Sygdommen Hidrosadenitis præsenterer sig ofte med gentagende bylder af varierende størrelse i armhuler og lyskeområder.

Hidrosadenitis har ikke noget dansk navn.

Diagnosen stilles af speciallæger og lægerne beskriver sygdommen ud fra en vurdering af sygdommens sværhedsgrad.

Ud fra sygdommens sværhedsgrad fastlægges den behandling som vurderes relevant.

Hvis sygdommen er begrænset til nogle enkelte områder, der bliver ved at udvikle bylder, har laserbehandlingen ofte en god effekt.

Hvis sygdommen optræder uforudsigeligt på mange forskellige steder, vil medicinsk behandling eller bortoperation af hele området ved plastikkirurg ofte være den bedste løsning.


Vær opmærksom på

Hidrosadenitis, som kommer igen gentagende gange på samme sted kan behandles med CO2 laser


Forbered dig til behandlingen

Køb smertestillende medicin (Paracetamol) inden behandlingen - Tag evt. 2 tabletter en time før behandlingen


Om behandlingen

Behandlingen foregår som udgangspunkt i lokalbedøvelse

De områder, hvor sygdommen er aktiv, brændes ned til underhuden med laseren

Behandlingen efterlader mere eller mindre udbredte dybe brandsår, som langsomt heler fra bunden i de efterfølgende uger til måneder og efterlader arvæv


Når du kommer hjem

Efterforløbet kan være langt og smertefuldt

Sårene skiftes som udgangspunkt dagligt til at starte med

Tag Paracetamol ved smerter

Kontakt din egen læge ved tegn på infektion


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Sygeplejetelefon for patienter som har forløb i Laser/operations-afsnittet

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Kl. 10.00-11.00

tast 5 for kontakt til sygeplejerske

i Laser/operations-afsnittet

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.