Såret sidder oftets på tæerne, foden eller nederst på benet fordi det er her der først bliver tegn på iltmangel.

Arterielle sår er ofte mere smertefulde fordi der er mangel på ilt.

Hvis du begynder at have smerter i fod og ben ved hvile og du vågner om natten med smerter, skal du snarest kontakte din læge.

Du kan have mærket smerter når du går en tur, dette kaldes også ”vindueskiggersyndrom” fordi man ofte må holde pause for at få mere blod og ilt ned til benet.

Fod og ben kan føles kold og have et blegt/blåligt og skinnende skær.

Dit ben kan være hævet (hævelsen kaldes ødem), hvilket kan være med til at hæmme en heling af såret.

Blodkarrene er blevet forsnævrede pga. kolesterol, andre fedtstoffer og kalk, som sætter sig i karvæggen, som forsnævres og nedsætter blodforsyningen.

Et arterielt sår kan komme ved tryk og skarvning fra fodtøj, ved uforsigtig fodpleje, negleklipning, fugtighed mellem tæerne eller hvis du har slået dig.

Den nedsatte blodforsyning betyder, at der er mindre tilførsel af ilt og næringsstoffer til huden.

Mangel på ilt og næringsstoffer betyder forringet sårheling og øget risiko for infektion.

Risikoen for åreforkalkning stiger med alderen sammen med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

Højt kolesterolindhold i blodet øger mængden af kolesterol i karvæggen, som er årsag til åreforsnævring.

Rygning er den vigtigste årsag til åreforkalkning

Tobaksrygning øger blodpladernes evne til at klumpe sammen og giver dermed øget risiko for åreforkalkning.

Diabetes beskadiger karvæggen i blodkarret, når blodsukkerniveauet er øget, idet kolesterol herved aflejres lettere. Velreguleret blodsukker mindsker risikoen.

Forhøjet blodtryk beskadiger de små pulsårer og nedsætter derved karvæggens modstandsevne overfor kolesterol.

Mænd har en øget tilbøjelighed til at blive ramt af hjertekarsygdomme. De kvindelige kønshormoner beskytter blodårene mod åreforkalkninger, hvorfor de oftest får sygdommen noget senere i livet.

Overvægt øger hjertets belastning og er oftest kombineret med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller sukkersyge / diabetes.

Længerevarende stress medfører øget risiko for hjertekarsygdom. Der forskes i øjeblikket en del i dette.

Til første konsultation vil vi måle dit blodtryk i fødderne. Hvis dit blodtryk viser sig at være lavt, vil du blive henvist til at få lavet en Tå-tryksmåling. Hvis denne måling også er for lav, kan du blive henvist til yderligere udredning på Karkirurgisk Afdeling. 

Vi vil tale med dig om, hvordan dine udfordringer er, i forhold til at have sår.

I Sårcenteret laver vi en behandlingsplan for, hvordan dit/dine sår skal behandles, som hjemmesygeplejersken eller sygeplejersken ved egen læge kan hjælpe dig med.

Dit forløb i Sårcentret bliver afsluttet, når du har fået en diagnose og der er tilrettelagt en behandlingsplan.

Med henblik på at få hjælp til behandlingen er det i flere kommuner muligt at kontakte en hjemmesygeplejerske i en sundhedsklinik, også uden henvisning fra en læge.

Hjemmesygeplejersken vil da efterfølgende gå i dialog med din læge om diagnose og behandling, ud fra de undersøgelser og vurderinger han/hun har foretaget.

De fleste kommuner har ansat en sårsygeplejerske, som kan hjælpe og støtte hjemmesygeplejerskerne med at planlægge din behandling.

Du skal tale med din læge om dit behov for smertestillende behandling. Smerter kan lindres med smertestillende tabletter.

Du skal være opmærksom på, at du i starten af behandlingen med kompressionsbandage kan få smerter, som vil aftage i takt med at hævelsen aftager.

Smerterne kan også afhjælpes med en smertestillende skumbandage på såret (Biatain IBU) som hjemmesygeplejen har, eller en Morfin gel, som skal ordineres af lægen.

Den telemedicinske platform er et dokumentationsredskab, der bruges i dialogen mellem kommunale hjemmesygeplejersker /sårsygeplejersker, praktiserende læger, speciallæger og sårsygeplejersker på sårcentret.

Her vil der blive lagt foto og dokumenation ind vedrørende dit/dine sår.

Du kan selv følge med, hvis du har adgang til en computer, tablet eller smart-phone

Hvor ofte dit ben skal behandles afgøres i samråd med dig og din hjemmesygeplejerske og/eller din læge.

Det er hele tiden en vurdering udfra, hvordan dit/dine sår og hud ser ud.

Det er vigtigt at fjerne dødt væv og belægninger i såret. Dette kan sygeplejersken gøre mekanisk med eksempelvis en curette.

OBS forsigtighed ved immunologiske sår - specifikt ved pyoderma sår.

Sidder sårene på tæerne og er der sorte områder med dødt væv, hvorfra der ikke er væskesivning, skal sårene behandles tørt. Her kan vælges en tør og beskyttende forbinding med gaze eller anden ikke fugtgivende bandage.

Du må aftale med hjemmesygeplejersken om, hvordan du kan gå i bad.

Du kan evt. selv fjerne forbindingen før du går i bad. Det kræver bare, at du har en aftale med hjemmsygeplejersken om at anlægge en ny forbinding efter badet

Du kan beskytte sin forbinding med en plastikpose lukket tæt med fx plastertape eller man kan på apoteket eller på internettet købe forskellige ”badeovertræk/overtræksposer”, der dækker hele forbindingen på benet, så man kan gå i bad med sin forbinding på

Bedøvelse af sårbunden kan være nødvendig inden såret renses.

