Rhinophyma er en overvækst af talgkirtler på næsen, der hyppigst udvikles hos mænd og hænger sammen med sygdommen Rosacea.

Over tid sker der en forstørrelse af talgkirtlerne på næsen, og dette kan hos nogen blive meget udtalt (til det der populært kan betegnes som en ”svampetud”).

Medicinsk behandling har sjældent nogen god effekt på sygdommen, men man kan fjerne en del af det forstørrede væv med laserbehandling.


Vær opmærksom på

Du kan ikke regne med, at næsen helt opnår sin oprindelige form

Huden på næsen vil være rødlig i nogle måneder efter behandlingen

Over tid kan der udvikles fornyet tykkelse af huden på næsen

Du må ikke være gravid, når du skal laserbehandles


Forbered dig til behandlingen

Køb smertestillende medicin (Paracetamol) inden behandlingen - Tag evt. 2 tabletter en time før behandlingen

Køb klorhexidinsalve til forebyggelse af infektion


Om behandlingen

Hele næsen behandles

Behandlingen af Rhinophyma foregår med lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse

I forbindelse med behandlingen gives ofte forebyggende behandling med antibiotika mod bakterier

Har du tendens til forkølelsessår, vil du ligeledes få tablet behandling mod herpes virus

Det forstørrede kirtelvæv på næsen fjernes først med en el-slynge og herefter gives CO2 laser

Huden bliver dækket af en salve og en sugende forbinding, som kan fjernes dagen efter


Når du kommer hjem

Sårene heler normalt i løbet af 2 til 3 uger

Tag Paracetamol, hvis du har smerter

Smør med salve, så det behandlede område hele tiden er dækket af salve

Vask gerne huden med lunkent vand og mild sæbe

Kontakt din egen læge eller vagtlægen ved tegn på infektion

Undgå sol og solarium på det behandlede område i de første 6 måneder

Brug solcreme med høj faktor dagligt i sommer og forårsmånederne


Videre forløb

Du skal normalt komme til sårkontrol i hudafdelingen efter 1 uge


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Sygeplejetelefon for patienter som har forløb i Laser/operations-afsnittet

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag, tirsdag og fredag
Kl. 08.10 – 09.00

tast 2 for kontakt til sygeplejerske

i Hudklinikken, Lasercentret og Klinik for Kønssygdomme 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.