skal være opmærksom på, om der er hævelse i huden på dit underben.

Er der den mindste hævelse af fod og underben skal der anlægges en kompressionsbandage i form af kompressionsbind eller en kompressionsstrømpe for at forbedre kredsløbet i benet.

Her er det vigtigt, at kompressionstrykket på benet ikke er for stram og afklemmende i forhold til den blodforsyning, der er til dit ben og fod.

Lægen og sårsygeplejersken kan udfra dit blodtryk på ankel og storetå (se ovenfor under ”om forløbet”) vurdere, hvilken kompression, der er bedst at anlægge på dit ben.

Hvis kompressionsbandagen giver dig smerter i foden og benet, kan den være anlagt for stramt på dit ben. Du skal kontakte hjemmesygeplejersken, så I kan justere bandagen eller finde en anden løsning.

Kompressionsbandagen kan give smerter i starten af behandlingen fordi huden er øm på grund af hævelse. Smerterne vil blive mindre efterhånden som hævelsen aftager.

Brug altid kompressionsbandage eller kompressionsstrømper, da dette er helt afgørende, både til at hele sår og hud samt for at forebygge at huden bliver yderligere syg og der kommer sår igen.

Du behøver ikke at holde dig i ro, men gerne være så fysisk aktiv som din tilstand tillader det. Gå daglige ture og lav fodgymnastik og venepumpeøvelser.

• Sår som ikke vil hele
• Pyoderma gangrænosum
• Rygestop (stoplinien.dk)
• Kompressionsstrømpe