Lysbehandling med UVB bruges til behandling af en række forskellige hudsygdomme.

UVB er kortbølgede ultraviolette stråler, der påvirker hudens øverste lag og er den del af sollyset, som giver forbrænding (solskoldning) ved længere tids ophold i solen.


Vær opmærksom på

Risiko for hudkræft


Forbered dig til behandlingen

Fortæl os før hver behandling, om du oplevede en reaktion efter sidste behandling

Fortæl os, hvilken medicin du tager

Medbring gerne badesandaler, som du kan have på under behandlingen

Hvis du har psoriasis, hvor der er tyk skældannelse, smøres områderne med et tyndt lag olie lige inden behandlingen

Hvis du har tendens til at få herpesudbrud, skal området smøres med solcreme eller tildækkes

Præparater, der indeholder D-vitamin skal bruges enten mindst 2 timer før eller 2 timer efter behandlingen

Præparater med Salicylsyre skal bruges mindst 24 timer før behandlingen

Protopic må kun bruges efter aftale med læge


Om behandlingen

Du skal bruge øjenbeskyttelse under selve behandlingen

Dit ansigt dækkes til med mindre, der er hudsygdom i ansigtet, der kræver behandling

Mænd skal beholde underbukserne på under behandlingen

Behandlingen virker på de områder af huden, der er påvirket af hudsygdommen og foregår i en kabine, hvor du skal stå op

I lysafdelingen får du udleveret creme til brug umiddelbart efter behandlingen

Behandlingen gives som udgangspunkt 3 gange om ugen i ca. 1½ - 2 måneder


Når du kommer hjem

Plej huden med fugtighedscreme - gerne morgen og aften i behandlingsperioden

Dyrk ikke sol i behandlingsperioden - hverken solarium eller naturlig sol

Hvis du er i behandling med steroidcreme eller -salve...


Videre forløb

Lægekonsultation efter ca. 25-30 behandlinger


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Sygeplejetelefon for patienter som har forløb i Lysafsnittet

Telefon

7846 1886


Træffetider

mandag , onsdag og fredag
kl. 08.00 - 13.30

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.