Før sårene renses, kan der lægges en bedøvende creme (f.eks. Tapin, Emla) på sårene ca. ½ time før med husholdingsfilm over.

Du skal selv købe denne bedøvende creme i håndkøb og aftale med hjemmesygeplejersken om, hvordan og hvornår du/I anvender den.

Det er vigtigt at smøre huden med fugtighedscreme for at holde huden stærk og elastisk.

• Smøring med fugtighedscreme på tør hud (Hud- og Kønssygdomme)

Du skal henvende dig til lægen, hvis der opstår eksem og væskende hud omkring såret eller på dit ben. Eksemet kan opstå, hvis benet er hævet (stase-eksem) eller det kan være en reaktion i huden på de produkter du behandles med.

• Smøring med hormoncremer på huden (Hud- og Kønssygdomme)

   

Sårbunden skal behandles med såkaldt fugtig sårbehandling, så sårbunden ikke får lov at tørre ud - det kan eksempelvis være en gel, vaselinegaze og/eller en skumbandage.

Der skal vælges en forbinding, der bedst understøtter heling og et fugtig sårmiljø. Valg af forbinding vil blive justeret løbende afhængig af, hvor meget sit sår væske og om der er tegn på infektion.

Du og den behandlende sygeplejerske skal være opmærksom på om der opstår infektion.

Er der tegn på infektion med mere væskesivning fra såret (måske tyktflydende), rødme, varme og smerte i omgivende hud og eventuelt lugt fra såret, skal såret tilses oftere for at rense og behandle med en decinficerende bandage og/eller decinficerende rødt bad. LINK til Rødt bad.

Hvis der kommer tiltagende rødme, varme, smerte og hævelse (måske feber) skal du eller hjemmesygeplejersken kontakte din egen læge til vurdering af, om du skal have antibiotisk behandling med tabletter.

Der kan blive behov for indlæggelse på hospital, hvor man får antibiotika direkte ind i en blodåre.

Du og hjemmesygeplejersken skal være opmærksom på, om der er hævelse i huden på dit underben.

Er der den mindste hævelse af fod og underben skal der anlægges en kompressionsbandage i form af kompressionsbind eller en kompressionsstrømpe for at forbedre kredsløbet i benet.

Her er det vigtigt, at kompressionstrykket på benet ikke er for stram og afklemmende i forhold til den blodforsyning, der er til dit ben og fod.

Lægen og sårsygeplejersken kan udfra dit blodtryk på ankel og storetå (se ovenfor under ”om forløbet”) vurdere, hvilken kompression, der er bedst at anlægge på dit ben.

Hvis kompressionsbandagen giver dig smerter i foden og benet, kan den være anlagt for stramt på dit ben. Du skal kontakte hjemmesygeplejersken, så I kan justere bandagen eller finde en anden løsning.

Kompressionsbandagen kan give smerter i starten af behandlingen fordi huden er øm på grund af hævelse. Smerterne vil blive mindre efterhånden som hævelsen aftager.

Det er en individuel vurdering om man kan og har brug for at sove med kompressionbandager eller -strømper på om natten for at holde hævelsen væk

1. Det kan være praktisk at beholde dem på om natten for at undgå af- og påtagning ofte. 

2. Der kan være brug for at beholde kompressionen på for at modvirke, at der kommer hævelse i huden.

3. Man kan have et lavt blodtryk i benet, som gør, at man har brug for at sove med sit ben ud over sengekanten. Du kan i samarbejde med læge og hjemmesygeplejerske forsøge at sove med en kompressionsbandage med kortstræksbind eller en inderstrømpe (linierstrømpe), så man bedre kan afhjælpe hævelsen, når du har benet ud over sengekanten.

Du kan læse mere om kompressionsbehandling her:

Hævelse af underben pga sygdom i venerne - venøs insufficiens (Hud- og Kønssygdomme)

• Ophøre med at ryge. Opsøg hjælp og støtte til det ved din egen læge eller tilbud fra kommunen.

• Fysisk træning og motion udvikler nye små blodkar og forbedrer dermed iltning af muskler og væv. Du skal gangtræne til smertegrænsen og helst lidt mere flere gange hver dag.

• Hold øje med dine fødder og tånegle hver dag, især hvis du har Diabetes. Tøm dine sko for evt. sand og småsten.

• Du skal vaske og tørre dine fødder dagligt, især mellem tæerne.

• Undgå tør hud, som kan give revner i huden. Smør huden med fugtighedscreme, dog ikke mellem tæerne.

• Klip dine tånegle og gå jævnligt til fodplejer, som kan klippe negle, fjerne hård hud og hjælpe med at aflaste tæer og knyste for tryk samt vurdere behov for indlæg og behov for at tilrette fodtøj via en bandagist eller skomager.

• Vær opmærksom på, at dine strømper og sko ikke trykker, strammer og afklemmer nogen steder.

• Vælg fodtøj, der er rummeligt, så tæerne ikke klemmes sammen og gerne med snøre eller velcro, så skoen kan reguleres efter behov. Det kan være en god ide at optegne din fod på et stykke papir og bruge den som skabelon, når du køber nyt fodtøj.

Sundhed.dk:

• Arterielle sår
• Nedsat blodcirkulation i benene
• claudikatio intermittens
• Højt kolestero
• Rygestop (stoplinien.dk)

Andre links

• Smertealgoritmer fra DSFS
• file://onerm.dk/Home/DC1/W/WILESK/Downloads/Saarsmerter.pdf
• http://saar.dk/Files/Filer/downloads/saarsmerte%20algoritme_2016DK.PDF

Tegninger:

• Tæt blodåre med bypass
• Åreforkalkning - udvikling